SCM er lige pludselig blevet mange gange mere bøvlet

Det er ikke fair at sige, at ledelse af forsyningskæden tidligere var en lige-ud-ad-landevejen disciplin. Selv i de fordums tider i 1980’erne, kunne supply chain management være en ganske udfordrende affære.

Sådan lyder det fra Omera Khan, der er nyudnævnt Head of Supply Chain Insights Practice and Trends Lab hos A.P. Moeller – Maersk og tidligere professor i supply chain management ved Royal Holloway, University of London. Hun har fulgt udviklingen i SCM på tætteste hold i flere årtier, og hun er ikke i tvivl om, at der lige nu sker et radikalt skifte med disciplinen SCM.

”Men 80’erne var dog alligevel det seneste årti, som man med rimelighed kunne betegne som ’lige-ud-ad-landevejen’. 1990’erne satte gang i en tempofyldt globalisering, der for alvor komplicerede disciplinen at lede en forsyningskæde. Forsyningskæder, der hidtil udelukkende havde sourcet nationalt, begyndte med ét også at omfatte sourcing i Kina, Mexico, Indien, Brasilien og andre fjerne lokationer”, fortæller hun.

Hun fortæller, at når hun taler med ledere, som var involveret i disse tidlige globaliseringsdage, så nævner de sjældent noget om alvorlige forstyrrelser af forsyningskæden. Distancerne var simpelthen så lange, at alle med største selvfølgelighed opererede med omfattende sikkerhedslagre. De økonomiske gevinster ved den første bølge af globalisering var så store, at de så rigelig dækkede omkostningerne ved ekstra høje lagerbindinger.

Sårbarhed og forstyrrelser
Men intet varer evigt. I takt med at flere og flere virksomheder kastede sig ind i globaliseringen vidunderlige verden og i takt med, at lavomkostningslande gradvist blev præget af højere omkostninger, ændrede lagerførings-dynamikken sig, og forsyningskæder blev tvunget til at anlægge en mere lean tilgang.

”Vi har de sidste år tydeligt set, at forstyrrelser har gjort hverdagen til en vanskelig og risikabel affære. Handelskonflikter, naturkatastrofer, covid-19, havnestrejker, kraftigt stigende fragtpriser, global mangel på mikroprocessorer, Ukraine-krigen med mere er hastigt på vej til at blive en integreret del af hverdagen”, fortæller Omera Khan og supplerer:

”Vi har endda set en seks dage lang blokade af Suezkanalen og en efterfølgende forstyrrelse af leveringstider på containertrafikken over store dele af verden, der varede i adskillige uger. Disse forstyrrelser udfordrer supply chain funktioner i alvorlig grad: Skal vi opbygge højere og dyre sikkerhedslagre, eller skal vi risikere forsyningskæde-forstyrrelser i denne fagre nye verden, der pludselig er blevet frygtelig sårbar?”.

CO₂-dimensionen
Bæredygtighedsagendaen har tilføjet endnu en komplikationsfaktor til supply chain sårbarheds-dynamikken. Indtil for ganske nylig indebar bæredygtighed i forsyningskæden ifølge Omera Khan generelt set etisk sourcing med fokus på arbejdstagerrettigheder og -miljø eller etisk sourcing med fokus på forurening af land- eller havmiljø.

Læs også: Bæredygtige forsyningskæder fordrer ny mental model

”Sådan er det ikke længere. CO₂-udledninger er nu et hovedfokus, og forsyningskædeledelser er nu fuldt fokuserede på klimaaftryk og lavemissions-brændstoffer. For ét år siden var alle fokuserede på FN’s COP26 topmøde i Glasgow, som var præget af en række forudsigelige budskaber om at reducere udledninger, lukke beskidte kraftværker og accelerere omstillingen til vedvarende energi”, fortæller hun og tilføjer:

”Hvilken forskel ét år kan gøre. I talende stund er Tyskland i færd med at genoplive gamle kulkraftværker, lande importerer al den LNG (flydende naturgas, red.), de kan komme i nærheden af og tale om rationering den kommende vinter af elektricitet og gas skræmmer erhvervsliv og offentlighed over hele Europa”.

Brændstofpriser til alle typer transportmidler er steget til rekordhøje niveauer, og der er intet, der tyder på, at den udvikling vil bremse op foreløbig. Det medfører også pres på fragtpriserne, selvom både sø- og luftfragtrater omsider er begyndt at tabe fart i takt med, at ny og mere effektiv kapacitet kommer på markedet.

Læs også: Supply chain robusthed: Den egentlige læring fra coronavirus-krisen

Tag tyren ved hornene
”Bundlinjen er, at de bøvlede valg, afbalanceringer og dilemmaer er kommet for at blive. I hvert fald i en rum tid endnu. Skal indkøb være styret af omkostninger eller robusthed – eller bæredygtighed? Det vil sjældent være muligt at optimere på alle dimensioner”, fortæller Omera Khan og supplerer:

”Tiden er derfor moden til at kaste en ekstra faktor ind i mixet: Fleksibilitet. Hvis pandemien og den aktuelle energikrise har lært os noget, så er det, at fleksibilitet er nøglen til at skabe robuste forsyningskæder. De dage, hvor indkøb udelukkende handlede om omkostninger, er fortid – og indkøb styret af bæredygtighedsinteresser kan være lige så vildledende”.

Hun fremhæver, at nøglefokus bør være på at bygge fleksibilitet ind i forsyningskæder og så høste gevinster i omkostninger og bæredygtighed i takt med, at de dukker op – samtidig med at man balancerer kortids-omkostninger med langtids-gevinster.

”Det er selvfølgelig ikke en let manøvre. Virksomheders målstyringssystemer og økonomisystemer har svært ved at værdisætte fleksibilitet og robusthed eller resiliens. Det er langt nemmere at måle omkostninger. Det kalder på en ny form for tankegang. En tankegang der anerkender, at de bedste beslutninger ofte er de beslutninger, som lader de fleste muligheder stå åbne. Mulighederne er ikke nødvendigvis lave omkostninger, men der imod tiltag der sikrer, at forsyningskæden kan modstå den turbulens og volatilitet, som dagens verden byder på”.

Hun påpeger, at disse forandringer ikke vil være populære. Men hun mener, at supply chain ledere har en forpligtelse til at forberede fundamentet for, at forandringer kan ske:

”Mere end nogensinde er der behov for, at vi, der arbejder i supply chain, kommunikerer disse besværlige realiteter til den brede organisation og interessenter”.