BAUHAUS først med ny teknologi til Click & Collect
BAUHAUS har implementeret en ny løsning, der hjælper personalet med at plukke varer til Click & Collect. Ved hjælp af elektroniske hyldeforkanter og håndterminaler, er det blevet langt hurtigere og nemmere at finde vej til de rigtige varer.
BAUHAUS har implementeret en ny løsning, der hjælper personalet med at plukke varer til Click & Collect. Ved hjælp af elektroniske hyldeforkanter og håndterminaler, er det blevet langt hurtigere og nemmere at finde vej til de rigtige varer. En ny løsning, der også sparer meget tid på vareopfyldninger.
Med et varesortiment på over 160.000 varenumre i et typisk BAUHAUS varehus, kan det godt være uoverskueligt for personalet at finde frem til præcis dén pakke søm eller nøjagtig dén bøtte maling, der skal plukkes til en Click & Collect-ordre.
Men ved hjælp af ny teknologi kan personalet i BAUHAUS hurtigere og nemmere frem til de rigtige varer på hylderne i varehuset.
Blinkende hyldeforkanter viser vej
Gennem brug af elektroniske hyldeforkanter og håndterminaler fra Delfi Technologies, kan BAUHAUS få vist vej til varerne. De elektroniske hyldeforkanter hos BAUHAUS har nemlig indbygget LED flash, som man kan få til at blinke fra håndterminalen, når medarbejderen skal finde frem til en specifik vare.
- Det er virkelig smart og effektivt – vi kan bruge de elektroniske hyldeforkanter og håndterminalerne til at navigere bedre rundt i varehuset. Det sparer os for rigtig meget tid i hverdagen, siger Allan Nygaard, der er afdelingschef hos BAUHAUS i Roskilde.
Læs også: Norske Byggfag vælger elektroniske hyldeforkanter fra Delfi Technologies
På håndterminalen kan personalet se information om gang og sektion for hver vare, som kan bruges til at finde varernes specifikke placeringer. Når medarbejderen har fundet frem til det rette område, kan man få den pågældende hyldeforkant til at blinke, og på den måde finde frem til den rigtige hylde og vare.
- Efter vi har implementeret den nye løsning, kan vi få pakket Click & Collect-ordrer langt hurtigere, fortæller Allan Nygaard.
Hurtigere vareopfyldning
Med så mange varenumre kan det også være tidskrævende at finde frem til de rigtige hylder, når der skal fyldes varer op. Også her kan medarbejderne anvende håndterminalen og hyldeforkanterne til at vise vej.
Læs også: Danmarks første bæredygtige trælast har stor succes
- Når vi nu kan bruge håndterminalerne og de elektroniske hyldeforkanter til at vise vej, så kan vi også foretage vareopfyldning betydeligt hurtigere end før. Det giver os nogle mere produktive arbejdsgange og vi slipper for at skulle bruge unødig tid på at lede efter den rigtige hylde og den rigtige placering, forklarer Allan Nygaard.
BAUHAUS i Roskilde anvender en kombination af fire forskellige størrelser elektroniske skilte, alt efter hvilken afdeling og varegruppe, der er tale om – lige fra små skilte til de helt store skilte på områder, hvor der er behov for at kunne læse pris og vareinformation fra længere afstand. Alle hyldeforkanterne kan man få til at blinke og vise vej. Selve håndterminalen er den Android-baserede Delfi PM80 PDA, som i virkeligheden er en robust smartphone.
Om BAUHAUS
BAUHAUS åbnede det første byggemarked i Tyskland i 1960. Siden etableringen på det danske marked i 1988, har kæden oplevet stærk fremgang og vækst. I dag har BAUHAUS en solid markedsposition med 18 byggevarehuse spredt over landet.
Om Delfi Technologies
Delfi Technologies er en europæisk it-virksomhed, der udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter - primært til detail-, lager og logistikbranchen samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies er vokset markant de senere år og råder i dag over 110 medarbejdere med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam.