Et lager i lommen – ny smartphone-app øger kvaliteten på lageret

Logistik er blevet et afgørende konkurrenceparameter for danske virksomheder. For at øge kvaliteten af lagrene endnu mere, lancerer Apport Systems A/S nu en app, Apport Mobile App, som gør det muligt at overvåge og styre sit lager fra en smartphone, uanset hvor man befinder sig. Ifølge Apport Systems er app’en blot det første skridt i mobilens indtog på lageret.

Apport Systems A/S er en af landets førende virksomheder inden for logistik og lageroptimering, og nu lancerer virksomheden som den første en smartphone-applikation, som gør det muligt at optimere sine lagerrutiner.
Uanset hvor man befinder sig , kan man få live data fra WMS-systemet (Warehouse Management System) Apport Picking, der gør det muligt at handle proaktivt og undgå, at der sker fejl. En af ideerne er, at app’en skal kunne sættes op til at give en alarm, hvis en indkommen ordre f.eks. ikke er blevet plukket og sendt videre i systemet inden for en time.

”Det sikrer, at der ikke sker forglemmelser, som ender med at blive til fejl. Logistik er blevet et helt afgørende konkurrenceparameter for danske virksomheder - vi kan ikke producere billigst, men vi kan være bedst til at sikre, at de rigtige varer kommer frem på det rigtige tidspunkt, og det har stor værdi,” siger Asger Sandberg Petersen, salgsdirektør i Apport Systems.

Både den traditionelle handel, men ikke mindst den stigende internethandel har øget betydningen af logistik, mener han. ”Når du handler på nettet, kan du lynhurtigt finde en alternativ leverandør. Derfor er leveringstid alfa og omega, ligesom det er helt nødvendigt, at du ikke laver fejl i din levering. Gør du det, så er der kun en lille sandsynlighed for at kunden vender tilbage. Derfor forsøger vi hele tiden at optimere kvaliteten på lageret, og det er den nye app i høj grad med til,” siger han.

App giver værdi for kunderne

Blandt de kunder der ser frem til at bruge Apport Systems app er Bent Brandt A/S.
”Som kunde ser jeg rigtig store muligheder og ikke mindst "frihed" ved den nye app. Gode stamdata og det, at vi formår at "drifte" systemet optimalt, er helt afgørende for en god produktion. Og det er lige der, app’en kommer ind. Ud over fremvisning af stamdata får vi også vigtige data i realtid, hvilket betyder, at uanset hvor vi befinder os, kan vi reagere på opgaver. Det giver et bedre overblik, og vi får den bedst mulige reaktionstid ” siger Brian Quistgaard Brügge, der er lagerchef hos Bent Brandt A/S.

App’en er dels et ledelsesværktøj, som giver direktøren mulighed for at hente de nødvendige nøgletal for at være ajour med udviklingen på lageret, og dels et operationelt værktøj for lagerchefen. Den giver ham mulighed for at handle omgående, hvis han kan se, at effektiviteten falder på lageret – også selvom han befinder sig et helt andet sted. 
”Adgangen til vigtige informationer er afgørende, når du skal træffe beslutninger i dagligdagen, og app’en sørger for, at de altid er lige ved hånden,” siger Asger Sandberg Petersen, som bebuder flere nyskabelser på mobilfronten fra Apport Systems: ”For os er der ingen tvivl om, at den teknologi, som alle mennesker efterhånden har ved hånden i form af deres smartphone, vil komme til at spille en endnu større rolle inden for lageroptimering.
Med apps åbner man muligheden for en ny proaktivitet på logistikområdet, uanset hvor man befinder sig. Langt hen ad vejen er det egentlig kun fantasien som sætter grænser,” siger han.

Fakta om Apport Systems A/S:
·         Apport Systems ligger i Hornslet uden for Aarhus og blev grundlagt i 2000.
·         Apport Systems leverer bl.a. løsningerne Apport Picking WMS, Apport Voice, Apport Mobile og Apport Mobile App.
·         Virksomheden har et fastpriskoncept, så kunderne undgår uforudsete udgifter.
·         Virksomheden har 19 ansatte.

For yderligere oplysninger:
Asger Sandberg Petersen
Salgsdirektør
Tlf: +45 4177 3550
Mail: asp@apportsystems.com

Apport Systems A/S
Sletten 20
8543 Hornslet
Web: www.apportsystems.com
Standnr.: B06:03

Apport Systems A/S er en af landets førende virksomheder inden for logistik og lageroptimering, og nu lancerer virksomheden som den første en smartphone-applikation, som gør det muligt at optimere sine lagerrutiner. Uanset hvor man befinder sig , kan man få live data fra WMS-systemet (Warehouse Management System) Apport Picking, der gør det muligt at handle proaktivt og undgå, at der sker fejl. En af ideerne er, at app’en skal kunne sættes op til at give en alarm, hvis en indkommen ordre f.eks. ikke er blevet plukket og sendt videre i systemet inden for en time.
”Det sikrer, at der ikke sker forglemmelser, som ender med at blive til fejl. Logistik er blevet et helt afgørende konkurrenceparameter for danske virksomheder - vi kan ikke producere billigst, men vi kan være bedst til at sikre, at de rigtige varer kommer frem på det rigtige tidspunkt, og det har stor værdi,” siger Asger Sandberg Petersen, salgsdirektør i Apport Systems.
Både den traditionelle handel, men ikke mindst den stigende internethandel har øget betydningen af logistik, mener han. ”Når du handler på nettet, kan du lynhurtigt finde en alternativ leverandør. Derfor er leveringstid alfa og omega, ligesom det er helt nødvendigt, at du ikke laver fejl i din levering. Gør du det, så er der kun en lille sandsynlighed for at kunden vender tilbage. Derfor forsøger vi hele tiden at optimere kvaliteten på lageret, og det er den nye app i høj grad med til,” siger han.
 

Mere fra...

18.03.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Episode 2 Fremtiden for lagerstyring: AI og automatisering

19.02.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Episode 1 Fremtiden for lagerstyring: AI og automatisering

31.01.2024Apport Systems A/S

Sponseret

P/H Poul Hansen får Apport Systems Enterprise lagerstyring.

30.01.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Matas' vej til effektiv lagerstyring

19.12.2023Apport Systems A/S

Sponseret

Verdensmarked spilleren FlowCon International får Apport WMS.

DRINX vælger Apport WMS

30.06.2023Apport Systems A/S

Sponseret