Glem teknikken – det er processen, der skaber effektiv logistik

Glem teknikken – det er processen, der skaber effektiv logistik

Danmark er blevet et grossistland, og i den globale konkurrence vinder de virksomheder, der er bedst til at flytte varer. Alligevel bliver logistik ofte reduceret til et spørgsmål om teknik, og det er en fatal fejl, lyder det fra eksperter i lageroptimering og ledelse.

Når virksomheder vil undersøge, hvordan de kan effektivisere deres lager, mødes de af systemleverandører, som har travlt med at fortælle, at netop deres tekniske løsning kan levere den ønskede effektivitetsstigning og fejlreduktion. Ofte fjerner det fokus fra det, der i virkeligheden gør forskellen, lyder det fra en af landets førende eksperter på området, Langebæk Logistik.

”Lagerteknologierne er efterhånden ret modne, og derfor er det mere den måde, man anvender teknologien på i kombination med effektive processer, som giver de store resultater,” siger Lars Bek Jensen, partner i Langebæk Logistik.

Ifølge ham har virkeligheden ændret sig over de senere år, så man i dag må lægge et lag ovenpå teknikken for at opnå den ønskede effekt.

”Hvor vi for 10 år siden så mange rene teknik-projekter i form af zoneplukningsanlæg, lagerautomater eller lignende, så er næsten alle projekter, som vi beskæftiger os med i dag, en blanding af optimeret lagerstyring – for eksempel WMS, procesoptimering, lean og materialehåndtering.  Derfor er det alfa og omega at alliere sig med gode samarbejdspartnere i logistikoptimeringsprojekterne – partnere, som kan se disse sammenhænge og få dem planlagt fra starten,” siger Lars Bek Jensen.

Mindre teknik – mere forandring

Apport Systems A/S er en af de WMS-leverandører, der kan levere tekniske løsninger på højeste niveau, men alligevel ville salgsdirektør Asger Sandberg Petersen gerne bruge mindre tid på at tale om teknik.

”At teknikken skal være i orden er så grundlæggende, at vi næsten burde kunne tage det for givet. Med vores øjne handler det om at fokusere på samspillet mellem teknik, proces og organisation. Man kan sammenligne det med et cykelhold. Der er ikke meget ved at have dyre cykler, hvis man ikke har en kaptajn, der kan vise vejen, og et stærkt hold til at bakke op,” siger Asger Sandberg Petersen.

Overført til en logistikverden handler det ifølge Asger Sandberg Petersen om at sætte sig grundigt ind i de forretningsmæssige ønsker og behov, virksomheden står med, og ud fra det vurdere, hvilke redskaber der skal bruges til at nå dem. Og ikke mindst sikre den ledelsesmæssige opbakning til de ændringer, der skal foretages.

”Hvis man vil optimere sin logistik, så er det et grundlæggende forandringsprojekt, hvor man skal være parat til at ændre på flere sider af sin forretning,” siger Asger Sandberg Petersen, som mener, at de virksomheder, der tager logistikken mest alvorligt, står med de bedste vinderchancer i den globale konkurrence.

”Danmark er blevet et grossistland. Før kunne vi konkurrere på pris og produktion, nu handler det om at kunne flytte varer effektivt. I takt med at internethandlen vokser, stiger logistikkens betydning, og derfor er virksomhederne tvunget til at blive mere professionelle på det her område. Den økonomiske krise er også en forstærkende faktor, for det tvinger virksomhederne til at strømline deres organisation og blive mere effektive,” siger han.

Vigtig medarbejderinddragelse

En af de virksomheder, der har professionaliseret sit lager markant over de seneste år, er Matas. Da virksomheden skulle indføre et WMS fra Apport Systems, lagde Matas ifølge logistikchef Jesper Amsinck vægt på at tænke hele logistikforløbet igennem fra butikkerne til centrallageret, inden det blev besluttet, hvilken teknisk løsning der var behov for.

”Det var vigtigt for os at tænke hele flowet med, så vi kunne få de forskellige processer til at spille rigtigt sammen. Det var en meget gennemgribende forandring, hvor vi ændrede alt, hvad vi havde af it,” siger Jesper Amsinck, som mener, at grundig forberedelser af medarbejderne er afgørende for at lykkes med indførelsen af et nyt lagerstyringssystem:

”Man er nødt til at gøre sig klart, hvordan man forankrer ændringen i organisationen. Hvis man ikke får informeret og introduceret tilstrækkeligt, så er der nogen, der fejler.”

For at undgå det, gjorde Matas meget ud af medarbejderinddragelse i processen.

”Vi uddannede en række superbrugere, der gik forrest i indførelsen, og som lige siden har været bindeled mellem medarbejdere og ledelse. Det er lykkedes at få medarbejderne med, og det har været vigtigt, for ellers var det ikke blevet en succes,” siger han.

Tæm teknologibegejstringen

At mange virksomheder kommer til at fokusere på teknikken, er der ikke noget mærkeligt i, mener Anders Drejer, der er professor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.

”Vi har altid haft nemt ved at blive begejstret over ny teknologi. Vi dyrker opfindelser og teknologiske fremskridt, og så glemmer vi, at der er nogle medarbejdere, som skal bruge teknologien, og en forretning, som skal have tilpasset sine processer. Vi så det i stor stil for 15-20 år siden, da Danmark skulle være et højteknologiland, og man fik øje på automatisering i virksomhederne. For eksempel på Lindø-værftet, hvor man indførte dyre robotter, men ikke tilpassede sine processer, så det hele stadig tog den samme tid - bare med dyrere udstyr,” siger Anders Drejer, som stadig ser virksomheder begå de samme fejl i dag.

Han opfordrer virksomhederne til at tage afsæt i det egentlige formål med ændringerne, nemlig at man vil forbedre sin forretning.

”Når man har defineret, hvorfor man vil ændre noget, handler det om at give medarbejderne ejerskab i forandringen og lave det nødvendige kompetenceløft. Først når medarbejderne står og hopper for at komme i gang med forandringen, så ruller man teknikken ind. Gør man det for tidligt, bliver teknikken bare et forstyrrende fremmedlegeme,” siger han og uddyber:

”Det handler om at tænke holistisk, og det er ikke så abstrakt, som det lyder. Når du indfører  en teknologi, skal du huske, at der er en organisation, der skal tilpasses, og nogle mennesker, der skal kunne se idéen. Det handler om forandringsledelse.”