Dansk eksportsucces blev kickstartet af dødsulykke på tyggegummifabrik

af SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

Se virksomhedsprofil  

Majbritt Svane (tv) har i 24 år har stået i spidsen for PALOMAT. Hun står her med den nyeste udgave af opfindelsen, mens ophavsmanden Per Bisgaard Sørensen (th) ses siddende på den allerførste udgave af pallemagasinet. Foto: PALOMAT

”At smide paller op i en stak er noget af det værste, du kan gøre ved din krop. Det vrider din krop i stykker, at du løfter, mens du drejer. Faktisk belaster en træpalle på 25 kilo din rygsøjle med flere hundrede kilo, hvis du flytter rundt på den uden hjælpemidler. Derfor accepterer Arbejdstilsynet ikke manuel håndtering af paller. Det er sundhedsskadeligt”.

Sådan lyder det fra manden, der på sin egen krop har mærket, hvad prisen for slid og tunge løft er. Han hedder Per Bisgaard Sørensen, og han er den ene af ophavsmændene til en maskine, der nu i 30 år har fjernet tunge manuelle løft af paller. PALOMAT hedder den, og navnet er en sammentrækning af paller og automat.

Sammen med Jørn Larsen startede Per Bisgaard Sørensen automationshuset BILA A/S i Nykøbing Mors i 1988, som i dag er Skandinaviens største af sin art. Her byggede de maskiner og udstyr til muslingefabrikker og mejerier. I sit tidligere job på Hanstholm Havn havde Per Bisgaard Sørensen pådraget sig en diskusprolaps i en arbejdsulykke, og derfor var han mere optaget af ergonomi og sundt arbejdsmiljø, end de fleste dengang var.

Læs også: Nyt pallesystem reducerer Brings CO2-udslip i Norge

”Med PALOMAT udviklede vi et produkt, der var forud for sin tid. Jeg fik ideen, da vi byggede en specialmaskine til et lokalt frysehus. Maskinen tog pallerne fra bunden af en stak, og det inspirerede os til at bygge en palleautomat ud fra samme enkle princip, fortæller Per Bisgaard Sørensen og fortsætter:

”Dengang i starten af 1990erne var der en anden kultur end i dag på jobbet. Når vi demonstrerede PALOMATen, sagde mændene: ”Årh, hvad skal vi bruge den til. Det er da et tøseprodukt”. Men de blev klogere med tiden. I mellemtiden gik vi til arbejdspladser med mange kvinder, som ikke havde problemer med at få øje på gevinsterne”.

15.000 PALOMATER leveret til hele verden

De allerførste PALOMATer fra Nykøbing Mors blev solgt på hjemmemarkedet. Men eksporten kom også hurtigt i gang.

På en tyggegummifabrik i Belgien i 1997 kom en medarbejder så alvorligt til skade, da en stak paller væltede, at han mistede livet. Denne tragiske arbejdsulykke berørte en af fabrikkens leverandører ASP Handling så dybt, at de besluttede at finde en løsning, som kunne forhindre, at noget tilsvarende kunne overgå fabrikken igen.

”Mine forældre opdagede PALOMAT på Hannover Messe i Tyskland, og efter messen kørte de direkte videre til Nykøbing Mors for at indgå en forhandleraftale om salg af PALOMAT i Belgien. Siden da er mere end 500 eksemplarer blevet installeret på alt fra hospitaler til metalindustri og producenter af sportsudstyr og medicin. Næsten alle arbejdspladser bruger paller, og derfor er PALOMAT blandt vores mest solgte produkter”, fortæller Ann Govaerts, i dag leder ASP Handling i Belgien.

Læs også: Ny pallelaster blev nøglen til at optimere produktionskapacitet hos GELITA

30 år efter er 15.000 PALOMATer blevet produceret og leveret fra Nykøbing Mors til kunder på alle kontinenter.

Selve produktet PALOMAT bliver også konstant fornyet af udviklerne, så det matcher logistikverdenens nyeste krav. Eksempelvis kan pallemagasinerne fra Mors samarbejde både med mobile robotter og selvkørende trucks.

”Der er fortsat masser af potentiale at realisere på verdensmarkedet for PALOMAT. Mange af de 400-500 millioner paller, der årligt bruges alene i Europa, håndteres stadig mange steder helt manuelt. Med andre ord kan mange arbejdspladser i både industri og detailhandel stadig forbedre arbejdsmiljøet i pallehåndteringen”, fortæller Majbritt Svane, som i 24 år har stået i spidsen for PALOMAT.

- KCP