Den tredobbelte bundlinje og CO2 fodaftrykket
Den stigende globalisering har medført større afstand mellem produktion og forbrug. Danske virksomheder indkøber globalt og outsourcer en stigende af deres produktion til lande i Østeuropa og Fjernøsten. Samtidig øges kravene til hurtig og præcision levering. Begge dele medfører stigende CO2 udledning og øget energiforbrug.
KLUMMESKRIBENT: Tage Skjøtt-Larsen, professor ved CBS.
Den tredobbelte bundlinje (triple bottom line) er et nyt begreb, som er ved at vinde indpas i større danske virksomheder. Begrebet indebærer en samtidig afvejning af økonomisk indtjening, miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed. Det er ikke længere nok at være omkostningseffektiv og tjene penge. Det skal også ske på en måde, som tager skyldigt hensyn til forbrug af knappe ressourcer og medarbejdernes trivsel og sociale rettigheder. Triple bottom line blev oprindeligt udviklet af John Elkington i hans bestseller Cannibals with Forks fra 1997.
Begrebet er nært beslægtet med bæredygtighed, som Gro Harlem Brundtland i FN-rapporten Our Common Future for mere end 20 år siden definerede som: at sikre at udviklingen imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. De tre dimensioner i triple bottom line er vist i Figur 1.
Dette perspektiv vil ikke kun påvirke den enkelte virksomhed, men også det samlede netværk af aktører, som deltager i forsyningskæden, herunder leverandører, transportører, distributører m.v. Betydningen af den tredobbelte bundlinje vil brede sig til hele forsyningskæden, fordi virksomhederne i takt med outsourcing og udflytning af produktionen må sikre, at disse krav også overholdes af deres leverandører og deres leverandørers leverandører.
Hvis det ikke sker, kan anvendelse af fx børnearbejde hos en underleverandør i Indien eller Kina få katastrofale følger for kundevirksomhedens image. Velkendte eksempler er Nike, Hennes & Mauritz og Jysk. Dette giver ledelse af forsyningskæder en ny dimension og udvider danske virksomheders miljømæssige og sociale ansvar til at omfatte hele forsyningskæden. I Tabel 1 er vist nogle eksempler på overvejelser, som kan indgå i den tredobbelte bundlinje.
Produkter mærkes med CO2-aftryk
Den globale opvarmning har fået stor opmærksomhed i den senere tid. En række foruroligende rapporter fra FNs Klimapanel har fokuseret på behovet for en hurtig reduktion af det samlede CO2 udslip. EU-kommissionen har fremsat forslag om en samlet reduktion af EU-landenes CO2 udslip med 20% inden 2020. Store detailhandelskæder som Tesco, Marks & Spencer og Sainsbury i England, er allerede begyndt på at mærke produkterne med information om CO2 fodaftryk (1) for at gøre deres kunder opmærksomme på problemet. Arla Foods, som er storleverandør til de engelske kæder, har for nylig bebudet en målsætning om at reducere deres samlede CO2-udslip med 25% inden 2020, altså mere end EUs krav. Det skal bl.a. ske gennem en reduktion af emballageforbruget, en mere effektiv transportstyring, og en mindskning af energi- og vandforbruget i produktionen.
Også de store elektronikproducenter Dell, HP, Apple og Sony er langt fremme med grønne strategier, som indebærer en kraftig reduktion i anvendelsen af giftige materialer, som bly, kadmium, PVC, Brom, kviksølv m.v. i deres produkter. Desuden har de målsætninger om en kraftig forøgelse af indsamling og genanvendelse af materialer og komponenter i udtjente PC'ere, bærbare computere, mobiltelefoner m.v.
Grønne værdikæder, den tredobbelte bundlinje, CO2 footprint, virksomhedens sociale ansvar kært barn har mange navne vil i fremtiden komme til at i direktionens ordforråd i store danske virksomheder. Nye stillingsbetegnelser som miljødirektør, klimadirektør og CSR-ansvarlig vil blive almindelige. Miljøhensyn og socialt ansvar vil komme til at indgå i virksomhedens overordnede målsætninger og strategier og udmønte sig i konkrete krav til aktørerne i den globale forsyningskæde.
