Fordobling af pallepladser satte gang i massiv vækst

Der er vind i sejlene hos JN Spedition Øst A/S i Køge, som oplever kraftig vækst. For et par år siden løb speditøren dog panden mod muren, fordi lagerkapaciteten sagde stop. En ny lagerhal udstyret med mobile lagerreoler fra Thanex A/S gav speditøren en skræddersyet og fleksibel løsning.

I den nye lagerhal er der mere end 8.400 pallepladser fordelt på to sektioner med mobile lagerreol. Foto: Thanex.

Den nye lagerløsning med de mobile lagerreoler giver JN Spedition Øst A/S gode muligheder for at vækste. Lagerløsningen giver højere kapacitet, mindre spildtid, hurtigere pluk, højere plukkekvalitet og lavere strømforbrug.

”Leveringssikkerhed og overholdelse af aftaler er helt afgørende for os. Den nye løsning med mobile pallereoler giver os et godt grundlag for at levere høj leveringskvalitet til vores kunder med et fornuftigt ressourceforbrug”, fortæller Kenneth Bell, administrerende direktør.

Han har fra et tidligere job i et andet frysehus mange års gode erfaringer med mobile pallereoler fra Thanex A/S, der er Danmarks største leverandør på området. Han var derfor ikke i tvivl om løsning eller leverandør, da den nye lagerhal skulle udstyres med en effektiv lagerløsning.

Skræddersyet løsning

Kenneth Bell fremhæver, at Thanex A/S fra dag 1 var gode til at lytte til behov og ønsker hos brugerne og på det grundlag tilpasse en individuel løsning, der understøtter speditørens specifikke behov – og ikke blot passer til, hvad alle andre bruger.

”Vi har fået en tilpasset løsning, der passer til vores behov, og det betyder, at vi i dag har en optimal plukkeproces, der både er hurtigere og leverer en højere kvalitet end tidligere”, fortæller han.

I den nye lagerhal er der mere end 8.400 pallepladser fordelt på to sektioner med mobile lagerreol

er, som kører på skinner. ”De mobile pallereoler er yderst effektive på et køle- og fryselager, da de kræver mindre plads. Vi har kun behov for at holde én gang åben ved brug, og det giver et mindre areal, der skal køles”, fortæller Kenneth Bell.

De mobile pallereoler består af 11 meter høje stiger, hvor hvert bærelag kan klare op til 950 kg per palle.

Lavere strømforbrug og CO2-udslip

Strømforbruget er en meget væsentlig faktor ved et køle- og fryselager, og JN Spedition Øst A/S har altid haft ambition om at være Danmarks grønneste frysehus.

De pladseffektive lagerreoler er blot et af mange tiltag, der bidrager til et lavt strømforbrug. Speditør-

en anvender såkaldte C02-kølemaskiner i stedet for de traditionelle kølemaskiner med ammoniak. Og alle elementer fra trucks, døre og tagpap til kantine, adfærd og udendørsarealer er præget af grønne løsninger og biodiversitet.

Vækst så langt øjet rækker

JN Spedition Øst A/S har udsigt til vækst så langt øjet rækker – en vækst som blandt andet bliver drevet af den kommende Femern-forbindelse. Virksomheden forventer derfor at åbne en tredje lagerhal i den nærmeste fremtid. Den nye lagerhal skal også udstyres med mobile pallereoler.

05.04.2022Thanex A/S

Sponseret

INSTA-kontrollørens guide til et sikkert lager

28.09.2021Thanex A/S

Sponseret

Fordobling af pallepladser satte gang i massiv vækst

24.06.2021Thanex A/S

Sponseret

Kend forskel på pallereol typer på lageret

16.03.2021Thanex A/S

Sponseret

INSTA-kontrollørens guide til et sikkert lager

23.02.2018Thanex A/S

Sponseret

Mobile pallereoler fra Thanex A/S

17.11.2017Thanex A/S

Sponseret

Lagerindretning for DFD Hadsten