”Missionen er den samme, opgaverne er nye”

Der er stadig plads til at fejle i IFS Labs, hvor det lille team helst ikke skal vokse så meget, så man mister ’startup-følelsen’, fortæller laboratoriets chef, Bas de Vos, da SCM.dk møder ham i Atlanta.

Bas de Vos på scenen på årets konference for at præsentere IFS Labs' arbejde. Foto: Anders Kampmann.

04.05.2018

Anders Kampmann, SCM.dk

Der er sket en del på teknologifronten siden SCM.dk sidst snakkede med Bas de Vos. Det var på IFS’ verdenskongres i Göteborg i efteråret 2016. Dengang var hollænderen chef for selskabets udviklingslaboratorium IFS Labs, og det er han stadig – med nye emner på tapetet, men den samme overordnede mission.

”Min egen rolle har ikke ændret sig, og det har min afdelings mission sådan set heller ikke. Vores grundlæggende formål er at tage os tid til at se på og efterprøve de nye teknologier, der er på vej frem, og vurdere om de kan skabe værdi for IFS og vores kunder, og i så fald hvordan”, forklarer de Vos.

Her er den ’license to fail’, han talte om i 2016, et centralt element. Ofte kommer man nemlig til at løbe panden mod en mur i jagten på den næste high-tech-løsning. Det afgørende er således at tage den lærdom, der er at hente i at fejle, og bruge den konstruktivt til at komme videre.

Det har man eksempelvis gjort i arbejdet med den nye brugerflade Aurena, som er omdrejningspunktet i IFS Applications 10, der blev lanceret i starten af årets konference. Aurena, herunder den stemmestyrede AurenaBot, er et af Labs’ brainchilds, som Bas de Vos beskriver det, og det har taget tid og en del mure at nå frem til.

”Vi startede udviklingen af Aurena allerede i 2014, hvor NLP (Natural Language Processing) var på vej frem og vi tænkte ’hmm, det må vi kunne bruge’. Men teknologien var ikke rigtig moden, og vi fik taget nogle forkerte designvalg undervejs”, forklarer han og fortsætter:

”Det førte til, at vi dræbte projektet i et halvt års tid, inden vi så tog det op igen i begyndelsen af 2016. Her startede vi reelt fra scratch rent udviklingsmæssigt, men selvfølgelig med udgangspunkt i de erfaringer, vi havde gjort os tidligere. Derfra fik vi så stablet det produkt på benene, som vi nu har præsenteret for omverdenen”.

Begrænset team skal hindre disruption udefra
Den fremgangsmåde er også betinget af, at Labs’ er en forholdsvis lille enhed – ca. 15 mand – med ganske frie hænder til at eksperimentere og tage ’skæve’ projekter ind. På samme måde arbejder man heller ikke som sådan med deadlines, udover verdenskonferencerne, der med 1½ års mellemrum dukker op som mulighed for at vise nogle ting frem.

Fra Legogravemaskinen kommer de 'råvarer', som de små, autonome lastbiler derefter leverer til produktionen af müslibarer i IFS Labs' demonstration af teknologiens muligheder. Foto: Anders Kampmann.

”Vi vil gerne holde fast i den her ’startup-følelse’, som jeg synes præger vores arbejde, og som gør, at vi kan skifte retning og stable nye projekter på benene relativt hurtigt. Op til dette års konference kom en af mine folk for et par måneder siden og sagde, at han gerne ville lave noget med autonome køretøjer for at vise deres effekt på forsyningskæderne, og det førte så til den demonstration, vi har med her”, siger de Vos.

Kort fortalt omfatter projektet en müslibarfabrik og hvordan den kan holdes kørende, både med råvarer, afhentning af produkter og levering af reservedele, når det er nødvendigt. En håndfuld autonome minilastbiler triller rundt langs opmærkede ruter, og bliver efter behov tildelt forskellige opgaver af et AI-styret program, der hele tiden optimerer deres position, ruter og formål.

Eksperimentet afspejler ifølge Bas de Vos meget godt den form for ’frihed under ansvar’, som Labs’ fungerer under, og som giver enheden en speciel position i IFS’ maskineri. Selvom de 12-15 mand ikke fylder meget i en organisation med næsten 4000 ansatte, så har man ret specifik målsætning.

Læs også: IBM og DHL: Kunstig intelligens vil ændre logistikbranchen

”På sigt kan du godt sige at vores formål, i hvert fald til dels, er at sørge for, at IFS ikke bliver disruptet udefra. Så vil vi, sammen med resten af R&D selvfølgelig, hellere se til at det sker indefra. Det gør vi så ved at holde øje med den teknologiske udvikling, og selvom det er umuligt at overskue det hele, så prøver vi at tage alt det ind, vi tror kan gøre en forskel. Også selvom det ikke altid fører til noget”, slutter Bas de Vos.

Bureau Veritas

Sponseret

Bliv opdateret på ADR/RID 2027, IMDG, IATA samt EU-forordninger på Farligt Gods Seminar 2026

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: IFS World Conference

Relateret indhold

18.08.2026SCM.dk

Ny CEO skal styrke GS1 Denmarks standarder

18.08.2026Consafe Logistics

Sponseret

Anna Jäger bliver ny CMO hos Consafe Logistics

SCM.dk

BOS Power skal levere batterier til Molslinjens elfærger

SCM.dk

Chelsea FC jagter effektivitetsgevinster med AI

10.08.2026SCM.dk

Rekordinteresse for ingeniøruddannelser på DTU

07.08.2026SCM.dk

Speditionselev fra H. Daugaard vinder DI-lærlingepris

06.08.2026SCM.dk

Rekordmange konkurser i USA øger eksport­risikoen

03.08.2026SCM.dk

Stabil ingeniørsøgning styrker fremtidens forsyningskæder

31.07.2026SCM.dk

Nyt center skal styrke ledelse i kriser

17.07.2026SCM.dk

Lager- og transportmedarbejdere søger sjældnere hjælp

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
IATA Basic Training

IATA Basic Training sætter dig i stand til at håndtere, pakke og mærke farligt gods forsendelser til flytransport samt at udarbejde og kontrollere Dangerous Goods Declaration. Kurset medfører samtidig, at du overholder uddannelseskravet til en Shipper IATA CBTA 7.1 (tidligere category 1) eller Freight Forwarder IATA CBTA 7.3 (tidligere category 3) som krævet i IATA kapitel 1.5.1.2.

Dato

25.08.2026

Sted

Fredericia

Dansk Standard
Kursus
Bliv intern auditor for informationssikkerhed – ISO/IEC 27001 – 2 dage

På dette kursus lærer du at auditere et ledelsessystem for informationssikkerhed. Du får metoder til at etablere det interne auditprogram samt til at planlægge og udføre de enkelte audits. Kurset tager udgangspunkt i vejledningen ISO/IEC 27007.

Dato

25.08.2026

Sted

Comwell H.C. Andersen Odense

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001 Intern Auditor

Bliv ISO 9001 Intern Auditor

Dato

26.08.2026

Sted

Vejle

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Avanceret objektorienteret programmering

Vil du opkvalificere dine evner inden for objektorienteret programmering? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få styrket dine kompetencer til at analysere og udvikle systemløsninger i din virksomhed.

Dato

26.08.2026

Tid

13:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Strategisk markedsføring

Vil du blive bedre til at bruge kundefokus og marketing, som en integreret del af virksomhedens strategiske arbejde? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at arbejde med strategisk markedsføring på alle niveauer.

Dato

26.08.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Ledelse og forhandling

Vil du være en dygtig forhandler? Vil du have styr på forskellige forhandlingsteknikker og samtidig have indblik i ledelsesmæssige, etiske, moralske og magtmæssige aspekter i forhandlinger?

Dato

27.08.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup