Industriens udgifter til energi er mere end fordoblet

Med de senest offentliggjorte halvårspriser vil fremstillingsindustriens udgifter til de to energityper samlet stige fra et niveau på 5,7 milliarder kroner i 2020 til over det dobbelte.

Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen er der i gennemsnit tale om en stigning i energiudgiften fra 18 til 42 procent. Foto: Jozef Polc / 123RF.

29.04.2022

SCM.dk

Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2021. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet dobbelt så dyr i andet halvår 2021 som for året 2020.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Naturgas er steget endnu mere og var blevet næsten tre gange så dyr. Prisstigningerne i erhvervene er relativt større end i husholdningerne, da selve råvareprisen udgør en større del af den samlede pris bl.a. på grund af afgiftsforskelle.

Med de senest offentliggjorte halvårspriser vil fremstillingsindustriens udgifter til de to energityper samlet stige fra et niveau på 5,7 milliarder kroner i 2020 til over det dobbelte. Yderligere stigninger som følge af den nylige invasion i Ukraine indgår ikke i denne overordnede belysning af energiprisernes indvirkning på industriens omkostninger.

Elektricitet og naturgas udgør to tredjedele af industriens energiforbrug

Fremstillingsindustriens energiforbrug er sammensat noget forskelligt brancherne imellem, ligesom der også er forskel på, hvor stort et energiforbrug, der medgår til produktionen. Naturgas, hvor prisen er steget mest, udgør 50 procent af energiforbruget inden for fødevareindustri, og i metalindustri og i kemisk industri er andelen over 40 procent, mens forbruget i møbelindustri og i elektronikindustri er under 20 procent.

Andelen fra elektricitet er generelt i størrelsesorden 40 procent af energiforbruget på tværs af brancher. Plast- glas- og betonindustri skiller sig dog ud, idet 60 procent af energiforbruget til de ofte meget energiintensive produktionsprocesser udgøres af kul, petroleumskoks, træflis, affald med videre.

Læs også: På et år er danske producentpriser steget med 30 procent

Kombineres forbruget af og priserne på el og naturgas kan det estimeres, at føde- drikke- og tobaksvareindustri har de største udgifter til de to energityper og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne.

I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 4,2 milliarder kroner, når priserne i andet halvår 2021 lægges til grund og ved uændret forbrug af de to energityper. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (seneste tal fra 2019) er der i gennemsnit tale om en stigning i energiudgiften fra 18 til 42 procent.

- KCP

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

10.04.2025SCM.dk

Ny robot palleterer millioner af æg

09.04.2025SCM.dk

JYSK fejrer FSC-Certificering og bæredygtighedsmilepæl

04.04.2025SCM.dk

Ahlsell accelererer den grønne omstilling i hele værdikæden

03.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Trolde og kraner i lange baner

02.04.2025SCM.dk

Generativ AI vokser hurtigt, men det kniber med reel praksis

02.04.2025SCM.dk

Vækst i B2B-gensalg på flere markeder

01.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Unik løsning udviklet til en førende medicinalvirksomhed

01.04.2025SCM.dk

Kina investerer milliarder i robotteknologi og AI

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle