TNT afprøver elbiler til logistikopgaver

TNT afprøver ni el-varevogne i Amsterdam og Rotterdam. Virksomheden får dermed en massiv besparelse i CO2-udledningen og skaber opmærksomhed på rådhusene.

TNT afprøver el-varebiler i Rotterdam og Amsterdam. Det giver respekt på borgmesterkontoret i Rotterdam. Foto: TNT..

24.06.2015

SCM.dk

Transportgiganten TNT afprøver eldrevne Ducato-varebiler til logistik- og transportopgaver i de hollandske byer Amsterdam og Rotterdam. Det sker som led i et projekt støttet af EU-Kommissionen kaldet Frevue (Fright Electric Vehicles in Urban Europe) hvor TNT undersøger, hvordan elbiler kan bruges i centrale urbane områder i logistikfaget.

De nye biler erstatter klassiske diesel-varevogne, og TNT regner med at kunne spare 24.000 liter dieselbenzin om året – eller 76 tons CO2-udledning.

Læs også: CO2-neutral transport i Tyskland

”Partnerskabet med FREVUE er en del af vores CSR agenda og ligger helt i tråd med TNT’s Outlook strategi, hvor vi arbejder på at hæve vores effektivitet og produktivitet”, siger Susanne Vatta, adm. direktør i TNT Danmark og uddyber:

”Samtidig opnår vi med de grønne varebiler visse privilegier fra myndighederne. Eksempelvis undtagelse for parkeringsbøder og adgang til byzoner, der normalt er lukket for leveringer uden for særlige tidspunkter på dagen”.

Læs også: Mærsk vil nedsætte CO2-udledningen markant

Med de tre nye eldrevne varebiler i Rotterdam og fire nye i Amsterdam har TNT i dag en flåde af i alt ni eldrevne køretøjer i Holland, som også vækker begejstring i borgmesterkontorene.

”Ambitionen for Rotterdam er, at vi har grøn transport til bykernen i 2020. Derfor byder vi naturligvis TNTs eldrevne varebiler velkommen. De vil bidrage til at gøre luften i byens centrale gader renere, ligesom de vil reducere støjforureningen,” siger Pex Langenberg, viceborgmester i Rotterdam.

-JPN

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle