B2B-handlen vil også være med på Black Friday

Black Friday er ved at blive en trend i salget fra virksomhed til virksomhed. En af de virksomheder, der holder Black Friday er STILL Danmark, der blandt andet vil sælge palleløftere og stablere til virksomheder på tilbudsjagt.

Black Friday-tilbud på palleløftere er et af elementerne i B2B-udgaven af populære shoppingdag..

23.11.2018

SCM.dk

Black Friday er over os, og selvom dagen mest er kendt for, at forbrugere kan købe alt fra undertøj til køkkenudstyr med stor rabat, så kan det også mærkes på salget fra virksomhed til virksomhed.

Det skriver DI Business.

Læs også: GLS udvider sin kapacitet med tre nye depoter

En ny undersøgelse fra DI Handel peger således på, at Black Friday også er ved at blive populært i handlen mellem virksomhederne, da godt 12 procent af DI Handels medlemmer ifølge undersøgelsen holder 'B2B Black Friday', ligesom mange af virksomhederne forventer at øge deres salg i forhold til sidste år.

Undersøgelsen baserer sig på en rundspørge til 147 medlemsvirksomheder.

Ifølge Annette Falberg, der er branchedirektør i DI Handel, viser undersøgelsen, at Black Friday så småt er på vej til at blive en fast del af B2B-universet.

”Black Friday kan være en lejlighed til at øge salget og få nye kunder. Jeg tror, at det kan blive endnu større. I sidste ende er virksomhedernes indkøbere jo præcis lige så interesserede i en god handel, som forbrugerne er”, siger hun til DI Business.

Hva’ med en palleløfter?
En af de virksomheder, der er hoppet med på Black Friday-bølgen er STILL Danmark, der sælger alt inden for gaffeltrucks og lagerteknik.

”Vi gjorde det første gang sidste år med succes. Derfor har vi givet den en ekstra tand i år”, fortæller distriktchef Mathias Henningsen til DI Business.

Han fortæller, at de i år skruer op for markedsføringen online og i nyhedsbreve og har særlige tilbud på palleløftere, el-pallevogne og stablere. Når det netop er de produkter som sælges, skyldes det, at de er forholdsvis standard og ikke skal tilpasses den enkelte virksomhed.

”Det skal være teknisk relativt simple ting, som vi sælger på Black Friday. Det nytter ikke at sælge en gaffeltruck, der ofte er matchet op på unikke behov hos kunderne”, siger Mathias Henningsen, der forventer, at salget på dette års Black Friday vil blive væsentlig over sidste år.

Forventningerne til øget salg afspejles også i DI Handels undersøgelse, hvor cirka hver tredje forventer at øge deres salg med over 10 procent i forhold til 2017. Ni ud af 10 virksomheder siger da også, at de forventer at gentage Black Friday til næste år.

Læs også: PostNord går Black Friday-travlhed i møde

Branchedirektør i DI Handel Annette Falberg tror også på, at der er mere at komme efter ved en målrettet og velovervejet Black Friday indsats fra virksomhederne.

”Der er masser af potentiale. Og heldigvis så viser analysen også, at ud over markedsføring giver det  økonomisk  rigtig god mening for over 60 procent  af vores virksomheder”, siger Annette Falberg.

- JMA

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle