Kunstig intelligens er langt mindre udbredt i forsyningskæden, end man måske skulle tro
Danske forsyningskæder gør kun i begrænset omfang brug af kunstig intelligens. Det viser en undersøgelse fra SCM Panelet. Undersøgelsen viser for eksempel, at der er langt mellem både strategier og konkret praksis.
Læs den fulde undersøgelse her.
1,97. Det er den samlede gennemsnitlige score for i hvilken grad, respondenterne opfatter, at virksomhederne har en klar strategi for at bruge kunstig intelligens.
Scoren er taget fra en såkaldt Likert-skala, der går fra 0 til 5, hvor 5 er den højeste score. Resultatet er altså noget lavere end halvdelen.
Det kan man så diskutere om, det er lavt, højt eller forventeligt ud fra den betragtning, at der siden Open AI’s lancering af ChatGPT i efteråret 2022 er foregået utrolig meget snak og skriveri om kunstig intelligens (KI) i alle samfunds- og erhvervsfelter. Det gælder også for forsyningskæden, hvor særligt forecasting og lagerstyring har været udpeget som oplagte områder at anvende KI.
Der synes dog at være stor forskel på, hvor meget opmærksomhed KI i forsyningskæden får i medieartikler, rapporter og analyser og så den reelle status for brug af KI i de praktiske forsyningskæder.
Behov for strategisk afklaring
Samlet set er undersøgelsens gennemsnitsværdi for hvilken grad, respondenterne opfatter, at virksomhederne har en klar strategi for at bruge kunstig intelligens, på 1,97. Det dækker over et snit for de store på 2,20 og for SMV’erne på 1,73, se figur 1.
”Disse lave værdier indikerer et behov for at agendasætte brugen af kunstig intelligens med henblik på at afklare de strategiske implikationer af at tage sådanne teknologer i brug”, lyder det fra professor Jan Stentoft, der er hovedkraft bag undersøgelsen.
Tallene viser med al tydelighed, at der ikke sker det store strategiske arbejde med kunstig intelligens, hvilket kan være med til at forklare den nuværende lave anvendelse af kunstig intelligens. Figur 2 viser, at cirka en ud af fem ikke har påbegyndt noget arbejde med kunstig intelligens. Det er særligt SMV’erne, der ikke har taget hul på arbejdet.
80 procent af de store virksomheder og 69 procent af SMV’erne har enten igangsat analyser af muligheder for brug af kunstig intelligens eller bruger det konkret i få og afgrænsede områder af virksomheden, se figur 2.
Behov for viden om applikationer
Kunstig intelligens er i rivende udvikling, og der dukker i disse måneder et hav af nye applikationer baseret på kunstig intelligens op på markedet, som er relevante for logistik og supply chain management. Undersøgelsen spørger ind til respondenternes kendskab til supply chain applikationer baseret på kunstig intelligens, og resultatet viser overraskende lave kendskabsgrader, se figur 3.
Figur 3 viser gennemsnitsværdier for 14 teknologier, og det generelle billede går fra ’i nogen grad’ til ’i meget lav grad’, altså et stykke under middelværdier.
”Lagerstyring/WMS opnår det højeste gennemsnit på 3,03 blandt de store virksomheder. Det er overraskende, at demand planning kun opnår et gennemsnit på 2,94 blandt de store virksomheder, idet det netop er inden for dette område, man er længst fremme med brugen af kunstig intelligens sammen med lagerstyring. Dette resultat indikerer, at der er behov for mere systematisk og struktureret viden om de forskellige applikationer, der findes inden for logistik og SCM”, fortæller Jan Stentoft.
Læs den fulde undersøgelse her.