Al analyser sparer robotstartup for en halv million i udvikling

Det kan blive rigtig dyrt, hvis ikke man får tilpasset sin prototype til masseproduktion - men mange startups mangler viden på området. Et MADE-projekt viser en løsning på problemet.

O-Robotics har fået sparring fra RD8 på at produktionsmodne deres robot, som kan rense fliser for blandt andet ukrudt, sne og skrald. Foto: O-Robotics

18.12.2024

SCM.dk

De nøje udarbejdede dele til et nyudviklet produkt kommer hjem fra diverse produktioner verden over. Men det viser sig, at de ikke kan samles – og slet ikke i den fart, man har brug for, hvis man skal levere på de mange hårdt tilkæmpede ordrer. Det lyder som et af de største mareridt for en startup.

Uden dybe lommer eller stor produktionsekspertise blandt startuppens ansatte, kan fejl som dårlig håndtering af ”Design For Manufacturing” (DFM) eller ”Design For Assembly” (DFA) virke uoverskuelige at rette op på.

”Jo længere ind i et projekt du kommer, jo dyrere bliver det at lave ting om. Det er gratis at ændre en idé på en serviet, men hvis fejlen først opdages til sidst bliver det dyrt – og det er slet ikke sjovt for en lille startup”, siger Jonas Lerche Schomacker, der er Robust Design Ingeniør i konsulenthuset RD8, som specialiserer sig i optimering af mekaniske designs.

For cirka et år siden hørte stifter af startuppen O-Robotics Alf Olsen et oplæg fra RD8 på et MADE arrangement. Det blev startskuddet til et MADE projekt, hvor O-Robotics har fået sparring fra RD8 på at produktionsmodne deres robot, som kan rense fliser for blandt andet ukrudt, sne og skrald.

I projektet blev O-robotics robotfliserenser analyseret i RD8’s digitale platform, RD8.ai. Her uploades en CAD-model af design konceptet, hvorefter man kan lave et utal af digitale test for at sikre sig, at det kan præstere ens til trods for variationer i produktionen, brugscenarier og miljø.

”Det er en ekseptionel case, fordi O-robotics ikke har fagspecialister på området og er i en så tidlig fase af produktmodenhed. Vi arbejder oftest med veletablerede virksomheder, som har et væsentligt mere modent udgangspunkt. Vi kan derfor bruge dette projekts input til at forbedre vores digitale værktøj – og til at udvide vores kundeportefølje til startups og scaleups”, siger Jonas Lerche Schomacker.

I projektet blev O-robotics robot løbende testet og analyseret i RD8’s digitale platform. Fra tidligt i konceptfasen til prototype.

”Al analyse er med henblik på at gøre fremstillingen af produktet nemmere – altså Design for Assembly og Design for Manufacturing. Det er hele grundlaget”, fortæller Jonas Lerche Schomacker.

”Det er ret vigtigt, for ellers kan man stå med en superfin prototype og pludselig opdage, den slet ikke kan produceres i tusindvis. Det vil betyde man skal starte forfra i sit design”, siger Alf Olsen fra O-Robotics og tilføjer: ”Vi havde aldrig haft råd til de her test uden MADE – vi er ikke engang tæt på at have penge til det selv”.

Mange timers digitale analyser og diskussioner mundede ud i en lang række justeringer på fliserenserrobotten – blandt andet godstykkelser på forskellige dele, tætninger, slipvinkler og motorophæng.

”Derudover har vi lært om Robust Design og Design For Assembly: At lægge de rette tolerancer ind, så alt ikke behøves at blive skruet sammen med mikrometer præcision”, siger Alf Olsen.

Uden sparringen i MADE projektet ville han have tyet til YouTube, hvilket havde været markant mindre målrettet og ifølge ham selv, havde det taget minimum 10 gange så lang tid. Dertil havde fliserenserrobotten nok ikke undgået at skulle igennem flere design iterationer.
“Vi sparer en eller to design iterationer, så det svarer nok til 500.000 kroner”, siger stifter af O-Robotics Alf Olsen.

Udover modning af produktet har O-Robotics fået hjælp af RD8 til at udarbejde en konkret liste over processer og krav, som produktet skal leve op til for nemt at kunne blive produceret. Det er som sagt ikke kun O-Robotics, som går fra projektet med bedre kort på hånden.

RD8 ser muligheder i at hjælpe flere startups og har brugt MADE-projektet som indspark til et nyt ”Easy-to-Use” initiativ, som også har modtaget en Innobooster (funding til udviklingsprojekter fra Innovationsfonden). Målet er at udvikle deres digitale platform, så også ufaglærte kan høste ”lavthængende, men vigtige frugter”, når de designer et produkt til produktion.

Udover at få afprøvet deres værktøj af en startup kan RD8 også bruge MADE projektet til inspiration og salg: 
”Vi har fået lov til at bruge O-Robotics casen til at vise andre, hvordan vores værktøj bruges. Normalt kan vi ikke vise de produkter, vi arbejder med”, siger Jonas Lerche Schomacker.

O-Robotics vil nu arbejde videre med resultaterne fra projektet.
”Vi fortsætter med at udvikle prototypen, men de store linjer er lagt fast. Vi er på et niveau af små detaljer nu”, siger Alf Olsen.

Og det er vigtigt – for ifølge Alf Olsen står kunderne i kø. Blandt andre skal nogle af Danmarks største forlystelsesparker, zoologiske haver, museer og kommuner til at teste prototypen i 2025. Samtidig er O-Robotics også i fuld gang med at udvide deres viden om produktion ved at deltage i startupprogrammet Future Manufacturers, som MADE, DI Produktion og Industriens Fond står bag.

Læs også: 2025 kan byde på tættere integration mellem produktionsteknologi og it

Et program RD8 i øvrigt også deltager i som såkaldt ”Community Allies”, hvilket især indebærer vidensdeling med startups i programmet.

”Vi skal lære mere om produktion i Future Manufacturers. Vi har ikke al viden in-house, og det kan være rigtig dyrt at tage de forkerte beslutninger. Det er sindssygt vigtigt at tage de rigtige valg og vide, hvad man taler om, når man får dele produceret ude – vi har som startup slet ikke råd til egen produktion endnu”, siger Alf Olsen.

Kilde: MADE

/ PiB

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde skaber ny generation af gaffeltruck

AGR

Sponseret

Er dit ERP nok til lagerstyring? Sådan lukker AGR hullerne i forsyningskæden

Relateret indhold

21.02.2025SCM.dk

IT-trusselsbilledet er fortsat på et konstant højt niveau

20.02.2025SCM.dk

Stor donation styrker AU’s forskning i digitale tvillinger

04.02.2025SCM.dk

Ny rapport: GenAI-revolution sender virksomheders klimaaftryk i vejret

04.02.2025SCM.dk

Nyt højteknologisk udstyr skal forbedre overfladebelægninger

03.02.2025SCM.dk

Brintrør til Tyskland rykker tættere på virkelighed

03.02.2025SCM.dk

Danskernes onlinehandel nåede nye højder i december

31.01.2025SCM.dk

Cybersikkerhed og cyberrisici vil præge verdens virksomheder i 2025

29.01.2025AGR

Sponseret

Bliv Klar til Fremtidens Forsyningskæde: Indsigt og Strategier til 2025

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Webinar om CBAM

Gratis webinar om CBAM, hvor du får et generelt indblik i CBAM-reglerne, praktiske erfaringer og kommende krav.

Dato

27.02.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Agile projekter - hybrid

Vil du lære at lede agile projekter professionelt og effektivt? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få indsigt i agile værktøjer og kompetencer i agil projektledelse.

Dato

28.02.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

04.03.2025

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Sal 2 Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

Bredana Axcite A/S
Webinar
Præcise Forecast med ny Microsoft løsning

Den nye app byder på best-in-class Forecasting algoritmer og modeller, enestående brugeroplevelse, intelligente rapporter og analyser

Dato

04.03.2025

Tid

10:00

Sted

Live webinar fra Bredana Axcite, Aarhus

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Explore the critical connection between the NIS2 Directive and the CRA

In an era of increasing cyber threats, regulatory frameworks like the NIS2 Directive and the Cyber Resilience Act (CRA) are shaping the future of cybersecurity across Europe. While NIS2 enforces stricter cybersecurity obligations for suppliers and organizations, CRA complements it by embedding security into digital products from the ground up.

Dato

06.03.2025

Tid

13:00

Sted

Online på MS Teams

Descartes
Webinar
Deloitte x Descartes: Webinarium om Frihandel, CBAM och hållbarhet

Ett unikt samarbete mellan Deloitte och Descartes, där ledande specialister inom global handel och hållbarhet delar sina insikter och praktisk information.

Dato

13.03.2025

Tid

10:30

Sted

Online