Big data-specialister i en ud af fire virksomheder

Ifølge en ny undersøgelse har hver fjerde virksomhed specialister, der arbejder med big data. Men især små og mellemstore virksomheder kan blive bedre til at udnytte big data, mener Dansk Erhverv.

22.04.2014

SCM.dk

Af undersøgelsen fremgår, at hver fjerde adspurgte virksomhedsleder har en eller flere specialister i big data på lønningslisten. Det skriver Berlingske Business.

”Undersøgelsen viser, at big data absolut ikke er hype, men at danske virksomhedsledere har forstået, at der er et enormt potentiale i både interne og eksterne data, som kan udnyttes til at udvikle forretningen”, siger Anders Elbak, senioranalytiker hos IDC, til Berlingske Business.

13 procent af virksomhedslederne tilkendegiver samtidig, at de har planer om at ansætte en specialist, mens 21 procent svarer, at de har behovet, men mangler midlerne.

Bedre udnyttelse af big data i SMV’er
Ifølge chefkonsulent i Dansk Erhverv Louise Riisgaard er der især rum for forbedringer i SMV’ernes brug af big data.

”Vi kan se, at teknologidrevne iværksættervirksomheder og videnstunge rådgivere og konsulenter allerede i dag bygger forretning på big data. Udfordringen er at udbrede viden og kompetencer om dataanalyse og strategisk brug af data til små og mellemstore virksomheder. Derfor er det vigtigt, at frie offentlige data bliver tilgængelige, så de også i praksis bliver lette at bruge for private virksomheder. Målet er, at langt flere små og mellemstore virksomheder får opbygget de analytiske- og ledelsesmæssige kompetencer, det kræver at forstå og udnytte data strategisk”, siger Louise Riisgaard til Berlingske Business.

Læs også: Virksomhedsledere stoler ikke på big data

IDC-undersøgelsen er foretaget ved interview af 100 ledere i private virksomheder og offentlige organisationer med en repræsentativ fordeling af brancher.

- JKK 

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

22.04.2025SCM.dk

Nyt projekt og 40 millioner skal styrke produktionen med AI og robotter

22.04.2025SCM.dk

Mangel på kompetencer og lovgivning bremser AI i virksomheder

16.04.2025SCM.dk

Ny robotteknologi skal ruste industrien til at navigere i en usikker verden

11.04.2025AGR

Sponseret

Effektiv lagerstyring starter med pålidelige data

08.04.2025SCM.dk

9 ud af 10 nordamerikanske CPO’er vil indføre AI-agenter i 2025

07.04.2025SCM.dk

Fransk gigant satser stort på kunstig intelligens

04.04.2025Columbus

Sponseret

Enhancing manufacturing with AI: Microsoft Copilot for Field Service explained

03.04.2025SCM.dk

Aktør præsenterer AI-genereret supply chain ’control tower’

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle