10.01.2023 | Produktion
Kvik tager tigerspring inden for digitalisering og data
Køkkenproducenten Kvik har de seneste år investeret massivt i nye teknologier for at opnå en CO2-positiv produktion og for at øge kapaciteten. Blandt andet har Kvik for et halvt år siden implementeret en softwareløsning fra OptiPeople til opsamling af data med henblik på at optimere maskinernes oppetider og minimere spildtid ved vedligehold – og allerede nu har virksomheden reduceret antallet af servicetimer betydeligt.
”Vi arbejder hele tiden på at optimere vores produktion, og derfor indledte vi samarbejdet med OptiPeople, da vi gerne ville have mere præcise og valide data fra vores anlæg. Først og fremmest for at få et mere præcist indblik i årsagerne til stop", fortæller Stefan Lindell. Foto: OptiPeople.
I disse år oplever køkkenproducenten Kvik en stor appetit på virksomhedens køkkener, som sælges i mere end 180 butikker i 13 lande. For at kunne følge med efterspørgslen og i jagten på at reducere CO2-udledningen fra produktionen i Vildbjerg har Kvik investeret massivt i maskiner og teknologi i de seneste år, og her er en løsning til indsamling af data i produktionen seneste skud på stammen.
For et halvt år siden implementerede Kvik nemlig en cloudbaseret softwareløsning – Opticloud – fra OptiPeople, som foreløbigt er koblet på seks ud af tolv anlæg, og nye målinger viser, at Kvik allerede nu ser gevinster ved brug af løsningen:
”Vi arbejder hele tiden på at optimere vores produktion, og derfor indledte vi samarbejdet med OptiPeople, da vi gerne ville have mere præcise og valide data fra vores anlæg.
Læs også: Fabriksanalyse skal ruste JKE til ambitiøse vækstplaner
Først og fremmest for at få et mere præcist indblik i årsagerne til stop. Dernæst for at bruge de data til at planlægge en bedre proces for vedligehold af maskinerne for således at minimere den tid, hvor en maskine ikke producerer”, fortæller Stefan Lindell, som er LEAN Project Manager hos Kvik – og han tilføjer:
40 timers ekstra produktion
”Nu har vi i et halvt år benyttet Opticloud, som er OptiPeoples softwareløsning og -platform, og derfor var det tid til at måle de foreløbige resultater. I en måned målte vi af den grund på stop og produktionstid på anlæggene, og her kan vi se, at vi på relativt kort tid allerede har cirka 50 procent færre servicetimer på vores maskiner med 1-holdskift eller færre skift, mens vi på maskiner med 3-holdsskift har formået at minimere service med omtrent 40 timer om året. Det giver 40 timers ekstra produktion”.
Helt konkret er Kvik lykkedes med at skabe resultaterne ved blandt andet at skifte fra at udføre service ud fra et fast tidsinterval til nu at gøre det efter et specifikt antal produktionstimer. Og ifølge CEO hos OptiPeople, Stefan Jensen, er det et greb, som mange produktionsvirksomheder vil kunne se en gevinst ved:
Service efter reelt behov
”Kvik har sat ind på flere fronter for at optimere driften på produktions- og pakkeanlæggene. En af hovedpunkterne er, at de er gået over til nu at udføre service, når en maskine har kørt et bestemt antal timer – fremfor blot at gøre det efter en vis rum tid. Det er nemlig en mulighed med Opticloud, som kan måle på en maskines produktionstid og ud fra det, kan sende en mail til en Outlook-kalender, hvorefter der automatisk bliver booket en dag i kalenderen syv dage frem”, siger han og uddyber:
”Vi ser mange virksomheder, der enten ikke udfører forebyggende vedligehold og således bare venter på, at der sker nedbrud, eller som baserer det på tid. Men når man som hos Kvik har maskiner, der ikke kører hele tiden og andre, som kører mere end forventet, giver det ikke mening at basere service på tidsintervaller – i så fald risikerer man, at et anlæg står stille, og det er jo både dyrt og uhensigtsmæssigt, hvis man samtidig er udfordret af en stor efterspørgsel”.
Dataopsamling rummer muligheder
Hos Kvik er det stadig nyt at bruge Opticloud, og ifølge Stefan Lindell rummer løsningen således et stort potentiale – blandt andet også for at indsamle data som grundlag for investeringer og for at reducere CO2-udledningen fra produktionen:
”Det tager tid at køre ny teknologi ind i en produktion, og vi har fx stadig seks anlæg, der skal kobles på løsningen. På den længere bane ser vi udover optimering af driften også muligheder i at bruge data fra de enkelte maskiner til at træffe beslutninger om at investere i nyt udstyr, mens vi ikke mindst også gerne vil bruge Opticloud til at registrere energiforbrug, som vi kan bruge i vores bæredygtighedsarbejde”, siger han afsluttende.
Denne artikel er en del af temaet Tema om produktion januar 2023
Strategi & ledelse

Krav til bæredygtighedsrapportering stiger
Fremover vil virksomheder være forpligtede til at rapportere om bæredygtighed på en helt ny måde. Rapporteringen skal skabe gennemsigtighed på markedet inden for områderne ”Environment”, ”Social” og ”Governance”, også benævnt ”ESG”.
Branchenyt

ROCKWOOL med blandt mest bæredygtige virksomheder
ROCKWOOL er placeret på en flot 16.-plads på Top 100-listen over verdens mest bæredygtige virksomheder. En liste, der netop er udsendt af Corporate Knights. Samtidig tildeles den danske stenuldsproducent også en førsteplads blandt producenter af byggematerialer.
E-handel

Lagerkapacitet og fragtpriser udfordrer e-handlen
Virksomheder med e-handel bevarer fortsat optimismen i et svært år. 2 ud 3 butikker forventer at sende dobbelt så mange pakker om tre år i forhold til 2022. Det er et år, der på logistiksiden er præget af udfordringer med fragtpriser og lagerkapacitet for alle netbutikker.
Branchenyt

Schneider Electric blandt verdens mest bæredygtige
For 12. år i træk optræder Schneider Electric på det internationale forskningsmagasin Corporate Knights’ liste over verdens mest bæredygtige virksomheder, hvor de er med i top-10. I kategorien ”industrikonglomerat” løber Schneider Electric med førstepladsen. Schneider Electric er den eneste virksomhed i sin kategori, der har formået at være på listen hvert år siden 2012.
Strategi & ledelse

Bæredygtighedsmodenhed er i stejl stigning
Flere og flere virksomheder har i dag en mere moden strategi for at indarbejde bæredygtighed i deres forretningsprocesser. Det viser en ny SAP Insights-rapport, der undersøger, hvordan motivationen og barriererne for at indføre bæredygtighed i erhvervslivet har udviklet sig over tid.
Branchenyt

Færre vil deltage i voksen- og efteruddannelse
I 2010 deltog cirka 26 procent af de faglærte og 25 procent af de ufaglærte i offentlige videre- og efteruddannelseskurser (VEU). I 2021 var det kun henholdsvis 12 procent og 14 procent. Deltagelsen falder også, når man medtæller efteruddannelse i privat regi.