Mærsk er godt på vej til at udrydde hverdagskorruption

På et enkelt år har Mærsk skåret gevaldigt ned på mængden af faciliteringsbetalinger til lokale toldere og havnemyndigheder verden over. Hos Maersk Line er den såkaldte ’smørelse’ faldet med 87 procent. Indsatsen sker på mange niveauer.

De A.P. Møller-Mærsk ejede selskaber Maersk Line, Maersk Supply Services, Damco og Maersk Tankers har hver nedbragt omfanget af bestikkelse med henholdsvis 87, 82, 45 og 43 procent mellem 2015 og 2016. Foto: APM Terminals.

24.03.2017

Clara Hennecke Mikkelsen og Eva Harpøth Skjoldborg, SCM.dk

Det har i mange år ikke været uvant for AP Møller Mærsks containerskibe at stikke lokale toldere og havnemyndigheder enten mad, cigaretter eller småbeløb for at komme ind og ud af havne uden problemer. Men den praksis er ved at være slut.

Mærsk har for nogle år siden sat sig for at stoppe bestikkelsen, der også kaldes smørelse, eller mere teknisk; faciliteringsbetalinger. Og nu er flere af Mærsks selskaber nået et godt stykke af vejen, skriver DR.

Fremgang men stadig kamp
I Mærsks bæredygtighedsrapport for 2016, skriver virksomheden således, at de går efter helt at udrydde de små betalinger "inden for en overskuelig fremtid". Mærsk Line oplyser, at omfanget af faciliteringsbetalinger er faldet med 87 procent fra 2015 til 2016. Det store fald på kun et år skyldes især, at man har implementeret en ny strategi, hvor der er 24-timers support tilgængelig for kaptajnerne, ligesom vidensdeling og direkte kommunikation mellem kaptajnerne er blevet udvidet. Det har betydet, at det bliver nemmere ved at sige nej til forskellige typer af offentlige og private inspektører, som besøger og skal godkende papirer og konkrete forhold på skibene, når de er i havn. 

Læs også: Mange indkøbere overser risici for korruption i forsyningskæden

Det betyder dog ikke, at personalet på Maersk Lines skibe ikke længere oplever presset fra havnemyndigheder rundt omkring i verden:

”Pas er blevet beslaglagt, der har været skænderier, trusler om bøder og arrestation af mandskabet. Så der er fortsat et meget stort pres på vores besætninger for at betale facilitation payments”, fortæller Kristin Berglund, Maersk Lines chef for anti-korruption, til DR.

Udover Mærsk Line har Mærsk Supply Services, Damco og Mærsk Tankers også nedbragt mængden af smørelse med henholdsvis 82, 45 og 43 procent. Det samlede tal for reduktion af faciliteringsbetalinger i alle Mærsk's selskaber inden for skibstransport og logistik er faldet med 59 procent på samme år. 

Samarbejde nødvendigt
Problemet med korruption og faciliterings er af et omfang og en karakter som gør, at det er næsten umuligt for en enkelt virksomhed - uanset størrelse - at udrydde problemet. Af den grund arbejder Mærsk aktivt sammen med partnere. De var f.eks. med til at stifte the Maritime Anti-Corruption Network, som har medlemmer fra hele værdikæden i skibstransport og logistik, de er aktive i en rådgivende komité, som hjælper OECD med at udvikle et projekt rettet mod reduktion af faciliteringsbetalinger i udvalgte lande. 

Læs ogsåRisikostyring og teknologi hænger sammen i forsyningskæden

Virksomheden er også partner i udviklingen af et kursus i anti-korruption og forretningsintegritet på World Maritime University, som er sektorens uddannelsescenter med studerende fra hele verden.  Som en del af Mærsks involvering i uddannelsen tilbyder de at være mentor for enhver af de studerende herfra, som vil starte et anti-korruptionsprojekt i deres virksomhed, region, land osv. 

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle