DI: Optimisme og nye muligheder i Indien

Den indiske regerings reformpolitik giver danske virksomheder gode muligheder i Indien, mener DI.

21.11.2014

SCM.dk

Optimisme og nye muligheder for danske virksomheder i Indien er hovedkonklusionen efter Dansk Industris (DI) administrerende direktør Karsten Dybvads nylige besøg i landet, skriver di.dk.

Læs også: Studerende udgiver bog om indisk forretningskultur

Besøget fandt sted på baggrund af, at Indien i maj fik en ny regering, hvor det sejrende BJP-parti under ledelse af Narendra Modi fik det absolutte flertal i parlamentets underhus. Det giver Modi gode muligheder for at gennemføre den reformpolitik, som han gik til valg på.   

Formålet med Karsten Dybvads besøg var at styrke relationerne til både indisk erhvervsliv og danske virksomheder i Indien.

Dybvads oplevelse var, at man i det indiske erhvervsliv ser frem til, at Modis regering sætter gang i økonomien og de nødvendige reformer.

”Det giver danske virksomheder gode muligheder for at komme hertil og udvikle nye forbindelser på det meget store og interessante marked”, siger Karsten Dybvad ifølge di.dk.

Optimisme hos Carlsberg
Også hos de danske virksomheder i Indien, blandt andet Carlsberg, er der en fornyet optimisme i kølvandet på valget og den nye regering.

”Den nye regering er en kraftig fornyelse. Men den skal også levere på de mange løfter. Ikke mindst hvis det skal lykkes at skaffe jobs til den million unge indere, der hver måned kommer ind på arbejdsmarkedet”, siger Michael Jensen, administrerende direktør hos Carlsberg India.

Siden Carlsberg i 2007 etablerede sit første bryggeri i Indien, har væksten været høj.  

”Vi er vokset ganske betydeligt i Indien. Vores vækst ligger på den rigtige side af 40 procent om året, og vi har bygget halvanden fabrik om året for at kunne følge efterspørgslen, siger Michael Jensen til di.dk.

Læs også: Jungheinrich vækster på tiende år i Kina

P.t. har rundt regnet 120 danske virksomheder etableret sig i Indien.

- JKK 

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle