Boganmeldelse: "Har du lyst til at blive leder?"

Fra Effektivitet 2014,2

27.08.2014

Sponseret

Birgit Schaldemose Journalist, kommunikationsrådgiver og indehaver af NOVAtekst, effektivitet.dk

Hvis du overvejer, om du skal gå ledervejen og måske er i tvivl og står over for valget lige nu, så kan du hente inspiration til at træffe den rigtige beslutning i den nye bog ’Har du lyst til at blive leder?’ Bogen kaster et klart lys over indgroede myter om ledelsesmæssige dyder, og du får et ærligt og befriende konkret bud på, hvad man skal kunne, ville og turde for at blive en god leder.

Den centrale påstand i bogen er, at både ledere og medarbejdere har for vane at opfatte lederen som en slags overmenneske eller skaffedyr, der har styr på alle dele af forretningen. Ledelse er noget, man fra en ophøjet position ’gør ved andre’. Lederen opfattes som ansvarlig for alles ve og vel. Ifølge bogens forfatter Karl Johan Vibit resulterer denne myte i, at alt for mange ledere, leder alt for meget eller leder på en uhensigtsmæssig måde:

"Mange nye ledere har gjort sig selv en bjørnetjeneste ved at forsøge at fremstå som noget andet end sig selv – at forsøge at være noget, som de har set andre være, eller som de godt kunne tænke sig at blive. Selv om det kan virke meget forståeligt, at man som person forsøger at kompensere for sine mangler, generelt eller i ledelse, så holder det bare ikke i længden".

Husk at chefen ikke altid ved bedst

Men hvorfor er det så slemt, at cheferne ligger under for myten om, at de ved bedst? Jo, for med denne antagelse falder det dem ikke naturligt at spørge medarbejderne til råds og involvere deres erfaringer og spidskompetencer. Og det er skidt. Vejen til et lykkeligt lederliv går gennem en åben, anerkendende og involverende ledelseskommunikation, der fører ny næring til medarbejdernes arbejdsglæde ved at bringe hver enkelt medarbejders styrker i tale og i spil – det er vigtigt: "At tale med medarbejderne om, hvad du og de kan gøre, for at de opnår en nydelsesfuld indre tilstand, som aktiverer alle de gode sider, de har i sig".

Chefer, der har for høje tanker om sig selv, er farlige

Forfatteren Karl-Johan Vibits mener, at " Chefer, der antager, at de er guds gave til menneskeheden, er en dødbringende trussel mod virksomhedens funktion og udvikling" og at "alt for mange virksomheder ikke tænker ’det rigtige’, når de udnævner ledere, måler ledelse og udvikler deres ledelseskultur". Hans belæg er, at han som konsulent og ledelsesrådgiver gennem tre årtier har mødt mange ledere, som ikke kan leve op til de høje krav, fordi de ikke med et refleksivt blik kan vurdere deres egne personlighedstræk og ledelseskompetencer. Og konsekvenserne er til at tage og føle på: "Ubevidst inkompetente chefer er en kilde til skønne spildte kræfter, dårlig ressourceudnyttelse og et dårligt arbejdsmiljø!"

Vær bevidst om dig selv på godt og ondt og bring medarbejdernes viden og styrker i spil

Bogens råd til nye ledere er, at du skal kunne spørge mere, end du svarer, og du skal frem for alt turde være dig selv. Og du skal være realistisk i din erkendelse af egne styrker og ikke mindst svagheder – det der i bogen kaldes bevidst kompetent og bevidst inkompetent. Samtidig skal du være bevidst om andres kompetencer, så du kan aktivere og få gavn af al den relevante viden, der er til rådighed omkring dig. Karl-Johan Vibits slår fast, at lederjobbet er en kompleks størrelse, men uanset hvor du leder, hvad du leder, og hvem du leder, så må du som leder kunne sætte dig ud over, hvem du kan lide og ikke lide: "Medarbejderne har krav på at blive ledet objektivt og neutralt, uden påvirkning af om chefen bryder sig om dem eller ej"… "det er et krav, at du kan møde folk åbent – ellers er det bedre, at du holder dig væk fra ledelse".

Letlæselig bog fører tvivlere sikkert frem til regnskabets time

Efter min mening har Karl-Johan Vibits skrevet en letlæselig og praktisk anvendelig afklaringsbog til de mennesker, der overvejer ledelse som en mulig karrierevej, og som måske er meget i tvivl. Eksempelvis inviterer bogen til ny selverkendelse med øvelsen i at træffe beslutninger i forskellige realistiske ledelsessituationer. Derudover bygger bogen på en række interviews med mennesker, der har stillet deres overvejelser om at blive ledere til rådighed for forfatteren. I et enkelt sprog og en overskuelig form aktiverer bogen hos læseren en bevidsthed om, hvad man gerne skal have med sig som medfødt talent for at lykkes som leder, og hvad man mister og omvendt får, hvis man takker ja til en lederpost.

Fakta

Birgit er uddannet cand. mag. og har arbejdet som tv-journalist på TV2 Nord, som projektleder af kvalitative markedsanalyser hos MEGAFON og som kommunikationskonsulent ved Teknologisk Institut.

Læs flere boganmeldelser her.

Mere fra...

26.09.2018effektivitet.dk

Sponseret

Servitization: Extended Business Model for more Revenue and Profit

12.09.2018effektivitet.dk

Sponseret

Ny efteruddannelse i Operations og Supply Chain Management på DTU

29.08.2018effektivitet.dk

Sponseret

Brug problemer til at skabe innovation og udvikling

15.08.2018effektivitet.dk

Sponseret

Spring Servitization Conference på Copenhagen Business School

17.07.2018effektivitet.dk

Sponseret

Aktuelle værktøjer: 6 steps - og på vej mod Toyotas A3 niveau

05.07.2018effektivitet.dk

Sponseret

Vind fremtiden