02.10.2018 | Branchenyt
Hos os findes der ingen dumme spørgsmål
Indhold fra partner Hvad er dette?
Telefonerne ringer, men overdøver ikke de samtaler, der er karakteristiske for lydbilledet i GS1-servicecenteret på Vesterbrogade i København.
Her modtager erfarne GS1-specialister hver dag telefonopkald og mails med spørgsmål til stregkoder, pallelabels, GLN-numre og servicen GS1Trade Sync.
En usexet opgave
I spidsen for medlemsservice-teamet står GS1Trade Services Manager, Lena Poulsen, overordnet ansvarlig for teamet, og selv en aktiv del af rådgivningen:
’Før i tiden var det nok sådan, at logistikopgaverne i medlemsvirksomhederne var en knap så sexet og lavt prioriteret opgave. Men vi kan tydeligt mærke, at der er nye tider på vej. Lovgivning og krav fra datamodtagere som Salling Group, Coop og Inco medfører, at der alle steder er langt mere og større fokus på korrekt dataudveksling. Og den udvikling afspejler sig selvfølgelig også positivt hos os i GS1, i form af stigende medlemstal og ditto antal af henvendelser, siger Lena Poulsen.
Effektiv service
Antallet af opkald til medlemsservice spreder sig nogenlunde jævnt ud over ugedage og tidspunkter, men kurven stiger som regel på tirsdage og onsdage - og helt naturligt også omkring de såkaldte ’indmeldelsesvinduer’ hos datamodtagerne, hvor det er ekstra vigtigt, at alle medlemmernes produkter er oprettet korrekt i GS1Trade Sync, og dermed nemt tilgængelige for modtageren. Skulle det være en udfordring for medlemmerne, er der dog hjælp at hente:
’Heldigvis har vi i GS1Trade Exact og GS1Trade Image mulighed for at tilbyde to virkelig gode services, som effektivt kan afdække medlemmernes behov for nem og korrekt produktoprettelse samt produktbilleder, der matcher den efterspurgte kvalitet og er lige til at lægge i GS1Trade Sync. Herfra kan de automatisk trækkes til webshops, tilbudsaviser og planogram-systemer. Og det sparer altså mange ressourcer at have styr på de oplysninger på den lange bane’, forklarer Lena Poulsen.
Glemt password?
Med GS1’s forskellige services, og alle detaljerne omkring dem, har hver medlemshenvendelser vidt forskellig karakter og indhold. Men er der alligevel gengangere, og helt klassiske spørgsmål:
’Den typiske henvendelse koncentrerer sig især omkring den rigtige måde at opbygge en pakkelabel, få stregkoder til produkter, spørgsmål omkring forskellen på ’Mit GS1’ og ’GS1Trade Sync’ samt glemte passwords og fejlmeldinger på ’hjemmelavede’ produktbilleder. Men der findes ingen dumme spørgsmål her hos os. Vi er blot glade for, at medlemmerne ringer, hvis der er noget, de er i tvivl om’, pointerer Lena Poulsen og understreger samtidig, at GS1 modtager lige så mange henvendelser fra store, etablerede virksomheder som små ’start ups’ med få produkter, og at medlemmerne naturligvis får samme gode service, uagtet hvor på skalaen de befinder sig.
’Fordi GS1 og de services vi tilbyder måske i starten kan fremstå lidt komplekse, er det ekstremt vigtigt for os at yde den absolut bedste og mest effektive service, uagtet henvendelsens form eller karakter. Vi er til for vores medlemmer, og det er vi fuldt bevidste om hver eneste dag. Hvis medlemmerne er glade, er vi glade’ afslutter Lena Poulsen – inden hun vender tilbage til sit skrivebord, og endnu et telefonopkald der venter.
Servicecenteret:
Tæller en række dedikerede og erfarne specialister med en samlet GS1- anciennitet på over 40 år
Har åbent mandag – torsdag kl. 8.00-16.00, fredag kl. 8-15
Rådgiver om stort og småt i GS1-regi. Tøv aldrig med at kontakte os på tlf. 39 27 85 27.
Må vi inspirere dig til at få mere ud af jeres medlemskab og den måde, I udnytter vores standarder og services? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Strategi & ledelse

Selvhjælp til din GS1-faktura?
I travle perioder kan du have brug for selv at hente og evt. printe fakturaer eller rykkere fra GS1 Denmark, også uden for vores åbningstid.
Indhold fra partner
Branchenyt

GEPIR – Stregkodernes gratis telefonbog
Tallene taler deres eget sprog i GEPIR, som ikke er et eksotisk dyr i familie med Tapiren, men derimod GS1 Denmarks’ gratis søgefunktion, hvor du kan finde informationer om virksomheden bag de numre, du finder under stregkoderne på dine varer.
Indhold fra partner
Branchenyt

Stregkoder skaber stadig problemer i butikkerne
Du har selv stået der: I en kø der bliver længere, fordi en vare ikke kan blive scannet. Stregkoder har været et fast element i butikker verden over i over 40 år – så hvorfor er der stadig problemer med dem?
Indhold fra partner
Branchenyt

Må du genbruge dine stregkoder?
Dine pastaskruer gik ud af produktion for 5 år siden. Til gengæld har du opfundet noget nyt: Pasta-møtrikker, og de skal naturligvis have et varenummer og en stregkode.
Indhold fra partner
Branchenyt

Fra Amazon til Sønderjydsk Kål
Du kender os måske fra stregkoderne, men hvad er GS1 egentlig for en størrelse? Head of Communication hos GS1, Signe Poulsen, forklarer:
Indhold fra partner
Branchenyt

Du kan stadig nå at være med!
Tilmeld dig vores hyggelige online julekalender. Vind lækre præmier hver dag og bliv lidt klogere på GS1 Denmark, din medlemsorganisation.
Indhold fra partner