Kom på forkant med benspænd i din forsyningskædedrift
En ny procesmodel hjælper små og mellemstore virksomheder med at styrke deres modstandsdygtighed og evne til at omdanne kriser til konkurrencekraft. Modellen er udviklet af SDU med støtte fra Industriens Fond.
I december 2019 blev det første covid-19 tilfælde identificeret i Wuhan i Kina. Det tog efterfølgende fart og udviklede sig til en global pandemi med kraftige konsekvenser for globale, regionale og lokale forsyningskæder. Covid-19 blev startskuddet til en lavine af kriser, der i alvorlig grad udfordrede alverdens forsyningskæder. Eksempler på kriser er grundstødning af det taiwanske fragtskib Ever Given i Suezkanalen, Ruslands invasion i Ukraine, klimaændringer, energipriser, inflation, geopolitiske spændinger og cybersikkerhed.
Målet med projektet har været at styrke målgruppens evne til at udvikle resiliens, så de kan håndtere forskellige former for forstyrrelser
Jan Stentoft
Det dannede baggrund for, at en gruppe forskere ved SDU i 2021 skabte projektet ”Supply Chain Resilience i et SMV-perspektiv”, som blev finansieret af Industriens Fond.
”Målet med projektet har været at styrke målgruppens evne til at udvikle resiliens, så de kan håndtere forskellige former for forstyrrelser”, fortæller professor Jan Stentoft fra projektgruppen.
Projektet har mere specifikt undersøgt følgende spørgsmål:
• Hvordan kan der skabes større resiliens i SMV’ers forsyningskæder?
• Hvordan bør et fokus på supply chain resilience organiseres?
• Hvad er drivkræfter og barrierer for at skabe større supply chain resilience?
• Hvilke sårbarheder oplever danske produktions-SMV’er i forsyningskæderne?
• Hvilke kapabiliteter er nødvendige for danske produktions-SMV’er til at kunne håndtere sårbarhederne?
• Hvilke værktøjer er relevante for virksomhederne i arbejdet med at styrke supply chain resilience?
• Hvor resiliente er danske produktionsvirksomheders forsyningskæder?
18 virksomheder har testet modellen
I alt 18 små- og mellemstore virksomheder har deltaget som case-virksomheder i projektet, hvor de gennem et praktisk forløb alle har bidraget med erfaringer, der har bidraget til at udvikle projektets procesmodel.
Procesmodellen består overordnet set af fire faser:
1. Kortlæg forsyningskæden.
2. Identificer sårbarheder og kapabiliteter.
3. Prioriter og skab tværorganisatorisk ’alignment’.
4. Udarbejd handleplaner.
”Jeg har fået en øjenåbner af at samarbejde med forskerne fra SDU. Det er gået op for mig, hvor meget vi i ledergruppen har slukket hverdagens ildebrande, men ikke fundet tid til at tænke langsigtet. Men de to forskere har her leveret forskning i harehøjde, der virker. De fik os til at sætte os sammen og bruge tid på risikostyring og kriseberedskab, som jeg er sikker på vil løfte Linatech”, fortæller Lars Rahbæk, der er administrerende direktør for og medejer af Linatech.
Hvad er supply chain resilience?
- Definition 1: Et systems evne til at komme tilbage til udgangspunktet eller til et nyt mere favorabelt niveau, efter man er blevet forstyrret (Christopher & Peck, 2004).
- Definition 2: Forsyningskædens evne til at være forberedt på uventede risikofyldte hændelser, at kunne respondere og genetablere sig hurtigt ovenpå forstyrrelser og komme tilbage til udgangspunktet eller vækste ved at flytte sig til et nyt og mere ønskeligt niveau, der forbedrer kundeservice, markedsandele og finansiel performance (Hohensteinet al., 2015).
Sårbarheder og læringer
Eksempler på ’sårbarheder’ kan være: Uforudsigelig efterspørgsel, udokumenterede processer, mangel på menneskelige ressourcer, mangel på kompetencer, utilstrækkelige systemer, manglende tilgængelighed af råvarer og forsyninger, for høj vækst, geopolitiske forstyrrelser og udsving i priser og valutakurser.
Forskerne Jan Stentoft og Ole Stegmann Mikkelsen fra SDU fremhæver ni læringer fra det to-årige projekt og arbejdet med de 18 case-virksomheder:
1. Det er vigtigt at skabe fælles fodslag/skabe et fælles billede.
2. Det er vigtigt at afsætte den nødvendige tid/skabe rum til fælles fokus - også i en travl hverdag.
3. Det er vigtigt, at man først får arbejdet med sårbarhederne og kapabiliteterne individuelt for derefter at arbejde med det i fællesskab.
4. Den strukturerede proces har vist sig nyttig.
5. Det er vigtigt at få synliggjort sårbarhederne og at få dem italesat.
6. Det er vigtigt med fælles drøftelser af de nødvendige kapabiliteter (nuværende formåen og om der skal igangsættes udvikling af dem).
7. Det er vigtigt at have fokus på indsatsområder og konkret eksekvering.
8. Det er værd at overveje facilitering af processen af en ekstern part.
9. Husk, at virksomheder arbejder i dynamiske omgivelser, hvorfor arbejdet bør gentages med rimelige intervaller.
Bliv klogere på procesmodellen på scr-smv.dk, hvor du også finder konkrete værktøjer til at arbejde med modellen.