Din forsyningskæde skal være cirkulær. Hvis du vil have en toplinje i 2030

Så kontant lyder det fra Gitte Haar fra Center for Cirkulær Økonomi. Hun har de sidste 15 år haft fokus på cirkulær forretningsudvikling og har mange års erfaring med ledelse, forskning og økonomi – og har netop udgivet fire bøger om den grønne omstilling af virksomheder.

Hun holder oplæg på Optilons online minifestival om supply chain sustainability, og hun lægger hårdt ud med at konstatere, at vi allerede er for sent ude. Hvis vi som generation ønsker at overlevere en jordklode til fremtidige generationer, som kan imødekomme deres behov.

Jorden brænder under os
Hun refererer til Brundtland Kommissionen, der i 1986 definerede bæredygtighed som:

”Bæredygtig udvikling understøtter nutidige generationers behov uden at kompromittere grundlaget for fremtidige generationers eksistens og velfærd”.

Hun påpeger, at verden i dag allerede har passeret det punkt, hvor fremtidige generationer ikke vil blive påvirket, og at det nu handler om at reducere skaderne. Hun peger også på, at ’skaderne’ ikke kun omfatter klimaforandringer, men i lige så høj grad biodiversitet, ressourceknaphed, brug af kemi og social ansvarlighed.

Helt overordnet slår hun fast, at vi som klode og befolkning har udtømt vores ressourcer og skadet klimaet i en sådan grad, at der ikke er noget alternativ til at blive cirkulær – for den globale økonomi, nationale økonomier og for de enkelte virksomheder.

Læs også: Nu skal indkøb være cirkulært – og det er ikke så kompliceret som det lyder

”De virksomheder, som ikke har konverteret deres lineære forretningsmodeller og forsyningskæder til cirkulære modeller senest i år 2030, vil ikke have nogen toplinje og derved ikke nogen gang på jord”, fortæller hun og tilføjer:

”Vi har de teknologier og den viden, der skal til. Det, der er brug for nu, er en ny måde at tænke på. For virksomheder handler det om at gentænke deres forretningsmodel, og her spiller forsyningskæderne en kæmpestor rolle. Hvis vi bare ser på udledninger, så viser mange undersøgelser, at op til 80 procent af virksomheders samlede udledninger sker i det, man kalder scope 2 og 3, altså i virksomhedens eksterne forsyningskæde hos leverandører”.

Hvad er cirkulær økonomi?
Gitte Haar redegør for, at økonomier og samfund var cirkulære ind til industrialiseringen omkring 1850. Det vil sige, at verdens befolkning i grove træk genbrugte ressourcer og ikke genererede affald. Det ændrede sig med industrialiseringen, hvor den cirkulære økonomi blev afløst af den lineære økonomi.

Den lineære økonomi er kendetegnet ved fuld og fri adgang til jordens ressourcer og stort set ingen lovgivningsmæssige reguleringer for udnyttelse af ressourcer eller miljømæssige effekter.

”Vi er nu tvunget af omstændighederne på vej ind i en cirkulær økonomi”, fortæller Gitte Haar.

Den cirkulære økonomi er kendetegnet ved global mangel på ressourcer, genbrug af ressourcer, massive lovgivningsmæssige rammer for brug af ressourcer samt miljømæssige belastninger, digitale værktøjer og høj gennemsigtighed i ressourceforbrug samt produktion.

Hun fremhæver, at det er vigtigt at huske, at den største del af jordens befolkning stadig lever i en cirkulær økonomi. Den lineære økonomi og dens negativer påvirkninger kommer hovedsageligt fra den vestlige verden – Europa og Nordamerika.

”Der er mange drivkræfter, der skubber på denne udvikling. EU arbejder intenst på nye love og reguleringer, under rammerne af ’EU Green Deal’, der omfatter en massive og bred pallette af tiltag, som alle peger mod en cirkulær og bæredygtig økonomi. Der er også massiv vækst i markedskrav fra slutforbrugere, offentlige kunder og virksomhedskunder ligesom den udbredte mangel på ressourcer inden for energi, fødevarer, metaller, fibre og så videre, vi nu oplever, skaber behov for mere cirkularitet”, fortæller hun.

Læs også: Stor sanitetsproducent lancerer vugge-til-vugge

Hvad betyder det for virksomheder?
Det betyder ifølge Gitte Haar alt sammen, at virksomheder i løbet af de næste ganske få år skal omstille sig til en cirkulær forretningsmodel og forsyningskæde.

”Der er ingen vej udenom. De virksomheder, som ikke er cirkulære inden 2030, vil ikke have noget eksistensgrundlag. Det er ikke nødvendigvis en let forandring at koncertere til cirkulær økonomi, og mange virksomheder ved ikke, hvordan de skal gøre. Men én ting er sikker: Alle virksomheder skal starte omstillingen i dag, der er simpelthen intet alternativ”, fortæller hun.

Èt sted at starte er at se på, hvordan virksomhedens aktiviteter placerer sig i resursehierarkiet. Nederst i hierarkiet figurerer lossepladsen, og øvelsen handler i al enkelthed om at flytte virksomhedens aktiviteter så langt væk fra ’lossepladsen’ og så højt op i hierarkiet som muligt. Det øverste niveau i hierarkiet er ren cirkulær økonomi, hvor virksomheden:

• intet affald skaber,
• designer produkter med lang levetid, høj kvalitet og lavt vedligeholdelsesbehov, der let kan genbruges 1:1 efter endt levetid og
• udfaser al brug af engangsprodukter og -emballage.

EU går forrest
Gitte Haar fremhæver, at EU og Europa går forrest i udviklingen af reguleringer og standarder, som driver udviklingen mod cirkulær økonomi, og at andre verdensdele i høj grad kigger i retning mod EU for at finde inspiration.

Hun fremhæver en lang række tiltag, der alle understøtter udviklingen mod en cirkulær økonomi. Det omfatter for eksempel:

• EU-krav om genanvendelse på alle typer materialer.
• Forbud mod eksport og import af affald.
• Standarder for sortering af husholdningsaffald og her går de nordiske lande forrest.
• Udvidet producentansvar for alle produktkategorier. Det omfatter for eksempel krav om længere produktlevetider, mindst fem års reparations- og vedligeholdelsesgaranti, producentansvar for produktets fulde livscyklus, producentansvar for take-back systemer og tydelig mærkning af produkter omkring sortering og genbrug.
• PEF (product environmental footprint) på bæredygtige produkter baseret på standardiserede livscyklusanalyser og med mulighed for at sammenligne på produktniveau.
• Nye aftaler med kunder og leverandører, der har fokus på at sikre fremtidig adgang til råmaterialer.

Gitte Haar slutter af med at formilde en meget klar konklusion:

”Den grønne omstilling er en kæmpestor disrupter, den er faktisk større end den digitale omstilling. Virksomhedernes ansvar og bæredygtighed vil hurtigt brede sig til den fulde værdikæde, livscyklusanalyser (LCA) og PEF vil skabe meget af grundlaget og EU er i fuld gang med at skabe rammerne for en omfattende grøn omstilling af både samfund og erhvervsliv i de kommende få år”.