ComputerSalg: Vild vækst, nye lokaler og mere teknologi
Der er fart på hos succesfulde ComputerSalg, som har oplevet en imponerende vækst de senere år. For at kunne følge med væksten og det hastigt stigende varelager, rykkede virksomheden i 2020 til nyt domicil med 10.000 m2 kæmpelager, 1.000 m2 kontor og ny C
Vækstkometen ComputerSalg, der startede som en fysisk butik i 1996, hvor man kunne købe computere, hardware og software, har i dag vokset sig til at være en af Danmarks største webshops. Coronakrisen har sat yderligere fart på forretningen hos ComputerSalg med et øget tryk på internethandlen.
Virksomheden fortsætter med at slå rekord med vilde vækstrater, der har krævet mere plads til at håndtere den fremtidige vækst og til at rumme det store varesortiment, som i dag tæller mere end 1,5 mio. varenumre.
Læs også: Succesfuld e-handelskomet har åbnet nyt kæmpelager på 10000 kvadratmeter
- Vi forventer at fortsætte vores vilde vækstrejse. Det kræver først og fremmest det helt rigtige team, som kan være med til at løfte virksomheden – og dét har vi. Derudover kræver det en god kombination af de rette faciliteter og den nødvendige teknologi, som skal understøtte alle processerne, siger Kim Rand, stifter af og CEO hos ComputerSalg.dk.
Binder købsoplevelsen sammen
I 2020 fik ComputerSalg ny domicil i Ringsted med 10.000 m2 kæmpelager, 1000 m2 kontorfaciliteter til medarbejderne og gode rammer til at drive den nye ComputerSalg MEGA Store.
I ComputerSalg MEGA Store finder man et bredt udsnit af de mere end 1.000 varekategorier til samme lave priser som på webshoppen. For at sikre en smidig håndtering af vareinformation og priser, anvender ComputerSalg også elektroniske prisskilte i den nye butik, som automatisk håndterer de løbende opdateringer.
Læs også: Løvbjerg indfører elektroniske hyldeforkanter i alle butikker
Det er Delfi Technologies, der har leveret løsningen, som er med til at binde hele købsoplevelsen sammen for kunderne.
- Delfi-løsningen har fungeret upåklageligt for os i mange år, og derfor var det en selvfølge, at vi naturligvis også skulle fortsætte med samme løsning i vores nye butik, fortæller Kim Rand og suppleres af Jesper Hansen, Store Manager i ComputerSalg MEGA Store:
- I og med, at vi har vores varer i butikken koblet op til samme priser som vores online priser, så er der hele tiden justeringer. Derfor giver det rigtig god mening med elektroniske prisskilte, som skaber et link mellem butik og webshop.
Som førende webshop, er det altafgørende for ComputerSalg at kunne yde en god kundeservice med hurtig levering og lave priser.
- Vi er nødt til at være konkurrencedygtige på vores sortiment. Det meste i dag er også bundet op på PriceRunner, så vores system kigger hele tiden på hvad den rigtige pris skal være, fortsætter han.
Sætter nye standarder på lageret
De nye faciliteter har også medført en kraftig oprustning på lageret med et særligt fokus på automatisering af manuelle processer. ComputerSalg har nemlig investeret i en ny stor pakkerobot, som ikke kun sikrer en ukompliceret og fejlfri pakning af varer, men også sætter helt nye standarder for hastigheden og effektiviteten på lageret. Pakkerobotten kan pakke op til 1000 ordrer i timen.
Læs også: Voicke picking hjælper Imerco på centrallageret
I butikken anvendes de elektroniske prisskilte desuden også som logistikværktøj til at optimere medarbejdernes plukkeprocesser. På hyldeforkanterne er der angivet hvor mange varer, der er udstillet i butikken og hvor mange varer, der er på lager i alt. Derudover viser skiltene også lokationsinformation, som hjælper medarbejderne med at plukke varer fra butikshylderne langt hurtigere.
- Når vi skal plukke en vare fra hylden, så bruger vi skiltet til at kontrollere, at lokationsstemplet stemmer overens med de informationer, der er angivet på den respektive plukkeordre, forklarer Jesper Hansen og fortsætter:
- Vi anvender også skiltene som bestillingsværktøj, da vi har bygget en masse logik ind i vores system og i skiltene. Kommer vi f.eks. under et vist minimumsantal på en specifik vare, så sættes der automatisk en ny bestilling i gang i systemet.
Hos ComputerSalg anvender man også andre stregkodeløsninger fra Delfi Technologies til at optimere arbejdsprocesser. På lageret anvendes der Delfi PM85 mobile PDA’er med softwareapplikation til en bred vifte af opgaver. I butikken anvendes der i øvrigt DelfiScan M71 stregkodescannere, som sikrer en hurtig og effektiv betjening af kunderne.
Om ComputerSalg
ComputerSalg blev etableret som detailbutik i 1996. I 1999 blev butikken udvidet med online salg og er i dag blandt de største webshops i Danmark inden for forbrugerelektronik. Derudover sælger virksomheden også et bredt sortiment af varer til bolig, husholdning, hus & have samt sport & fritid.