Big data bag UPS højresving
Det amerikanske distributionsselskab UPS har en efterhånden berømt taktik omkring sine leveringer i byerne, der sigter efter så få venstresving, som muligt. Strategien er i høj grad datadrevet.
Turn right. Det vil oftest være beskeden fra bilens navigationssystem, når en UPS-chauffør nærmer sig et lyskryds et sted i de tusindvis af storbyer verden over, hvor den amerikanske distributionsgigant er aktiv. UPS har nemlig en efterhånden velkendt strategi, der med både brændstofbesparelse og sikkerhed for øje, sigter efter at lade sine vogne svinge til venstre så sjældent som muligt også selvom det giver en (lidt) længere rute.
Læs også: UPS har kørt 1 milliard grønne mil
Selskabet er ikke i tvivl om gevinsten. Deres egne beregninger viser, at de sparer 40 mio. liter brændstof og CO2-udledninger på 20.000 ton om året. Som Mythbusters også har bevist, så handler det simpelthen om, at det koster mere tid i tomgang at skulle dreje til venstre, hvilket spilder mere benzin end at køre en mindre omvej.
Baggrunden for disse beregninger er de enorme mængder data, UPS over 100.000 køretøjer indsamler mens de leverer de 18,7 mio. pakker, selskabet håndterede dagligt i 2015. Oplysningerne bruges til at ruteoptimere så meget som muligt for både den enkelte chauffør og hele flåden i de forskellige områder, der bliver dækket. Det er selskabets egen, massive databehandlingskapacitet, der bliver udnyttet.
Som senior VP Bob Stoffel har forklaret magasinet Fortune, så vil man aldrig lade en person dreje til venstre for at foretage en levering på den side. Vi vil hellere have en til at komme kørende af den vej og fortsætte til højre, netop for at undgå de venstresving, hvor du kommer til at side og vente på at komme på tværs igen.
Kun 10 procent venstresving
Konkret betyder det, skriver IFLScience, at UPS har reduceret antallet af varevogne, man bruger med 1100, hvilket igen har skåret 28,5 mio. miles (knap 46 mio. km) af den samlede distance, man kører selvom den enkelte bil altså nogen gange kører lidt længere, fordi man kun laver omkring 10 procent venstresving.
Det videnskabelige grundlag findes i det såkaldte Vehicle Routing Problem, som har udfordret transportselskaber, trafikforskere, byplanlæggere osv. i snart 60 år, siden det blev introduceret af matematikeren George Dantzig i 1959.
Læs også: Digitale øjne og data i forsyningskæden
Derudover viser data fra USAs vejvæsen National Highway Traffic Safety Administration at over halvdelen (53,1 procent) af de uheld, der sker omkring krydsende trafik, involverer venstresving, sammenlignet med kun 5,7 procent højresving.
-AK