Fremtidens madmekka er kommet til København

I Nordhavn, en af Københavns mest pulserende bydele, har MENY åbnet et nyt og moderne madmekka, som sætter standarden for fremtidens supermarked. En bred vifte af eksklusive koncepter afprøves for at give kunderne inspirerende madoplevelser.

Elektroniske hyldeforkant i Meny Nordhavn.

Kvalitet er kendetegnet for den nye bydel i Nordhavn, hvor MENY har åbnet ny flagskibsbutik. Placeringen af den nye moderne madbutik har en helt særlig historie, da den er åbnet i en fredet bygning, som er kendt under navnet Riffelsyndikatet og er en tidligere våbenfabrik. Den dag i dag står vinduer, loft, søjler og bærende mure stadig, som da lokalerne blev bygget til produktion af maskingeværer før og under 2. verdenskrig. På grund af den fredede bygning har MENY også været tvunget til at tænke anderledes fra start.

Erfaren købmand og ambitiøs butikschef bag roret

Mikael Lindegaard Kristiansen er købmand i den nye MENY i Nordhavn og har været med til at bygge supermarkedet op. Han har mere end 20 års erfaring i dagligvarebranchen fra MENY i Lyngby, Salling Group og Coop. Den daglige drift er butikschefens ansvar, og denne opgave har Mike Drøhse Jensen, som brænder for at skabe resultater. Et værktøj som hjælper ham, og de ca. 60 andre medarbejdere i supermarkedet, er elektroniske hyldeforkanter, som udover store tidsbesparelser og reducering af kundeklager, også er med til at løfte looket i hele supermarkedet.

- De elektroniske hyldeforkanter er et must for at drive butik i dag. Med dem undgår vi menneskelige fejl, som i sidste ende kan koste kunder. Derudover har vi fået et nyt og inspirerende look på de elektroniske hyldeforkanter i frugt- og grøntafdelingen. De er større og så har skriften et ’kridt look’ – det er helt klart noget, som er med til at løfte barren og oplevelsen i vores supermarked, fortæller Mike Drøhse Jensen, butikschef hos MENY i Nordhavn.

Nøglen til fremtidens supermarked

I det nye madmarked bygger nøglen til fremtidens supermarked blandt andet på en filosofi om, at medarbejderne er måltidsrådgivere, der skal give kunderne store madoplevelser og inspiration som MADarbejdere. Derfor finder man også små spændende koncepter rundt omkring i supermarkedet – lige fra mælkeautomat og juicebar til in-store kafferisteri.

- Udover elektroniske hyldeforkanter har vi gang i flere tiltag som skaber fokus på kundeoplevelsen. Man kan blandt andet prøve vores mælkeautomat, som der har været en stor interesse for. Det er økologisk og pasteuriseret mælk, der kommer direkte fra køerne på en lokal gård. I bund og grund gør vi bare en ekstra indsats for de gode oplevelser og lækre varer. Det er vores bud på fremtidens supermarked.  

Butikken har ingen parkeringspladser tilknyttet, men man har bevidst valgt at åbne MENY i den nye bydel i Nordhavn før ny metro, parkeringshus, supercykelsti samt andre spændende byplaner realiseres. På den måde er MENY med fra start i den første etape, hvor der bygges en masse i området.

MENY er Danmarks nye fødevaremarked og er ejet af Dagrofa sammen med landets selvstændige købmænd. Kæden består af ca. 120 butikker i Danmark, og beskæftiger godt 5.500 medarbejdere.
 

Delfi Technologies udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter til detail-, lager & logistik branchen, samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies er vokset markant de senere år og har i dag kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam. Virksomheden råder over 100 medarbejdere, hvoraf knap halvdelen sidder på hovedkontoret på Galoche Allé i Køge.

Mere fra...

12.11.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Trinity Hotel & Konference - En digital forvandling af gæsteoplevelsen

06.11.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Digitalt ansigtsløft hos Lunderskov Apotek

05.11.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

AV-Connectrion - Digitale prisskilte – et bindeled mellem fysisk butik og webshop

31.10.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Ringsted Apotek - Et skridt nærmere en moderne kundeoplevelse

29.10.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Digitale prisskilte giver en bedre oplevelse hos Købmandsgården

24.10.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Digitale prisskilte løfter kundeservice til nye højder