Skab dit analytiske dream team
Mange supply chain eksperter arbejder primært i Excel og sidder alene med de store komplekse regneark. Men noget tyder på at disse ensomme heltes dage er talte.
Udviklingen indenfor supply chain segmentering peger i retningen af små effektive teams, befolket at dataeksperter, strateger og ledere med beslutningskompetencer. Den øgede kompleksitet i feltet kræver mere end en dygtig talknuser, særligt hvis målet er markante optimeringsresultater og en superoptimeret supply chain.
Med udgangspunkt i cases fra danske erhvervsliv, bl.a. DAFA, Sanistål og Kruuse har vi formet et bud på fremtidens analytiske dream team bestående af tre kernekompetencer:Strategen, projektlederen og analytikeren og opfordrer aktivt supply chain analytikere til at tiltrække de andre profiler, så de i fællesskab kan maksimere effekten af det analytiske arbejde.
Skab dit eget analytiske dream team: DOWNLOAD SLIDES OM DREAM TEAM
Nedenfor, et hurtigt rids de tre profilers kompetenceprofiler og roller, detaljerne er i præsentationen.
Strategen, sætter dagsordenen
En visionær leder med power og tæt kontakt til ledelsen. Strategen definerer det overordnede mål og sætter en retning for optimeringsprojektet. Han/hun er ofte Supply Chain Manager/Director, og sikrer at projektet får ledelsesmæssigt fokus, både under opstart og drift. Han/hun har det overordnede ansvar og svarer derfor på følgende spørgsmål:
- Hvilke udfordringer skal projektet løse?
- Hvem skal udvikle og drifte projektet?
- Hvordan passer analyseværktøjet ind i virksomhedens strategi?
Den daglige eksekvering overlades til Projektlederen
Projektlederen, bindeled mellem ledelse og medarbejdere
Projektlederens vigtigste opgave er at omsætte visioner og ideer til hverdag. Han/hun er ofte Indkøbschef eller strategisk indkøber, og har daglig kontakt med de medarbejdere der arbejder med analyserne. Projektlederen har indsigt i eksisterende processer og formår at tænke analyserne ind i de ansattes dagligdag. Han/hun sikrer dag til dag opfølgning, målstyring og at projektet tilpasses medarbejdernes konkrete udfordringer. Gode menneskelige relationer og forretningsforståelse er et must.
Analytikeren, talknuser med forretningssans
Analytikeren forstår sig på data og udvikler i tæt samarbejde med projektlederen analysens opbygning. Analytikeren er din garant for korrekte data analyser, og er en detaljeorienteret & nysgerrig person der stiller spørgsmål på baggrund af det han/hun finder. Han/hun jonglerer nemt med data og finder oftest flere (og andre) optimeringspotentialer end han/hun var blevet bedt om.
Hvorfor skabe et dream team?
Mange virksomheder overraskes over det ekstra arbejde der følger i kølvandet på en veltilrettelagt analyse. Ofte påbegyndes det analytiske arbejde ud fra et ønske om at supportere et eksisterende supply chain setup, men ender med at tranformere det: Analysen påpeger så åbenløse forbedringsmuligheder at de ikke kan ignoreres (eller burde.) Det der skulle have været en hurtig analyse, og et tiltrængt quick-fix, får pludselig omfattende konsekvenser.
Analytikeren har ikke nødvendigvis de rette kompetancer, tiden og lysten til at drive et stort forandringsprojekt. Her bliver Projektlederen og Strategen relevant. Tilsammen udgør de et stærkt team, et dream team, der kan sikre analysen tages videre, der udformes en handlingsplan, opsættes mål og ledelsen indvolveres.