2020 starter godt for dig som allerede arbejder systematisk med opfølgning i leverandørkæden. Den 28. november fik den norske regering udleveret et udkast til en ny lov: ”Forslag til lov om virksomheters åpenhet om leverandørkjeder, kunnskapsplikt og aktsomhetsvurderinger.” En lov som denne skaber mere retfærdige spilleregler – det skal kunne betale sig at tage ansvar. Resultatet er en klar konkurrencefordel for ansvarlige virksomheder.
Men hvad står det i lovudkastet? Og hvad kan det konkret betyde for dig som virksomhed?
Du skal have indsigt i din leverandørkæde. Den korte opsummering er, at du skal vide. Alle virksomheder pålægges videns- og informationspligt. Det bliver lovpligtigt at kende til væsentlige risici for brud på grundlæggende menneskerettigheder – dette gælder også i din leverandørkæde.
Loven fokuserer på menneskerettigheder og omfatter tvangsarbejde og andre former for slaverilignende arbejde, børnearbejde, diskrimination og manglende arbejdstagerrettigheder. Større virksomheder pålægges såkaldte opmærksomhedsvurderinger. Det er der gode grunde til: Brud på grundlæggende menneskerettigheder er desværre alt for almindelige, og er ikke begrænset til vores leverandørkæder, og det har vi mulighed for at påvirke ved at stille krav og følge op på dem.
“Alt for mange varer som sælges i norske butikker produceres under dårlige arbejdsforhold. Løn man ikke kan leve af, mangelfulde sundhedssikringer, miljø- og sikkerhedstiltag, urimelige arbejdstider og børnearbejde er blandt de globale udfordringer. Tvangsarbejde og andet slaverilignende arbejde er desuden udbredt. Vi skal bekæmpe denne type moderne slaveri.”
Forbrugerminister Kjell Ingolf Ropstad
Læs mere om udvalgets arbejde og anbefalinger her.
Lovforslaget står ikke alene
Det norske lovforslag er en del af en generel udvikling. I dag er det almindeligt at kunder stiller krav til leverandører om ansvarlige indkøb. Etiske retningslinjer, risikovurderinger og opfølgning er hverdagskost for mange. For virksomheder som allerede arbejder systematisk med ansvarlig indkøb, bliver dette ikke noget som vælter læsset.
Vil du vide mere?
FNs Global Compact og OECDs retningslinjer (læs mere om dem her) for ansvarlig virksomhedsdrift danner en fælles, international ramme, og desuden findes der flere land som også vælger, at lovgive specifikt om menneskerettigheder.
Nationale love om menneskerettigheder
Lov om Offentlige Anskaffelser 2017 (Norge) – find loven her.
The Modern Slavery Act 2015 (UK) – følg dette link.
Duty of Vigilance 2017 (Frankrig) – find en introduktion til loven her.
Child Labor Due Diligence Law (Holland) – bliv klogere på loven her.
Eksempler på krav i offentlige indkøb
Norge: Leverandører af produkter og tjenester skal have egnede rutiner for at fremme respekt for grundlæggende menneskerettigheder der hvor det er risiko for brud. Læs vejledningen her.
Sverige: Hållbar Upphandling åbner for at stille krav til leverandører inden for store produktområder som bland andet IT- og telekommunikation, byggeri, rengøring, møbler, tekstil og medicinsk udstyr. Her kan du læse mere om samfundsansvar i indkøb.
Danmark: Offentlige rammeaftaler indeholder CSR-krav. Dem kan du læse mere om her.
