Trods Corona-krise: Stort Microsoft Dynamics 365-projekt holder tidsplanen

Hos ERP-huset Bredana Axcite er man lykkes med at udskifte alle fysiske kundemøder med online møder. I samarbejdet med lampeproducenten Frandsen om et stort Dynamics 365-projekt overholdes tidsplanen, og alle er tilfredse med det nye mødeformat.

Corona-krisen har tvunget størstedelen af danske virksomheder til at kommunikere digitalt eller via telefon med deres kunder for at overholde myndighedernes restriktioner for at begrænse smitten. Hos Bredana Axcite har man sendt medarbejderne hjem for at arbejde, og alle fysiske møder, herunder kundemøder, er erstattet med online møder. 

Der arbejdes ekstra hårdt i denne tid

- Det stiller selvfølgelig store krav til alle medarbejdere for at opretholde fremdriften i vores forretningsprojekter uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller deadline. Men jeg synes, at både vores medarbejdere og kunder, som jo selv er i samme situation som os, har været hurtige til at omstille sig og tage den nye mødeform rigtig godt til sig, siger Carsten Slot, VP og partner i Bredana Axcite.

Lange videomøder er overraskende effektive

Hos deres langvarige kunde, lampeproducenten Frandsen, er Bredana Axcite netop i gang med sidste fase af implementeringen af Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations forstærket af Bredana Axcites egen modulpakke til optimering af forsyningskæden, kaldet Axcite Logistics. 

Bredana Axcite og Frandsen anvender Microsoft Teams til afholdelse af videomøder, og senest har de bevist, at de sagtens kan afholde lange videomøder, der endda er mere effektive end de fysiske møder.

-Umiddelbart vil de fleste sikkert mene, at det burde være mindre effektivt med videomøder, når man ikke kan aflæse stemningen i rummet, have samme flow i samtalen eller se hinanden i øjnene på samme møde som ved et fysisk møde, men vi har erfaret det modsatte, siger Carsten Slot. 

-Vi har oplevet, at vi kan afholde videomøder på over 4 timer, hvor alle holder koncentrationen.

COO hos Frandsen, Pernille Frandsen, er enig i, at det nye mødeformat er effektivt. Frandsen har selv udskiftet alle interne og eksterne møder ud med Microsoft Teams.

- Vi har erfaret, at videomøderne giver en bedre udnyttelse af vores tid. Formatet tvinger os til at have fokus og et klart formål med møderne, som vi ikke oplever på samme måde i fysiske møder. Der smalltalkes ikke mødedeltagerne imellem, eller bruges unødvendig lang tid på det tekniske setup, såsom at koble sin bærbar til en storskærm, som vi ofte oplever på fysiske møder. Rent samtaleteknisk er der kun én, der kan tale ad gangen. Dermed er rækkefølgen mere ordnet, og man kan få talt ud, mens andre lytter, fortæller Pernille Frandsen.

Optagede videomøder anvendes til intern læring

Når konsulenter fra Bredana Axcite gennemgår nye brugerflows med superbrugerne fra Frandsen, så optages videomøderne, hvilket er med til at gøre den interne læringsproces hos Frandsen mere effektiv.

-Hvis der er én, der ikke har kunnet deltage, kan vedkommende blot se optagelsen af videomødet og dermed blive opdateret. Desuden kan vores superbrugere selv gense videoerne, hvis de har behov for at gennemgå de nye flows igen, siger Pernille Frandsen.

Dynamics 365-implementering sprintes i mål via Teams

Bredana Axcite og Frandsen er i sidste fase i implementeringen, og forventer at gå live inden sommerferien.

”Vi ved ikke, hvornår vi reelt kan vende tilbage til hverdagen og genoptage den normale samarbejdsform. Men alt tyder på, at vi sandsynligvis må gennemføre den sidste fase af implementeringen via afholdelse af Microsoft Teams. Men det er jeg også overbevist om vil lykkes, siger Carsten Slot.

Om Bredana Axcite

Med mere end 30 års erfaring, er Bredana Axcite er blandt landets førende eksperter i Microsofts ERP-løsninger og har specialiseret sig i Dynamics 365 Supply Chain Management og Dynamics 365 Finance. Til store virksomheder inden for produktion og handel har vi udviklet standardløsningen, Axcite Logistics, som optimerer værdikæden hele vejen rundt. Specielt velegnet til virksomheder med fokus på avanceret logistik og distribution.

www.bredana.dk

Mere fra...

20.03.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

Mere AI funktionalitet i Release Wave 1 til Dynamics 365

19.03.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

Aksel og Rasmus vil omsætte koder til forretningsfordele

11.03.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen 2024: Bliver AI en gamechanger i Supply Chain?

23.02.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

Download gratis e-bog om BI-løsning udviklet specielt til Supply Chain Management

29.01.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

"Vigtigt at medarbejderne føler sig trygge i en forandringsproces"

20.12.2023Bredana Axcite A/S

Sponseret

Konsulent efter 17 år i Koldings største virksomhed