Krav til lageret: Fart, fleksibilitet og frit overblik

E-handel bliver ved med at vokse vildt og voldsomt, og det vender op og ned på meget i logistikken. Det gælder ikke mindst på lageret, hvor den traditionelle ABC-analyse er ude, og nye softwarestyrede processer og dataanalyser skal sikre fart, fleksibilitet og frit overblik.

Et moderne lager med WMS skal kunne operere i højt tempo. Illustration: SSI Schäfer.

16.05.2018

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Pluk på lageret er på kort tid gået fra at være fokuseret på pluk til palle over pluk til kolli til nu at være single-piece-pick. Den stærkt voksende e-handel betyder, at virksomheder ikke længere er begrænset af, at varenumrene skal kunne være i en butik. Individualiseringen og udbuddet stiger i takt med e-handelens fremdrift.

Den finske kæde Stockmann, der minder om Magasin herhjemme, håndterer e-commerce-plukning på sit lager med et vare-til-mand-system. Foto: SSI Schäfer.

”E-handel bliver ved med at vokse, og det betyder, at de fleste lagre skal udføre enkeltstykspluk, når fru Jørgensen bestiller tre par sko og hr Jørgensen bestiller en ny klinge til rundsaven”, siger Ole Madsen.

Han er adm. direktør for SSI Schäfers aktiviteter i Norden og Østeuropa, der omfatter 16 lande, 420 medarbejdere og en omsætning på cirka 1 milliard DKK.

”Udviklingen på lagrene går ekstremt hurtigt. Når vi taler om ”gamle dage”, taler vi om situationen for tre år siden. De sidste tre år har virksomheder investeret massivt i automatisering af deres lagre, fordi de skal løfte opgaven med single-piece-pick, så den både sker omkostningseffektivt, hurtigt og med høj plukkvalitet", fortæller han og fortsætter:

"For tre år siden var løsningen langt hen ad vejen at hyre medarbejdere, der kunne plukke manuelt. Den går ikke længere. I dag er det softwarestyrede processer, avancerede shuttle-anlæg med såkaldt matrix-teknologi, robotter og masser af intelligente business intelligence analyser med brugervenlige dashboards, der i realtid giver gennemsigtighed ned på laveste varenummer-niveau.”

SSI Carrier er en løsning til intern transport inden for især fashion, som nævnes i artiklen. Foto: SSI Schäfer.

Han nævner den klassiske ABC-analyse på et mand-til-vare-lager som et eksempel. ABC går ud på at placere de mest frekvente varer nærmest forsendelsen, så plukkeren skal gå færrest mulige skridt eller køre færrest mulige truck-meter for at hente varen.

Tilsvarende bliver de mindst frekvente varer placeret længst væk på lageret. Men når vi taler e-handel, tager den form for plukkeproces simpelthen for lang tid, fordi plukket ikke længere er en hel palle eller en kolli, men blot en enkelt vare. Yderligere er trenden, at forbrugerne indkøber mere individuelle og specifikke varenumre.

Her er der behov for et automatiseret vare-til-mand system, der kan foretage single-piece plukkeprocessen automatisk og meget hurtigere - og samtidigt dække en fladere kurve med et stigende antal varenumre.

Fra stål til it
Ole Madsen har været med på forreste række i udviklingen af lagre i Norden i efterhånden mange år. Han stiftede i 2005 egen virksomhed, der designede og leverede lagerløsninger. Virksomheden blev i 2007 opkøbt af SSI Schäfer, hvor Ole Madsen blev ansvarlig for Danmark og Norden, og i 2013 fik han tillige ansvaret for det østeuropæiske område.

”Vi er som leverandør gået fra at være en stålvirksomhed, der byggede lagre for vores kunder til i dag at være en it-fokuseret virksomhed, der er dybt involveret i alle aspekter af lageret samt hele kundens værdikæde og arbejder med strategiske dataanalyser. Vi beskæftiger i dag mere end 1000 it-specialister og tilbyder vores eget WMS lagerstyring med danske it-udviklere”, siger han og supplerer:

”Det har været en utrolig udvikling, og alt tyder på, at udviklingstakten bliver endnu mere intens de næste år”.

Jeg forventer, at føde- og dagligvarebranchen i Norden om få år vil være lige så præget af e-handel, som den er i dag i England

Ole Madsen

Ole Madsen fremhæver, at der er forskelle i krav til lageret i de forskellige brancher. Fashion opererer for eksempel med en returprocent på 30-40 procent og skal derfor være skarpe til hurtigt og effektivt at få returvarer tilbage på rette plads i vareflowet på lageret; mens værktøj til private måske har en returprocent på tre procent.

Han forventer, at en af de næste brancher, der for alvor vil blive påvirket af e-handlen bliver føde- og dagligvarer, som oplever kraftig e-handelsvækst i England og USA.

E-grocery i Norden
”Jeg forventer, at føde- og dagligvarebranchen i Norden om få år vil være lige så præget af e-handel, som den er i dag i England. Det vil betyde, at mange lagre og forsyningskæder i detailsektoren skal bruge masser af ny teknologi og automatiserede løsninger", siger Ole Madsen.

"På et manuelt lager koster en ordrelinje i snit otte kroner, mens en ordrelinje på et moderne teknologisk lager koster en krone. Den besparelse er simpelthen for stor til, at detailkæder og store leverandører kan håndtere e-handelsudviklingen ved blot at mande ekstra op eller forlænge eksisterende løsninger med brædder. Der skal nye boller på suppen”, tilføjer han.

Cuby er et eksempel på en del af de avancerede shuttle-anlæg med matrix-teknologi. Foto: SSI Schäfer.

3PL og WMS med vokseværk
Et andet område, hvor Ole Madsen forventer en teknologisk udvikling, er tredjepartslogistikudbydere (3PL) eller speditører.

”3PL er begyndt at tilbyde dedikerede e-handelslagre, hvor de kan konsolidere lagre for en række små og mellemstore e-handelsvirksomheder, som ikke har tilstrækkelig kritisk masse til at retfærdiggøre investeringer i nye teknologiske løsninger. 3PL-lagrene er i færd med at blive betydeligt mere automatiserede”, siger han.

Han forventer også, at softwarestyring til lageret, der er kendt som WMS, vil bevæge sig udover lagerportene og brede sig over transportstyring (TMS) og planlægningen (SCE), så WMS i løbet af nogle år vil etablere sig som værdikædens ERP-system, der for eksempel tilbyder predicted forecasting, hvor lagrene starter med at plukke ud fra avancerede forecast-modeller i WMS lagerstyringen.

TECSYS A/S

Sponseret

Hardware & Brunch 2025

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Denne artikel er del af et tema:

Tema om lagerstyring og WMS

Relateret indhold

07.05.2025SCM.dk

Nordjysk virksomhed vinder stor ordre fra Maersk

01.05.2025SCM.dk

Indspark: AI i supply chain kræver aktiv styring – erfaringer fra Boozt

28.04.2025Brother Nordic A/S

Sponseret

Linerless labels: En lille teknologi med store fordele

22.04.2025SCM.dk

Nyt projekt og 40 millioner skal styrke produktionen med AI og robotter

22.04.2025SCM.dk

Mangel på kompetencer og lovgivning bremser AI i virksomheder

16.04.2025SCM.dk

Ny robotteknologi skal ruste industrien til at navigere i en usikker verden

11.04.2025AGR

Sponseret

Effektiv lagerstyring starter med pålidelige data

08.04.2025SCM.dk

9 ud af 10 nordamerikanske CPO’er vil indføre AI-agenter i 2025

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
SCANLOX ApS
Messe
Oplev intelligente logistikløsninger fra SCANLOX på Robotbrag

Vi fremviser vores AGILOX ONE og sikkerhedslyskoncept.

Dato

08.05.2025

Tid

09:00

Sted

Forskerparken 10, Odense M, 5230 Denmark

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

13.05.2025

Sted

Hindsgavl Slot Hindsgavl Allé 7 5500 Middelfart

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 30415:2021 - Human resource management — Diversity and Inclusion awareness course for managers

An eight-hour course in two sessions giving a basic overview of diversity and inclusion as covered in ISO 30415:2021

Dato

13.05.2025

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
Bliv klar til NIS2 med ISO 27001 - diplomkursus

På dette to-dages kursus får du en gennemgang af kravene i EU's NIS2-direktiv med fokus på, hvordan du kan efterleve og implementere kravene i praksis med ISO/IEC 27001 - ledelsessystem for informationssikkerhed.

Dato

13.05.2025

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Sal 3, Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn

Dansk Standard
Kursus
ISO 14001 kursus: - Diplomkursus i miljøledelse

På to dage præsenteres du for det grundlæggende indhold i ledelsesstandarden ISO 14001:2025 Miljøledelse, og lærer hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Der vil undervejs i kurset være praktiske øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet i din egen organisation efterfølgende. Som afslutning følger en multiple choice eksamen, som måler på din erhvervede viden og færdigheder.

Dato

13.05.2025

Sted

Hindsgavl Slot, Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001:2015 - Lead Auditor Refresher

Opdater din viden om ISO 9001:2015

Dato

13.05.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle