Mange millioner udgør vigtigt skridt mod grøn tung vejtransport

Vejdirektoratet har åbnet for ansøgninger til en ny pulje på 75 millioner kroner, hvor danske virksomheder kan søge om tilskud til ellastbiler og ladestandere.

De 75 millioner kroner er første del af en samlet bevilling på i alt 750 millioner kroner til grøn omstilling af den tunge vejtransport. Foto: Vejdirektoratet

19.08.2024

SCM.dk

I Danmark kører langt de fleste lastbiler stadig på benzin og diesel, og derfor er der behov for, at myndighederne skubber til virksomhedernes investeringslyst og gør det mere attraktivt at vælge løsninger, der er til gavn for klimaet.

Vejdirektoratet er allerede i gang med at etablere 25 ladeparker til ellastbiler, og nu åbnes der så for en støttepulje på 75 millioner kroner til danske virksomheder, som ønsker at investere i el- og brintlastbiler, depotladning og -brinttankstationer.

”Det er helt afgørende at få den tunge transport med på den grønne omstilling, hvis vi skal i mål med klimamålene. Men samtidig er det dyrt at købe el- og brintlastbiler, så det er forståeligt, hvis nogle virksomheder er tøvende, og derfor giver det også så god mening, at staten nu kommer med en økonomisk håndsrækning”, siger Mette Fynbo, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Puljen er indgået af de politiske partier bag Grøn Fond, som tæller Venstre, Socialdemokratiet, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten. Pengene bliver uddelt efter først til mølle-princippet. For at sikre bredde kan en enkelt virksomhed dog som udgangspunkt maksimalt blive tildelt fem procent af puljen.

Læs også: Maersk overvejer atomkraft til fremdrift

"Den grønne omstilling kan være en stor investering for den enkelte vognmand, og derfor er et stort flertal i Folketinget enige om at give en håndsrækning til investeringen. Pengene fra den grønne fond skal ud at arbejde for den grønne omstilling hurtigst muligt, og denne pulje er den første fra Grøn Fond. Ordningen er indrettet sådan, at hvis ikke der kommer ansøgninger nok, så vil en virksomhed kunne få mere end fem procent, og derfor kan branchen også sende flere ansøgninger afsted, så man er sikker på, at alle pengene kommer ud. Allerede næste år kommer endnu flere puljemidler til den grønne omstilling, og jeg vil på baggrund af input fra branchen drøfte med aftalepartierne, hvordan puljen skrues sammen fremadrettet”, fortæller transportminister Thomas Danielsen

De 75 millioner kroner er første led i en samlet bevilling på 750 millioner kroner til grøn omstilling af den tunge vejtransport frem mod 2030. Fristen for ansøgninger er fredag den 15. november.

Kilde: Vejdirektoratet

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

Whistleblower-sager fordoblet hos Maersk

23.04.2025Descartes

Sponseret

Ny undersøgelse viser, at 39 % af virksomhederne ser overholdelse af handelsregler som en konkurrencefordel

22.04.2025SCM.dk

Kina raser over nye amerikanske havneafgifter

22.04.2025SCM.dk

Stor stigning i aflyste sejladser midt i USA-Kina handelsstrid

16.04.2025SCM.dk

IMO vedtager klimaaftale - med plads til forbedringer

15.04.2025SCM.dk

Trumps toldkrig mod Kina fører til aflyste sejladser

15.04.2025SCM.dk

El-andelen stiger i vare- og lastbilsalg trods samlet fald i varebiler

10.04.2025SCM.dk

DSV køb af DB Schenker er godkendt af EU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle