Bredt politisk flertal styrker dansk cyberforsvar
Cybertruslen udvikler sig enormt hurtigt og alvorligt i disse år. Derfor skal der frem mod 2023 investeres 500 millioner kroner i Danmarks evne til at opdage, advare om og beskytte mod cyberangreb – samt til øget rådgivning og støtte. Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet.
Blandt hovedpunkterne i aftalen nævner partierne blandt andet, at der skal afsættes 100 millioner kroner til bedre rådgivning af myndigheder og virksomheder og en udbygning af samarbejdet med de samfundskritiske sektorer. Arkivfoto.
Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgået en aftale om at styrke Danmarks cyberforsvar. En vigtig aftale som IT-Branchen er godt tilfreds med.
”Aftalen tager fat præcis der, hvor vi har brug for, at der kommer en indsats. Nu kan vi gå fra blot at ærgre os over et nyt hackerangreb, og til at vi er mere på forkant og kan styrke danske virksomheders it-sikkerhed”, siger Bjarke Alling, formand for IT-Branchens it-sikkerhedsudvalg og koncerndirektør i Liga Aps.
Blandt hovedpunkterne i aftalen nævner partierne blandt andet, at der skal afsættes 100 millioner kroner til bedre rådgivning af myndigheder og virksomheder og en udbygning af samarbejdet med de samfundskritiske sektorer. Noget som IT-Branchen har efterspurgt i lang tid.
Læs også: Hacker-sikre oliefiltre er lige om hjørnet for dansk industri
”I dag ved virksomhederne ikke, hvor de skal henvende sig, eller hvad de kan få hjælp til. De bliver overladt til sig selv, hvilket gør dem til oplagte mål for it-kriminelle, da mange virksomhederne slet ikke har kompetencerne til at kunne løfte it-sikkerheden godt nok. Så det er et vigtigt tiltag partierne kommer med her”, udtaler Bjarke Alling.
Både civil og forsvarsmæssig nytte
Den politiske aftale lægger desuden vægt på, at der skal investeres i uddannelses- og cyberarbejdspladser i både Øst- og Vestdanmark, og at disse skal have både civil og forsvarsmæssig nytte.
”Det er et væsentligt signal, at man med aftalen sætter yderligere fokus på uddannelse, forskning og videndeling. Cyberangrebene forsvinder ikke i morgen, men vil tværtimod stige i både antal og professionalisme. Så der er brug for, at vi hele tiden dygtiggør os på dette område”, fortæller Bjarke Alling.
For at kunne styrke CFCS’ indsats over for især den private sektor, igangsættes der også en analyse af CFCS’ forankring, herunder fordele og ulemper ved at lægge en del af virksomhedsindsatsen i en civil enhed på Forsvarsministeriets område.
Læs også: Nu gennemfører RS Components en gennemgribende digital transformation
”Det er fint med en evaluering af CFCS, og det giver god mening at kigge på den bedste forankring af nye virksomhedsrettede initiativer. Men pas nu på ikke at stække den ressource som CFCS er blevet. Vi har brug for begge ting”, slutter Bjarke Alling.
I aftalen er der også lagt op til, at der i det næste forsvarsforlig ligeledes skal finde midler til cybersikkerhed. Også dette er IT-Branchen tilfredse med, da det viser, at man også politisk forstår vigtigheden af cybersikkerhed. Vi er langt fra i mål endnu, men på rette vej med den nye aftale.
- KCP
