Maersk vil indsnævre udviklingen af biobrændstoffer
CO2-neutrale brændstoffer er altafgørende for shippingbranchens mål om en carbonfri industri i 2050. Maersk vil derfor sætte skub i udviklingen og har udvalgt tre typer, hvor der skal sættes skub på forskningen. Den store udfordring er i energisektoren på land.
I 2030 skal de CO2-neutrale biobrændstoffer være klar, hvis målet om en carbonfri industri i 2050 skal være realistisk, mener Maersk, der derfor vil sætte skub i udviklingen ved at udpege de tre mest lovende typer brændstof. Foto: Maersk Line.
Alkohol (ætanol/metanol), biometan og ammoniak. Det er de tre typer biobrændstof, Maersk mener er fremtiden, når det gælder om at indfri ikke bare den danske gigants eget mål, men hele shippingsektorens ambition om en carbonfri industri i 2050.
Maersk har sat 2030 som deadline for, hvornår de CO2-neutrale brændstoffer skal være klar, for at 2050-målet, med et skibs gennemsnitlige levealder in mente, skal være realistisk. Det kræver, at der kommer fart på udviklingen, og derfor har Maersk i en undersøgelse sammen med Lloyd’s Register identificeret netop de tre typer brændsel som dem, man mener industrien bør fokusere på at udvikle.
”Vi har set på teknologiernes parathed, omkostningsforventninger og muligheder på energisiden, og har konkluderet, at disse tre er dem, der med størst sandsynlighed kan blive den første generation af netto-nul-brændstoffer til shipping”, siger chefrådgiver på klimaspørgsmålet hos Maersk, John Kornerup Bang, til Lloyd’s Register.
Maersk vil fremover selv bruge 80 procent af sine forskningsmidler til udviklingen af netop de tre brændstoftyper, mens 20 procent vil blive sat til side til eventuelle ’dark horses’, der måtte dukke op. Beslutningen handler ikke kun om tillid til de tre typer, men også et ønske om at få hele industrien til at bevæge sig i samme retning.
”Undersøgelsen viser klart, at det skibsdesign og motorer ikke er udfordringen her. Nye typer motorer kan fremstilles og skibe kan redesignes”, forklarer han Lloyd’s Register og peger på, at den egentlig udfordring ligger på land.
”Det er energisektoren, integrationen af infrastruktur til at opbygge skalaen og tilgængeligheden. Det er vigtigt for os at komme ud med noget kommunikation, der kan fiksere fokus og ressourcer fra energisektorens økosystem omkring det her”, siger John Kornerup Bang til Lloyd’s.
Regning til hele samfundet
Det er også vigtigt fra et strategisk synspunkt. Shippingsektoren er kun en lille del af det globale energimarked, og har været tilfreds med fossile brændstoffer i årtier. Derfor har der ikke været den store interesse eller investeringslyst fra energiselskaberne, når det gælder alternative brændsler.
”Vi må indrømme, at vi som sektor ikke har efterspurgt det her, men det gør vi så nu. Som industrikunde skal vi klart gå ud og sige, at behovet er her. Vi ser ikke andre udveje end at få mange aktører til at gå sammen og løfte i flok”, siger John Kornerup Bang til Lloyd’s Register.
Endelig er der det vigtige spørgsmål om regningen for den nye udvikling. De CO2-neutrale brændstoffer er betydeligt dyrere end konventionel bunkerolie, og derfor beder Maersk også om hjælp fra politisk hold til ikke bare at understøtte skiftet, men også dække omkostningerne.
”Kortlægningen viser klart, at det er usandsynligt at disse brændstoffer vil blive ligeså billige som dem, vi har i dag. Spørgsmålet om, hvem der skal klare de udgifter, er ikke simpelt. Den enkle løsning vil være, at vi sender dem videre til kunderne, som igen sender dem videre til forbrugerne”, forklarer John Kornerup Bang og fortsætter:
Læs også: Kæmpekoncerner indgår alliance i kamp for grøn shipping
”En anden mulighed er, at de bliver sendt videre til samfundet. Enten straffer du brugen af CO2, eller også subsidierer man noget af det her (brændstofudvikling, red.). Der er udgifter forbundet med klimaforandringerne, som offentligheden allerede betaler, som vil blive reducerede”, siger han.
-AK
