Tilgængelighed vigtigere end lav lagerbeholdning
Hos JYSK accepterer man en vis lagerbinding, som en nødvendig pris for at kunne tilfredsstille kundernes behov for rette vare på rette plads i rette tid. Derfor har virksomheden heller ikke ønske om at blive verdensmester i omsætningshastighed på lageret. Til gengæld fungerer centrallageret som en stødpude mellem leverandør og butik for at skabe det nødvendige beredskab i forsyningskæden.
Det siger Henrik Bøgelund, som er logistikdirektør i én af landets hidtil mest ekspansive detailhandelsvirksomheder. Siden købmand Lars Larsen i 1979 åbnede sin første butik, har koncernen etableret 1500 butikker i Europa, og ifølge planen skal der fortsat åbnes 125-150 nye butikker om året, fortrinsvis i udlandet.
Med en omsætning, som efterhånden har passeret 14 milliarder kr. om året, består den absolut største logistiske udfordring i - dagligt - at håndtere meget store mængder varer.
Hvis forsyningskæden skal hænge effektivt sammen, må vi ydermere sikre os, at vi har varerne tidligt nok til, at vi kan benytte dem i vores markedsføring - men ikke så tidligt, at det belaster vores lagerbeholdning unødigt. Balancegangen er knivskarp, tilføjer Henrik Bøgelund.
Gennem de seneste år er JYSK begyndt centralt at bestille varerne på vegne af de enkelte butikker, lige som man har automatiseret en række af de processer, som finder sted i forbindelse med flytningen af varer fra distributionscentret til butikkerne. Herved har det været muligt at forbedre varernes tilgængelighed i butikkerne.
Umiddelbart skulle man måske tro, at personalet i de enkelte butikker selv har styr på, hvornår de har behov for at få nye varer på hyldene. Imidlertid er der en ret stor udskiftning af medarbejdere i vores butikker, og det er derfor svært for dem at opnå den nødvendige erfaring. På den baggrund har vi fundet det mest fornuftigt at styre varestrømmen centralt, og samtidigt får butikspersonalet mere tid til kunderne, forklarer logistikdirektøren.
Hurtigere pluk
Indtil for nylig havde JYSK to plukkelagre i henholdsvis Vejle og Middelfart samt otte fjernlagre. I slutningen af marts indviede koncernen imidlertid landets hidtil største og mest avancerede højlager. Det ligger i Uldum 20 km nordvest for Vejle, er 40 meter højt og kan rumme 1.450.000 kubikmeter.
De mange reoler udgør en selvbærende konstruktion, og væggene er således blot en klimaskal. Bygningen indeholder i alt 21 pallekraner på hver 39 tons.
Med det nye lager er vi i stand til at plukke langt hurtigere, lige som vi kan spare mange kilometers intern kørsel. Det nye lager var nødvendigt, fordi vi kunne se, at vi snart ville vokse ud af de eksisterende lagre. På grund af et ændret varesortiment var antallet af tunge løft samtidig blevet øget, og de ergonomiske forhold trængte derfor til at blive forbedret, siger Henrik Bøgelund.
Det nye lager er dog endnu ikke i fuld drift, hvilket bl.a. skyldes nogle mindre børnesygdomme.
Problemet består først og fremmest i at få afbalanceret, hvor mange bufferpositioner der skal være i spil på det enkelte loop i forhold til de typer varer, der kommer på lageret og i forhold til ordrelinier, som skal plukkes. Ét er jo, hvad vi har regnet ud i teorien. Noget andet er den praktiske virkelighed, som vi skal forholde os til hver dag, erkender Henrik Bøgelund.
Lavt lager ikke et mål
Han understreger samtidig, at JYSK ikke har noget ønske om at blive verdensmester i omsætningshastighed på lageret.
Selv om spredningen naturligvis er stor, så ved vi, at kunderne i snit handler to gange om året i deres lokale JYSK-butik. Derfor er det helt afgørende, at varerne er tilgængelige i butikken, når kunden skal bruge dem, og af samme grund er det ikke et mål i sig selv, at vi har et lavt lager. Vi accepterer en vis lagerbinding, som en nødvendig pris for at kunne tilfredsstille kundernes behov for rette vare på rette plads i rette tid til rette pris. I det hele taget er vi ikke så afhængige af hastighed, siger Henrik Bøgelund.
Hver dag plukkes og afskibes varer til et antal udvalgte butikker, så omkostningerne mindskes, og udsvingene ikke bliver for store. Hertil kommer, at der er lang leveringstid på nogle af varerne.
I det omfang efterspørgslen øges mere end forventet, har vi derfor en ret lang reaktionstid, hvilket medfører, at vi altid har en ret stor sikkerhedsbeholdning. Selv om vi ved, at omsætningshastigheden ikke er voldsom stor, vil vi gerne være den butikskæde, som har den største tilgængelighed for kunderne, siger Henrik Bøgelund.
Centrallager som stødpude
Centrallageret fungerer som en stødpude mellem leverandør og butik, så det er muligt at skabe en slags beredskab i forsyningskæden. Varerne kan således fordeles ud til de butikker, som har det største salg.
Normalt betragter man lagre som en omkostning. Vi ser det anderledes. Den værdi, som centrallagrene skaber, er beredskab. Målet er, at vi til enhver tid skal være klar til at reagere på markedets vilkår.
Vilkårene for transport af varer har i løbet af de seneste år også ændret sig. Indtil sommeren 2008 var der alvorlige kapacitetsproblemer på transportmarkedet og dermed stærkt stigende transportpriser. På grund af den økonomiske krise har dette i løbet af kort tid ændret sig, så der i dag er overkapacitet.
Konsekvensen er, at vi har fået lavere transportpriser. Alt i alt er overkapaciteten hos transportørerne og producenter imidlertid medvirkende til, at vores indkøbsmønster også vil ændre sig. Tidligere var der endnu nogle af vores varer, som var billigst at købe i Europa. De lave fragtrater hos blandt andet rederierne samt den ledige kapacitet hos asiatiske leverandører medfører imidlertid, at der vil være endnu flere varegrupper, som det vil være billigst for os at købe i Østen. Allerede i dag stammer omkring tre fjerdedele af de varer, som JYSK sælger, fra Asien, forklarer Henrik Bøgelund.
Bedre datafangst
Varerne registreres via stregkodeskannere, og denne form for datafangst vil JYSK foreløbig fortsætte med at anvende.
Brug af RFID har været inde i vores overvejelser, men enhedsprisen for denne radiobaserede datafangt er endnu ikke tilstrækkelig lav i forhold til vores behov, lige som registreringssikkerheden heller ikke er høj nok. I vores lager er der f.eks. meget stål, som medfører, at RFID-signalerne bliver vanskelige at læse.
Henrik Bøgelund mener i stedet, at løbende information fra transportørernes køretøjer vil være næste skridt frem mod en mere effektiv datafangst. Herved vil vi kunne give butikkerne en bedre service vedrørende forsinket eller for tidlig ankomst, så de har mulighed for at justere bemandingen, og butikkerne vil endvidere kunne opdatere kunderne om, hvornår en bestilt vare kan afhentes.
Med vores nye højlager har vi fået styr på indholdet på hver enkelt butikspalle, hvilket betyder, at vi elektronisk kan informere de enkelte butikker om, på hvilken palle en given vare er. Vi har i den forbindelse også gennemført nogle processer, som sikrer, at den rigtige palle kommer på den rigtige bil. Således skanner vi nu både pallen og porten, når bilerne kører ud fra lageret, siger Henrik Bøgelund.
Egne terminaler
JYSK er for tiden også i gang med at etablere sin egen containerterminal i forbindelse med distributionscentret i Uldum, og en tilsvarende terminal er under opførelse i Sverige.
Årsagen er, at det er dyrt at leje containerplads i havnene. Alternativt kunne vi naturligvis anvende fjernlagre, men det medfører ekstra håndtering og ekstra intern transport, hvilket giver øgede omkostninger uden at skabe øget værdi. For os er der store driftsbesparelser forbundet med at have vores egne terminaler, siger Henrik Bøgelund.
