- Fremtiden er førerløs (men det varer lidt endnu)

Transportbranchen er en af de brancher, der er præget af både mandskabsmangel og nye teknologier. Nye førerløse teknologier giver nye muligheder og stiller krav om nye standarder.

Flere såkaldte aktive sikkerhedssystemer er allerede hverdag i de fleste lastbiler. Funktioner som nødbremse, afstandsradar og linjevogtersystem hjælper i dag med at styre lastbilerne og fungerer som en støtte til chaufføren, til gavn for trafiksikkerheden.

De sensorer, kameraer, radarer mv. der er udviklet til sikkerhedssystemerne er det første skridt på vejen mod førerløse lastbiler, fortæller Jørn-Henrik Carstens, der er chefkonsulent i den erhvervspolitiske afdeling af ITD.

ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport er brancheorganisation for mere end 800 danske vognmænd og logistikvirksomheder. 

- Min vurdering er, at de helt førerløse lastbiler først kommer et godt stykke ude i fremtiden. Men al den teknologi og sensorer, der er i bilerne i dag, danner basis for, at vi med tiden kan slippe rattet og lastbilerne selv kan køre fra a til b.

Ikke så bekymret

- Det bliver en revolution for branchen, men der vil stadig være brug for folk. Så er det måske ikke chauffører men operatører, vi har brug for – og nogen skal jo også stadig styre logistikken.

I virkeligheden er lastbilproducenterne allerede nået langt med den førerløse teknologi, men vi er nok ikke helt klar til at implementere den på en gang. Jørn-Henrik Carstens vurderer, at næste skridt er de såkaldte ”platoons” – lastvognstog, som der netop nu forberedes forsøgskørsler med flere steder i Europa og USA.

- Lastbilerne er virtuelt sammenkoblet og kører helt tæt på hinanden. De er i wifi- eller radiokontakt, og den forreste lastbil giver selv besked til de efterfølgende vogntog om opbremsninger mv. At lastvognene ligger så tæt, sparer brændstof og udnytter infrastrukturen optimalt.

- Som det er nu, skal der sidde en chauffør ved rattet i hver lastbil. Det næste bliver måske, at chaufføren kan vende sig om og ordne papirer, mens man kører. Senere kan chaufføren måske gå i sin køje og sove mens bilen kører i en platoon, næste skridt er måske, at en mand kan køre fire lastbiler. Men når varerne skal læsses af og distribueres, får vi igen brug for mennesker, siger han.

Teknologien er der - næsten

På container-havnen i Hamborg er der et område, hvor det hele kører førerløst - kun styret af computer. Men det er i et lukket miljø, og mennesker render ikke rundt mellem containerne.

- Så teknologien er egentlig tæt på at være der, men inden den førerløse teknologi rulles helt ud, er der nogle etiske overvejelser og nogle lovmæssige ting, som skal på plads - og så er der jo også lige omgivelserne og os mennesker, som skal stole på teknologien. Det er vi nødt til at få på plads, så vi kan være trygge i trafikken.

På det politiske plan har transportministeren herhjemme fået mulighed for at give tilladelser til forsøgsprojekter med selvkørende biler, og i bilindustrien arbejder alle på forskellige løsninger.

Den grønne dagsorden

Der arbejdes samtidig også på alternativer til dieselolie som brændstof. Og om det bliver batterier, el, brint, induktion i vejene eller elkabler over motorvejene – eller nogle helt nye løsninger, der slet ikke er opfundet endnu – ved ingen.

- I vores branche skal alt effektiviseres både for miljøets og økonomiens skyld. Vi skal køre i platoons, så bilerne kan køre så effektivt som muligt, og det skal være hurtigt og effektivt at håndtere gods. Lagrene bliver mere og mere automatiserede, og så har man brug for standarder, der kan fungere i et system der kan effektivisere rutineopgaverne.

- Det er her, jeg ser, at UNI-TROLL EUROPE kan træde til. Deres trolleys er nemme at håndtere, de kan klappes sammen som tom gods og kan gå fra producent til lager til lastbil til køber. Det er en lille brik i det store system, men alle tiltag har værdi, siger Jørn-Henrik Carstens.

17.01.2019Uni-Troll Europe ApS

Sponseret

UNI-TROLL præsenterer ny M4 Trolley på IPM 2019

22.11.2018Uni-Troll Europe ApS

Sponseret

- Vi har brug for et nyt trolley-system

17.07.2018Uni-Troll Europe ApS

Sponseret

Bæredygtige verdensmål i fokus hos UNI-TROLL EUROPE

12.07.2018Uni-Troll Europe ApS

Sponseret

Brugervenlig plast-hylde i halvpalle størrelse

15.03.2018Uni-Troll Europe ApS

Sponseret

Stor interesse for plasthylde på LogiMAT

04.01.2018Uni-Troll Europe ApS

Sponseret

- Fremtiden er førerløs (men det varer lidt endnu)