Grønne indkøb a la Hilton

Et nyt initiativ fra Hilton-hotelkæden og organisationen Business for Social Responsibility skal gøre bæredygtige indkøb lettere for virksomheder.

03.12.2013

SCM.dk

Ifølge Eric Olson fra BSR mangler indkøbere viden og vejledning i at bruge den stigende mængde data om bæredygtige produkter, de har til rådighed. Foto: BSR. .

Det vides ikke, om hotel-arvingen Paris Hilton shopper bæredygtigt, men ikke desto mindre er organisationen Business for Social Responsibility (BSR) og hotelkoncernen Hilton Worldwide gået sammen om at skabe projektet ”Center for bæredygtigt indkøb” (CSP).

Læs også: Bæredygtigt indkøb vinder langsomt frem

Projektet vil hjælpe virksomheder med at integrere bæredygtighed i beslutningsprocessen ved indkøb. I praksis skal det ske ved, at CSP stiller research og information til rådighed, som tjener til at skabe overblik over den stigende mængde data om bæredygtige produkter.

Ifølge senior vice president Eric Olson fra BSR har indkøbere fået adgang til langt mere information om produkters bæredygtighedsattributter, men de mangler stadig viden og vejledning i at bruge oplysningerne sideløbende med andre indkøbsprioriteringer såsom pris, kvalitet og levering. Det er præcis dette behov, som CSP vil arbejde på at opfylde.

Inspireret af Hilton
Idéen til CSP opstod, da BSR i en toårig periode ydede konsulentbistand til indkøb og supply chain i Hilton Worldwide. Her udviklede hotelkoncernen et analyse- og sammenligningsværktøj til at kvantificere bæredygtige produkter, så købsbeslutningen kan foregå på et oplyst grundlag. Værktøjet tager højde for knap 100 forskellige målepunkter og omfatter næsten 1.700 stock keeping units (SKU’er), fra håndsæben på hotelværelserne til elpærerne i lobbyen.

Bill Kornegay, senior vice president i Hilton Supply Management, ser centret som en fantastisk mulighed for at hjælpe Hilton Worldwide med at skabe robuste bæredygtighedsparametre, der kan støtte Hiltons indkøbere i at træffe de bedst mulige bæredygtige indkøbsbeslutninger.  

Læs også: Bæredygtigt træ skal fremtidssikre Ikeas supply chain

BSR vil løbende offentliggøre resultater fra CSP’s arbejde, der er planlagt til at foregå over de næste tre år. Følg arbejdet her

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

11.04.2025SCM.dk

Geopolitisk uro får skandinaviske forbrugere til at vælge lokalt

25.03.2025SCM.dk

Ny afsløring understreger migrantarbejderes udsatte position på arbejdsmarkedet

25.03.2025SCM.dk

Ingen er 100 % fri for risikoen for tvangsarbejde dybt nede i forsyningskæden

18.03.2025SCM.dk

Trængsel i havne forsinker forsyninger

11.03.2025SCM.dk

Kina-plus-én er ikke længere tilstrækkelig – der skal mere til

03.03.2025Descartes

Sponseret

CBAM og frihandelsaftaler – dette er vigtigt at vide

27.02.2025SCM.dk

Året grønne indkøber i 2024 har miljømærkede indkøb som en høj prioritet

18.02.2025SCM.dk

Forsyningsforstyrrelser er indkøbslederens hovedpine nummer 1

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle