Brug af kunstig intelligens i forsyningskæden medfører kun moderate gevinster

Generativ kunstig intelligens eller ’GenAI’ er nu i brug hos 72 procent af alle verdens forsyningskædeorganisationer. En ny undersøgelse fra Gartner viser, at de fleste dog kun oplever moderate resultater i form af produktivitet og investeringsafkast (ROI). Undersøgelsen viser, at GenAI øger produktiviteten for enkeltpersoner, men skaber nye udfordringer for organisationer.

"Selvom teknologien øger produktiviteten for kontoransatte, ser vi ikke de samme gevinster på teamniveau – og for mange medarbejdere bliver arbejdsmiljøet faktisk mere belastende”, fortæller Sam Berndt. Foto: 123rf.com.

21.03.2025

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Generativ kunstig intelligens ligner et mirakelmiddel eller en trylledrik. Og det er teknologien vel også på mange måder. Men helt så enkelt er det så alligevel ikke. GenAI har vist sig at være en tidsbesparer for kontormedarbejdere, men denne produktivitetsgevinst overføres ikke til teamniveau. Samtidig oplever mange medarbejdere stigende stress og usikkerhed i takt med, at GenAI-værktøjer bliver en større del af deres arbejdsdag, hvilket paradoksalt nok dæmper den samlede produktivitet.

Ifølge Gartner bør Chief Supply Chain Officers (CSCO’er) ikke kun fokusere på effektivitet, men også på at øge den samlede organisatoriske produktivitet. Det betyder, at strategien bør:

  • inkludere frontlinjearbejdere som medarbejdere på gulvet i produktion og på lager,
  • mindske medarbejdernes usikkerhed og
  • prioritere anvendelser af GenAI, der fremmer kreativitet og innovation frem for blot tidsbesparelse.

I stedet for at tilføje flere værktøjer bør ledere revurdere deres overordnede strategi

Sam Berndt

"Tidlige implementeringer af GenAI i forsyningskæden afslører et produktivitetsparadoks", siger Sam Berndt, Senior Director hos Gartner. "Selvom teknologien øger produktiviteten for kontoransatte, ser vi ikke de samme gevinster på teamniveau – og for mange medarbejdere bliver arbejdsmiljøet faktisk mere belastende. CSCO’er bør gentænke deres implementeringsstrategier for at undgå disse negative konsekvenser”.

Undersøgelsens hovedresultater

Gartner undersøgte 265 virksomheder globalt i august 2024 og gennemførte derudover 75 dybdegående interviews med forsyningskædeledere. Formålet var at afdække GenAI’s påvirkning på produktivitet, ROI og medarbejderoplevelser – både for kontoransatte og frontlinjearbejdere.

Læs også: Robotter, automation og AI former fremtidens forsyningskæde

Nøgleindsigter fra undersøgelsen:

  • Kontoransatte oplever øget produktivitet: GenAI sparer dem i gennemsnit 4,11 timer om ugen, hvilket fører til højere output og bedre kvalitet af arbejdet.
  • Begrænsede gevinster på teamniveau: Når man ser på teamniveau, falder den gennemsnitlige tidsbesparelse til 1,5 timer per medarbejder om ugen, og der er ingen tydelig sammenhæng mellem tidsbesparelse og forbedret output eller kvalitet.
  • Frontlinjearbejdere halter bagefter: Selvom de sparer lige så meget tid med GenAI som kontoransatte, fører det ikke til øget produktivitet.
  • Flere AI-værktøjer skaber stress: Den gennemsnitlige forsyningskædeansatte bruger nu 3,6 GenAI-værktøjer dagligt, hvilket øger stressniveauet og hæmmer den samlede produktivitet.

Læs også: Stort tema om AI og automation i forsyningskæden

"I jagten på effektivitet kan CSCO’er utilsigtet skabe en ‘produktivitetssløjfe,’ hvor de konstant tester nye GenAI-værktøjer, hvilket øger medarbejdernes stress og i sidste ende sænker produktiviteten", forklarer Berndt. "I stedet for at tilføje flere værktøjer bør ledere revurdere deres overordnede strategi”.

Fra individuel effektivitet til organisatorisk produktivitet

Gartner anbefaler en ny tilgang, hvor fokus skifter fra individuel tidsbesparelse til organisatorisk produktivitet. Dette indebærer, at GenAI bruges til at understøtte strategisk tænkning og innovation – ikke kun til at automatisere rutineopgaver.

For at opnå denne tilgang bør CSCO’er justere deres strategi på tre områder:

  1. Brugsscenarier: Prioritér GenAI-løsninger, der understøtter kreativitet, strategisk tænkning og innovation frem for kun at spare tid.
  2. Talentudvikling: Medarbejderne skal ikke kun lære at bruge GenAI-værktøjer – de skal også have vejledning i, hvordan de kan udnytte deres frigjorte tid til mere værdiskabende opgaver.
  3. Ledelsesstrategi: I stedet for at måle succes på graden af automatisering bør virksomheder fokusere på, hvordan GenAI bruges til at skabe nye opgaver og værdiskabende innovation.

Gartner konkluderer, at GenAI har potentiale til at forbedre produktiviteten i forsyningskæden, men kun hvis implementeringen sker med en helhedsorienteret tilgang, der tager højde for både teknologi og medarbejderoplevelse.

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Denne artikel er del af et tema:

Tema: AI og automation i forsyningskæden

Kunstig intelligens (AI) er i fuld gang med at transformere forsyningskædens operationer, og det sker i et hæsblæsende tempo. Fra maskinlæring til neurale netværk og robotteknologi gør AI det muligt at forbedre sourcing, lagerstyring, efterspørgselsprognoser, lageroptimering, genopfyldningsstrategier, logistisk planlægning, transporteffektivitet og omkostningsniveauer. 

 

Relateret indhold

16.04.2025SCM.dk

Ny robotteknologi skal ruste industrien til at navigere i en usikker verden

11.04.2025AGR

Sponseret

Effektiv lagerstyring starter med pålidelige data

08.04.2025SCM.dk

9 ud af 10 nordamerikanske CPO’er vil indføre AI-agenter i 2025

07.04.2025SCM.dk

Fransk gigant satser stort på kunstig intelligens

04.04.2025Columbus

Sponseret

Enhancing manufacturing with AI: Microsoft Copilot for Field Service explained

03.04.2025SCM.dk

Aktør præsenterer AI-genereret supply chain ’control tower’

03.04.2025Columbus

Sponseret

Enhancing manufacturing with AI: Microsoft Copilot for Service explained

31.03.2025SCM.dk

Udfordringer presser væksten i robotbranchen

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: The EU AI Act: What you need to know - and do

Get an in-depth understanding of the EU AI Act with legal expert Niels Christian Ellegaard. He will provide a comprehensive overview of the regulation, highlight important deadlines, and explain how to approach and manage the EU AI-Act at this stage.

Dato

24.04.2025

Sted

Online

SCANLOX ApS
Messe
Innovationboard hos Mazak

Opdag, hvordan automation kan optimere jeres logistik, og mød eksperterne, der giver svar på alle jeres spørgsmål.

Dato

24.04.2025

Tid

09:30

Sted

Mazak Danmark, Stensgårdvej 7, B, 5500 Middelfart

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, om du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på de nye krav om energiledelse, energi- og klimasyn baseret på BEK 761/2024

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelsen, skal I sikre, at I opfylder de nye krav. På dette 2,5-times online minikursus, giver vi dig den viden, du har brug for for at leve op til de nye krav.

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001 Intern Auditor

Bliv ISO 9001 Intern Auditor

Dato

28.04.2025

Tid

08:30

Sted

Kongens Lyngby

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Refresher Training

Event Description

Dato

28.04.2025

Tid

08:30

Sted

Online