Transportløsninger med lavere miljøbelastning kræver nye køretøjer

Volvo Trucks har modtaget en ordre på 100 elektriske lastbiler fra logistikvirksomheden DFDS. Med denne seneste ordre vil DFDS næsten fordoble sin flåde af elektriske Volvo-lastbiler til i alt 225 enheder – den største firmaflåde af tunge elektriske lastbiler i Europa.

DFDS har afgivet endnu en ordre på 100 elektriske lastbiler fra Volvo. Tidligere har DFDS købt i alt 125 tunge elektriske lastbiler fra Volvo. Foto: Kilde: Volvo Trucks / DFDS

20.03.2024

SCM.dk

DFDS, der er en af de største shipping- og logistikvirksomheder i Nordeuropa, oplever en stigende efterspørgsel efter transportløsninger med lavere miljøbelastning. Virksomheden har afgivet endnu en ordre på 100 elektriske lastbiler fra Volvo. Tidligere har DFDS købt i alt 125 tunge elektriske lastbiler fra Volvo.

DFDS har i øjeblikket 95 elektriske Volvo-lastbiler i drift i Sverige, Danmark, Litauen, Belgien og Holland, mens de resterende 30 i den første store ordre forventes leveret i løbet af 2024. Takket være den voksende elektriske lastbilflåde havde DFDS reduceret CO2-emissionerne med 1.516 tons ved udgangen af 2023.

”Jeg er meget stolt af at fortsætte vores tætte samarbejde med DFDS. Denne ordre på yderligere 100 elektriske Volvo-lastbiler er et bevis på DFDS’ tillid til vores virksomhed. Den store stigning i deres elektriske lastbilflåde viser, at nul-emissionstransport er en levedygtig løsning allerede her og nu”, siger Roger Alm, President for Volvo Trucks.

De nye elektriske lastbiler vil blive indsat på ni af DFDS’ markeder i hele Europa, herunder Storbritannien, Irland, Holland, Belgien og Sverige. Lastbilerne vil være af de opdaterede og mere energieffektive versioner af Volvo FH Electric- og FM Electric-modellerne.

DFDS har i øjeblikket den største flåde af tunge elektriske lastbiler i Europa og er godt i gang med at nå sit mål om at have mindst 25 procent af sin lastbilflåde elektrificeret i 2030.

"Vi vil føre an i omstillingen til mere bæredygtig vejtransport. Vores voksende flåde af elektriske lastbiler vil ikke kun bidrage til at reducere klimapåvirkningen af vores drift. Den vil også gøre det muligt for DFDS at støtte flere virksomheder, der ønsker at reducere CO2-udledningen i deres forsyningskæder. De 100 nye elektriske lastbiler understreger vores forpligtelse til at skubbe udviklingen fremad”, siger Niklas Anderson, EVP, Logistic Division hos DFDS. 

Læs også: APM Terminals afgiver hidtil største ordre i Europa

Nogle af de nye elektriske lastbiler skal bruges til at transportere gods til og fra Volvo Trucks samlefabrik i Gøteborg. 

Siden 2019 har Volvo Trucks leveret elektriske lastbiler til kunder i 45 lande på seks kontinenter. Volvo tilbyder i øjeblikket branchens bredeste produktsortiment med otte elektriske lastbilmodeller, der imødekommer en lang række transportopgaver i og mellem byer.

Kilde: Volvo Trucks / DFDS

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025Descartes

Sponseret

Ny undersøgelse viser, at 39 % af virksomhederne ser overholdelse af handelsregler som en konkurrencefordel

22.04.2025SCM.dk

Kina raser over nye amerikanske havneafgifter

22.04.2025SCM.dk

Stor stigning i aflyste sejladser midt i USA-Kina handelsstrid

16.04.2025SCM.dk

IMO vedtager klimaaftale - med plads til forbedringer

15.04.2025SCM.dk

Trumps toldkrig mod Kina fører til aflyste sejladser

15.04.2025SCM.dk

El-andelen stiger i vare- og lastbilsalg trods samlet fald i varebiler

10.04.2025SCM.dk

DSV køb af DB Schenker er godkendt af EU

10.04.2025SCM.dk

425 millioner kroner til grøn omstilling af tung vejtransport i 2025-2026

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle