Eksportvirksomheder har øget produktiviteten

Eksporten er steget i de danske eksportvirksomheder siden 2008 på trods af færre medarbejdere, viser tal fra Danmarks Statistik. Erhvervsstyrelsen mener, det indikerer øget produktivitet.

Mellemstore og store virksomheder har øget eksporten med mellem cirka 10 og 20 procent siden 2008. Foto: Novo Nordisk..

24.11.2014

SCM.dk

På trods af, at mellemstore og store eksportvirksomheder har haft færre ansatte siden krisens start i 2008, har de alligevel formået at øge eksporten med mellem cirka 10 og 20 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Ifølge Erhvervsstyrelsen er det en helt klar indikation på, at produktiviteten er steget i de danske eksportvirksomheder.

Læs også: DI: Produktiviteten er overraskende god

En blanding af blandt andet stigende værditilvækst, faldende beskæftigelse og relativt lave priser på import i forhold til eksport betyder alt sammen, at produktiviteten siden 2008 er steget med cirka 25 procent og 50 procent i henholdsvis de mellemstore og store virksomheder, vurderer Erhverstyrelsen. 

De små virksomheder har også formået at øge eksporten, dog med en lidt mindre produktivitetsudvikling. De små virksomheder har øget eksporten med 15 procent og bibeholdt antallet af ansatte siden 2008.

Læs også: Få Dansk Industris bud på øget produktivitet i forsyningskæden

”Det er særligt positivt at både de små og mellemstore virksomheder formår at holde hovedet oven vande i en krisetid. Det er disse virksomheder som, ved at vokse sig større, på sigt skal drive væksten i Danmark”, siger vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, Anders Hoffmann.

-SSM

Om eksportvirksomheder

  • Eksporterende virksomheder dækker over virksomheder i de private ikke-finansielle byerhverv. En virksomhed betragtes som eksportør, hvis virksomheden har eksport af varer til en værdi af mindst 37.500 kr. og mindst 5 procent af virksomhedens omsætning.
  • Eksport dækker kun værdien af handel med varer i virksomheder inden for industri og engroshandel. Tjenestehandel indgår ikke.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

10.04.2025SCM.dk

Ny robot palleterer millioner af æg

09.04.2025SCM.dk

JYSK fejrer FSC-Certificering og bæredygtighedsmilepæl

04.04.2025SCM.dk

Ahlsell accelererer den grønne omstilling i hele værdikæden

03.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Trolde og kraner i lange baner

02.04.2025SCM.dk

Generativ AI vokser hurtigt, men det kniber med reel praksis

02.04.2025SCM.dk

Vækst i B2B-gensalg på flere markeder

01.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Unik løsning udviklet til en førende medicinalvirksomhed

01.04.2025SCM.dk

Kina investerer milliarder i robotteknologi og AI

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle