Stor brugsforening opruster på alle fronter

I spidsen for brugsernes største pengetank står direktør Brian Johansen hos Asnæs og Omegns brugsforening. Foreningen har måtte opruste på flere forskellige fronter for at sikre en sund udvikling med butikker, der er up-to-date.

I spidsen for brugsernes største pengetank står direktør Brian Johansen hos Asnæs og Omegns brugsforening. Foreningen har måtte opruste på flere forskellige fronter for at sikre en sund udvikling med butikker, der er up-to-date – her er elektroniske hyldeforkanter et vigtigt værktøj.

Transformation og vækst har altid været en drivkraft for Brian Johansen, der har været i Coop siden han startede som flaskedreng i Brugsen, allerede som 12-årig. Siden da har han arbejdet sig frem. Den dag i dag sætter han stadig pris på at arbejde hårdt og tæt sammen med både medarbejdere og kunder.

I dag er Brian Johansen direktør for en af de største brugsforeninger i Coop med en egenkapital på 135 mio. kr. – hvilket gør Asnæs og Omegns brugsforening til den af landets selvstændige brugsforeninger med den største egenkapital.

Læs også: Case: Lokalt supermarked går forrest i udviklingen

Derudover har brugsforeningens direktør også været både uddeler og distriktschef i Coop med rådgivende ansvar for SuperBrugsen-butikker på Sjælland. Efter 15 år som distriktschef syntes Brian Johansen, at det var på tide at skifte spor, og derfor skulle der ikke den store betænkningstid til, da der dukkede en stilling op som direktør for den selvstændige brugsforening i Asnæs.

- Jeg nyder at være tilbage hos butikkerne igen, og jeg er glad for mit job som direktør, da det også giver mig mulighed for at være med ude på gulvet blandt medarbejdere og kunder, fortæller Brian Johansen.

Investeringer ud fra klar strategi

Asnæs og Omegns brugsforening har eksisteret siden 1908 og er vokset sig til at være en af landets største brugsforeninger. Gennem årene er der investeret kraftigt, og i dag råder brugsforeningen over flere dagligvarebutikker, benzinhaller, vaskehal og flere forskellige ejendomme. Alt sammen ud for en klar strategi om at sprede interesserne for at have flere ben at stå på.

- Vi arbejder efter en klar og stærk strategi, hvor vi driver vores brugsforening som en professionel virksomhed med flere ben at stå på. Det er vigtigt for os at være godt rustet, så vi har den nødvendige likviditet til at investere og vækste yderligere, siger direktøren.

Læs også: Case: OK Plus investerer i ny teknologi til butikkerne

I dag har brugsforeningen 9.000 medlemmer og beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på butikkerne i blandt andet Asnæs, Fårevejle, Vig Lyng og Kundby.

Brugsforeningens strategi, med at sprede interesserne ud over andet end dagligvarehandel, kommer også til udtryk gennem et lokalt engagement. Her skal investering i lejligheder være med til at skabe bosætning i Asnæs og holde hjulene i gang.

Derudover investerer brugsforeningen meget i byens lokale center, Asnæs Centeret, hvor også foreningens moderbutik er placeret. SuperBrugsen Asnæs har desuden 33 medarbejdere ansat alene i bageren og driver blandt andet også centercaféen, der hver uge sælger mere end 1.100 kopper kaffe til centerets gæster.

Elektroniske hyldeforkanter hjælper

Det lokale engagement kræver, at man kender kunderne og kan yde den personlige service, så kunderne føler sig set og velkommen i butikken.  Derfor anvender SuperBrugsen Asnæs også elektroniske hyldeforkanter, så personalet slipper for at skulle bruge tid på skift af prisskilte i forbindelse med pris- og vareændringer.

Læs også: Case: Ung købmand slår alle salgsrekorder

Brugsforeningen har været med fra begyndelsen, hvor man begyndte at implementere elektroniske hyldeforkanter i både Coops egne- og de selvstændige butikker. I dag anvender mere end 400 Coop-butikker elektroniske hyldeforkanter fra Delfi Technologies.

- Vi kender systemet godt og har kun positivt at sige om elektroniske hyldeforkanter og samarbejdet med Delfi Technologies, siger Brian Johansen og fortsætter:

- Teknikken virker som den skal, vi slipper for prisfejl, og de centrale Coop kampagner kører helt automatisk i systemet, så skiltene på hylden bliver opdateret, uden vi behøver at foretage os noget.

Vækstplaner fortsætter

Rent geografisk spreder Ansæs og Omegns brugsforening sig fra hjembyen Asnæs til Sorø, Snertinge, Vipperød, Korsør og Karlslunde. Det er gennem ni forskellige aktieselskaber, som brugsforeningen ejer eller er medejere af. Og det stopper ikke her. Brugsforeningen fortsætter med at opruste på alle fronter, forklarer direktøren.

- Jeg forventer mig endnu mere af de kommende år. I Asnæs står vi blandt andet overfor en ombygning af vores SuperBrugsen forretning, som skal give en helt anden og endnu bedre oplevelse for kunderne.

Læs også: Case: SPAR købmand omfavner ny teknologi

Ombygningen byder blandet andet på en forbedret in-store oplevelse med fokus på fremtidens supermarked, hvor varerne skal præsenteres og opleves på anden vis. Her håber Brian Johansen også på, at man i højere grad kan anvende de elektroniske hyldeforkanter som et værktøj til at sælge varerne via de mange muligheder, der foreligger i systemet.

Butikken bliver ombygget som en del af Coops hovedkoncept for SuperBrugsen, men med lokale tilpasninger for at sikre den rette forankring i nærområdet. En central del af brugsforeningens DNA handler netop om at samle og udvikle lokalområdet.

En anden stærk del af brugsforeningens DNA handler om at drifte og udvikle butikker – ikke kun SuperBrugsen Ansæs, men også resten af foreningens butikker samt eventuelle nye, der måtte komme til i fremtiden.

Ifølge Brian Johansen handler det i høj grad om at turde kaste sig ud i det, og tro på at man kan gøre en forskel når det kommer til at rådgive og optimere butikker.

- Vi har et stærkt netværk af dygtige ledere, som selvfølgelig giver os en selvtillid og tro på at vi kan noget når vi går ind i noget nyt. Vi har de kræfter, der skal til for at skabe den nødvendige transformation, forklarer han afslutningsvis.

Om SuperBrugsen

SuperBrugsen er Danmarks største supermarkedskæde med 230 butikker, der har fokus på god mad, slagter, frugt og grønt, vin, økologi og god kundeservice. I Asnæs ligger en af de selvstændige brugsforeninger, som blandt andet ejer og driver SuperBrugsen Asnæs. Asnæs og Omegns brugsforening startede helt tilbage i 1908 og har siden da vokset sig til en af Danmarks største brugsforeninger.


Om Delfi Technologies

Delfi Technologies er en europæisk it-virksomhed, der udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter - primært til detail-, lager & logistikbranchen, samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies har mere end 30 års erfaring fra branchen og er vokset markant de senere år. I dag råder virksomheden over mere end 110 medarbejdere med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam.

Mere fra...

12.11.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Trinity Hotel & Konference - En digital forvandling af gæsteoplevelsen

06.11.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Digitalt ansigtsløft hos Lunderskov Apotek

05.11.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

AV-Connectrion - Digitale prisskilte – et bindeled mellem fysisk butik og webshop

31.10.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Ringsted Apotek - Et skridt nærmere en moderne kundeoplevelse

29.10.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Digitale prisskilte giver en bedre oplevelse hos Købmandsgården

24.10.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Digitale prisskilte løfter kundeservice til nye højder