Hvad sker der efter force majeure?
Force majeure-klausuler er i fokus som aldrig før på grund af COVID-19. Men de fleste af disse klausuler mangler faktisk regulering, som har stor relevans i praksis. Denne regulering bør føjes til kontrakten.
Hvis en kontraktpart ikke opfylder sine forpligtelser under kontrakten, vil dette være en misligholdelse af kontrakten, som oftest skyldes parten selv. I nogle tilfælde kan årsagen dog findes i såkaldte force majeure-omstændigheder (force majeure = store kræfter).
I bund og grund angår force majeure-begrebet den situation, hvor en part i en kontrakt har brudt kontrakten, men undtagelsesvist ikke er erstatningsansvarlig, fordi kontraktbruddet skyldes en force majeure-omstændighed.
Efter dansk ret skal tre betingelser skal være opfyldt, for at man kan påberåbe sig force majeure:
- Opfyldelsen af kontrakten skal være umuliggjort.
- Umuligheden skal skyldes en ekstraordinær omstændighed.
- Det må ikke have været muligt at tage de ekstraordinære omstændigheder i betragtning ved indgåelsen af kontrakten.
Hvis betingelserne er opfyldt, vil kontraktparten ikke være erstatningsansvarlig for kontraktbruddet, så længe force majeure-situationen forhindrer opfyldelse af kontrakten. Modparten mister dog på den anden side som hovedregel ikke sine øvrige rettigheder, f.eks. retten til at ophæve kontrakten, hvis betingelserne for det er opfyldt. Det gælder dog ikke i alle tilfælde, da det kan variere fra retsområde til retsområde, og det afhænger også af indholdet af en evt. force majeure-klausul i parternes kontrakt.
Selvom alle force majeure-klausuler ikke har det samme indhold eller skrevet på den samme måde, er de fleste alligevel skåret over samme læst:
- De udgør en snæver undtagelse til udgangspunktet om, at man er ansvarlig for sine kontraktbrud;
- De give ret til at sætte sin opfyldelse af kontrakten "på pause", så længe force majeure-situationen består;
- De forpligter den påvirkede part til at informere modparten om force majeure-tilfældet.
Dog regulerer force majeure-klausuler som regel ikke, hvad der skal ske, enten hvor kontrakten ophæves på grund af force majeure, eller når force majeure-omstændigheden ophører, hvorefter opfyldelsen af kontrakten skal genoptages. Der bør derfor tilføjes yderligere regulering.
I tilfældet hvor kontrakten ophæves på grund af force majeure, kan det med fordel overvejes, om retten til at ophæve skal være betinget af, at parterne har forsøgt at genforhandle kontrakten.
I tilfældet hvor force majeure-omstændigheden ophører, hvorefter opfyldelsen af kontrakten skal genoptages, er det videre forløb på papiret simpelt: Kontrakten forsætter, og parterne skal opfylde den.
Men i virkeligheden er forløbet sjældent så simpelt. Særligt fordi parterne ofte vil stå over for nogle udfordringer:
- Deres samarbejde kan have mistet momentum;
- De kan hver især have omprioriteret opgaver;
- Eller andre omstændigheder kan have besværliggjort en effektiv genoptagelse af kontrakten.
Derfor bør parterne regulere perioden umiddelbart efter force majeure-situationen er ophørt i force majeure-klausulen.
På den måde vil risikoen være håndteret i kontrakten, og parterne derfor let orientere sig om, hvordan de skal agere.
For mere information om force majeure og force majeure-klausuler henvises til denne artikel af senioradvokat Andreas Schønbeck fra Horten, der er publiceret i Karnovs Erhvervsjuridisk Tidsskrift, som kan findes bl.a. via dette link:
https://protect-eu.mimecast.com/s/e8mVCqrxU8p0nBHZRMC8?domain=karnovgroup.dk
For spørgsmål eller behov for assistance kontakt Horten:
Partner Søren Hornbæk Svendsen (shs@horten.dk)
Partner Christian Tullberg (ctu@horten.dk)
Senioradvokat Andreas Schønbeck (ash@horten.dk)