Samspillet mellem robotter og medarbejdere er måske lagerets største udfordring
Pluksystemer med cobots, der samarbejder med medarbejdere, vinder indpas på distributionscentre over store dele af verden. Men skal det være robotten, der styrer plukkeprocessen – eller medarbejderen der styrer arbejdet? Det har hollandsk professor set nærmere på.
Skal medarbejderen indtage en styrende eller supporterende rolle på de lagre, hvor man har indført såkaldte cobotic systemer? Altså systemer hvor fleksible autonome robotter samarbejder med medarbejdere om at løse opgaven med at plukke varer på et lager. Cobot er en sammentrækning af ordene ”collaborative” og ”robot”.
Det har professor Rene de Koster fra Erasmus University undersøgt nærmere i et forskningsprojekt.
Han har mere specifikt set nærmere på følgende hovedspørgsmål: Hvad er den bedste samarbejdsstrategi – skal medarbejderne styre eller supportere?
Vores undersøgelser viser, at for de fleste lageroperationer vil en kombination af at gå og køre skabe det bedste plukkeresultat.
Professor René de Koster
Hvem styrer plukkeprocessen?
”Vi har undersøgt, hvad der giver den højeste produktivitet. Er det, når plukkeren går forrest, eller når robotten går forrest?”, fortæller Rene de Koster.
Han uddyber lidt, hvad det går ud på: Den første model er en plukkemedarbejder med et hovedsæt, der går forrest i plukkearbejdet og en robot, der følger efter ’som en hund’ og støtter arbejdet. Den anden model er en robot, der går forrest i plukkeopgaven og på en skærm sender informationer til en plukkemedarbejder om, de opgaver medarbejderen skal løse.
LÆS OGSÅ: Cobotterne kommer drønende – men de overtager ikke lageret
Medarbejdere er hurtigere, men…
Rene de Koster og hans forskerkollegaer opstillede et forsøg på et mindre lager, hvor de bad 60 studerende fra en logistikuddannelse gennemføre tre forskellige plukscenaria. Opgaven bestod i at plukke flest mulige korrekte varer på 20 minutter.
Det første scenario var et rent manuelt lager uden robotter, det andet var den medarbejderstyrede plukkeproces og det tredje scenario var den robotstyrede plukkeproces.
”Resultatet var helt entydigt, at scenario 2, hvor medarbejderen styrer plukkeopgaven, resulterede i den klart højeste produktivitet”, fortæller Rene de Koster og supplerer: ”Vi må derfor konkludere, at det er bedst at lade medarbejderen styre plukkearbejdet med robotten som støttefunktion. Men det kan vi desværre alligevel ikke konkludere, fordi plukkekvaliteten for den robotstyrede proces var højere. Så billedet er desværre lidt tåget”.
Resultatet af forsøget er altså, at medarbejderne plukker hurtigere end robotterne, men at robotterne plukker mere præcist.
Bliv klogere på cobotic lager
Hør professor René de Koster fortæller om hans forskning i cobotic lager her.
Den autonome plukvogn kan det hele
Rene de Koster peger på en mulig løsning, der kombinerer både den medarbejderstyrede og den robotstyrede plukkeproces, nemlig den autonome plukvogn, hvor medarbejderen kan køre vognen som en traditionel truck og også kan stå af trucken for at plukke varer, og her vil vognen så automatisk følge medarbejderen.
”Den autonome plukvogn gør det muligt både for plukkeren at gå eller køre mellem pluklokationerne, og vores undersøgelser viser, at for de fleste lageroperationer vil en kombination af at gå og køre skabe det bedste plukkeresultat”, fortæller han.
Samspillet gør hele forskellen
Han understreger også, at selv om robotter skaber meget store gevinster for lagerdrift, så er der ingen tvivl om, at medarbejderne i mange år endnu vil spille en vigtig rolle for den gode plukkeproces, og at samarbejdet mellem robot og medarbejdere vil være afgørende de næste mange år.
Denne artikel er del af et tema:
Tema om lager & MH 2021