Et spørgsmål om vækst

Medio 2009 vil JYSK’s nye lager, og dermed Skandinaviens hidtil største højlager, være fuldt operationelt.

04.11.2008

SCM.dk

Af Peter Jürgensen
For kort tid siden tog JYSK første etape af et nyt avanceret centrallager i brug i den lille by Uldum mellem Vejle og Horsens. Lageret, som blandt andet består af tre markante højlagre på hver 40 meter, har et samlet areal på 64.000 kvadratmeter og med en kapacitet på 145.000 paller, bliver det således Skandinaviens største.
Det ene højlager tages i brug som fjernlager senere i år. Først medio 2009 vil hele lageret imidlertid være fuldt operativt.
”Vi var ganske enkelt vokset ud af vores hidtidige lagre, hvor vi plukker på fire forskellige lokationer i Vejle og Middelfart. Dertil kommer yderligere seks fjernlagre, og at bringe disse mange lokationer sammen til ét færdigt produkt er en yderst kompliceret proces. Nu samles alle lagerfunktioner på betydeligt mindre plads, hvilket giver langt større overskuelighed,” forklarer logistikchef Henrik Gromada.
Det topmoderne lager skal levere varer til mere end 270 butikker i Danmark, Norge, Holland og Storbritannien samt franchise-landene.
”Den absolut største fordel ved det nye højlager er, at samtlige varer i fremtiden bliver tilgængelige på et forholdsvis lille areal. Samtidig bliver afstanden til varerne kort, når der skal plukkes, og hermed kan vi operere med langt kortere deadlines”, siger logistikchefen.
Udover selve højlageret vil bygningskomplekset i Uldum tillige indeholde to automatiske klasselagre, også kaldet småvarelagre, på hver 1600 kvadratmeter. Disse kan indeholde hver 3.000 bakker, hvori der opbevares kartoner på op til 60 gange 80 cm i fladen.
”Ydermere har vi ved etableringen af det nye centrallager også lagt vægt på god ergonomi. Således er alle tunge løft fjernet fra plukkestationerne. Ved at sammenlægge alle plukkelagre til ét, er kompleksiteten således blevet betydelig mindre, hvilket i høj grad vil øge vores leveringsevne og effektivitet”, tilføjer Henrik Gromada.

8.000 tons stål
Det er i øvrigt første gang, at en bygning af denne type opføres i Danmark, hvor reolsystemer i stål anvendes som bærende konstruktioner. Byggeriets størrelse kan illustreres ved, at der er anvendt lige så meget stabilgrus som til opførelsen af otte kilometer dobbeltsporet motorvej. Der er anvendt ca. 8.000 tons stål ved byggeriet. Til sammenligning blev der ”kun” brugt ca. 7.000 tons ved opførelsen af Eiffeltårnet.
Efter planen skal 250 medarbejdere have deres daglige gang i det nye højlager i Uldum. I og med at næsten alle processer nu er blevet automatiseret, vil stort set ingen funktioner længere skulle udføres manuelt.
Henrik Gromada erkender, at det bliver en stor udfordring at håndtere den personalemæssige omstillingsproces.
”Alle medarbejdere skal samles på et sted, og de skulle jo gerne komme godt og sikkert gennem denne forandringsproces”, siger han. Denne opgave har 1. prioritet, og der er sat mange skibe i søen, som skal sikre, at vi kommer i mål.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

26.04.2024SCM.dk

Forskere vil have øget fokus på unødvendig plastik

26.04.2024SCM.dk

Dansk startup vil tilbyde lagerautomatisering til mindre virksomheder

22.04.2024SCM.dk

Autonome robotter er effektive hjælpere på lageret

22.04.2024SCM.dk

Kæmpelager er toptunet med sax- og bomlifte

19.04.2024WITRON Group

Sponseret

“Flexibility is the match-winner”

10.04.2024Tasklet Factory

Sponseret

Få styr på dit lager: Lagerchefens (gen)vej til succes

08.04.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Ny plukketruck er længe ventet

05.04.2024Swisslog

Sponseret

Inbjudan Webinar: Strategisk lagerautomation - 25 april

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Eltronic Fueltech

Supply Chain Specialist

Kunne du tænke dig, at spille en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle den samlede værdikæde i en virksomhed, der i den grad bidrager til den grønne omstilling? Og ønsker du at tage et ansvar for at vi på tværs af organisationen styrker samarbejdet og processerne ud mod både leverandører og kunder? Så skal du med på holdet!

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

07.04.2024

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle