Viking leverer godt årsregnskab

For 10. år i træk har Viking Life-Saving Equipment opnået vækst i både omsætning og indtjening på det globale marked.

Viking Life-Saving Equipment A/S har for 10. år i træk opnået vækst i både omsætning og indtjening på det globale marked. På bundlinjen fik Viking et resultat efter skat på 108 millioner kroner i 2013 mod kun 79 millioner kroner i 2012. Foto: Viking. .

17.03.2014

SCM.dk

Viking Life-Saving Equipment har for 10. år i træk opnået vækst i både omsætning og indtjening på det globale marked. Omsætningen i 2013 steg seks procent til 1,6 milliarder kroner. Resultatet før skat voksede med mere end 20 procent til 141,2 millioner kroner, hvilket er det højeste niveau nogensinde.

Administrerende direktør for Viking Life-Saving Equipment, Henrik Uhd Christensen, forklarer den positive vækst med forbedringer internt i virksomheden.

”I 2013 havde Viking en moderat vækst i omsætningen, og den øgede indtjening skyldes i høj grad interne forbedringer. Vi har været i stand til at reducere omkostningerne inden for administration, logistik og produktion samtidig med, at vi har styrket vores kundeservice”, siger Henrik Uhd Christensen.

Læs også: Min vej til SCM-jobbet: Søren Graungaard Pedersen

Som en af verdens førende leverandører af maritimt sikkerhedsudstyr er Viking knyttet til nybygningsmarkedet for passager- og fragtskibe, som i de senere år har været i nedgang. Især de sydeuropæiske lande, der er udgangspunkt for færgetrafik i middelhavsområdet, er fortsat hårdt ramt. 

På trods af de senere års nedgang har Viking Life-Saving Equipment alligevel formået at modstå søgang. Det forklarer Henrik Uhd Christensen med, at virksomheden har tænkt langsigtet.

”Vi har været i stand til at klare os igennem de senere års afmatning i verdensøkonomien, fordi Vikings ejere tænker langsigtet i at udbygge vores globale markedsposition ved at fokusere på vækst og ved at være til stede, hvor kunderne er. Vi har i kriseårene videreudviklet et konkurrencedygtigt produktprogram suppleret med koncepter og serviceydelser tilpasset kundernes behov”, siger Henrik Uhd Christensen.

Her tænker han blandt andet på konceptet Viking Shipowner Agreement, hvor Viking tilbyder rederier at varetage alle aspekter inden for sikkerhedsudstyr og servicering til aftalte, gennemskuelige priser.

På bundlinjen fik Viking et resultat efter skat på 108 millioner kroner i 2013 mod kun 79 millioner kroner i 2012.

- JDN

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

25.04.2025Global AGV

Sponseret

Mød Global AGV på ROBOTBRAG

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle