Cobotterne kommer drønende – men de overtager ikke lageret

E-handel buldrer derudad i det meste af verden med stejle vækstrater, og hver gang en forbruger placerer en ordre på sin smartphone eller computer, sætter det gang i en ressourcekrævende proces med at:

• Plukke,
• pakke og
• forsende varen eller varerne.

Det er en proces, der kræver både meget plads, meget planlægning, meget arbejdskapital, mange medarbejdere og/eller store investeringer i automatiserede lagersystemer.

”Plukke-, pakke- og forsendelsesprocesserne er ressourcekrævende opgaver, der oven i købet skal leve op til en række skrappe krav som for eksempel højt tempo, lave omkostninger, høj plukkekvalitet, høj fleksibilitet og høj sikkerhed for medarbejderne”, fortæller René de Koster, der er professor supply chain management ved Erasmus University i Rotterdam og har gennemført mange forskningsprojekter inden for lagerstyring – blandt andet et treårigt projekt i Cobot-AMR systemer (autonomous mobile robots, red.), altså systemer baseret på samarbejde mellem robotter og medarbejdere.

Han tilføjer: ”De traditionelle manuelle lagre er meget løn- og medarbejderkrævende, og plukkeprocessen involverer enormt mange skridt eller kørte kilometer. Et eksempel er en medarbejder, der har arbejdet 14 år på forskellige af Amazons lagre, som oplyser, at han går mere end 20 kilometer per arbejdsdag”.

Høj produktivitet eller fleksibilitet?
Så hvordan løser en virksomhed bedst denne ressourcekrævende opgave? Rene de Koster påpeger, at der grundlæggende er tre modeller:

1. Det fuldt automatiserede lager.
2. Det fuldt manuelle lager.
3. Cobotic lageret hvor cobotter samarbejder med medarbejdere i en hybrid-model.

”Det fuldautomatiserede lager er faktisk ikke en tåget fremtidsutopi. Det eksisterer allerede i dag”, fortæller han og lister fire eksempler på fuldautomatiserede lagre: EDNA i Tyskland, COOP i Norge, AH i Holland og JD.com i Kina.

Fuldautomatiserede lagre er ekstremt dyre og derfor sjældne, fortæller Rene de Koster. De er simpelthen ikke rentable set ud fra et operationelt-økonomisk synspunkt. Men de kan tjene en strategisk interesse, som for eksempel at være i stand til at have 24/7-drift i områder, hvor det ikke er muligt at hyre medarbejdere til døgndrift.

”Fuldautomatiserede lagres største fordel er en meget høj kapacitet og produktivitet. Manuelle lagre er meget mindre produktive, men de er til gengæld langt mere fleksible, omstillingsdygtige og billige”, fortæller han.

Det bedste fra to verdener
Den tredje model er hybrid-modellen, hvor man kombinerer robotter med medarbejdere og høster gevinsterne ved både automatikkens produktivitet og medarbejdernes fleksibilitet.

”Det er en model, der vinder udbredelse i øjeblikket i takt med, at teknologien er blevet moden, og vi forventer, at den vækst vil få endnu mere fart på i de kommende år”, fortæller han.

Han opdeler hybrid-modellen i tre typer, nemlig:

A. Plukkeren går forrest
B. Robotten går forrest
C. Den autonome plukkevogn der kan både A og B

Type A er en plukkemedarbejder med et hovedsæt, der går forrest i plukkearbejdet og en robot, der følger efter ’som en hund’ og støtter arbejdet. Type B er en robot, der går forrest i plukkeopgaven og på en skærm sender informationer til en plukkemedarbejder om, de opgaver medarbejderen skal løse. Type C er en kombination af de to, hvor en plukkevogn både kan være autonom og styre processen samt blive ført af en medarbejder, der styrer processen.

Han fremhæver, at der allerede er mange leverandører til de forskellige robotsystemer og nævner nogle få eksempler på leverandører:

Type A:
• Fetch Robotic
• Still iGo neo

Type B:
• Locus Robotics
• Toyota

Type C:
• Vecna Robotics
• Righthand Robotics
• 6 Rive Systems
• Oceaneering (FROG)

Højere produktivitet og let at indføre
Der er gode grunde til, at cobotic lageret vinder terræn i disse år. Rene de Koster peger på, at systemerne øger produktivitet og, at de er lette at implementere. De er også lette at tage ud af drift igen, hvis ting ikke går som forventet, ligesom det er nemt at skalere lagerdriften i takt med, at der sker vækst – det handler bare om gradvist at sætte flere robotter ind.

”Systemerne indebærer lave finansielle risici, der er ikke behov for meget tunge investeringer. Det er faktisk også muligt at leje robotter, så de ikke belaster virksomhedens likviditet. De indebærer også lave arbejdsmiljømæssige risici, fordi de tilbyder høj arbejdssikkerhed”, fortæller han.

Han peger på en anden interessant gevinst, nemlig at cobotic lagre kan skifte mellem et zoneopdelt og et ikke-zoneopdelt lager afhængig af ordremønsteret. Normalt skal et lager vælge mellem at zoneopdele eller ikke zoneopdele lageret, men fordi robotterne er så fleksible, er det muligt at skifte plukkestrategi fra zoneopdelt til ikke-zoneopdelt. Det øger fleksibiliteten.

Medarbejderen er fortsat vigtig
Rene de Koster og hans forskerkollegaer konkluderer på baggrund af deres forskning i cobotic lagre, at:

• Cobotic lagre kan forbedre både produktivitet og omkostninger.
• Plukkefleksibiliteten eller -dynamikken kan – afhængig af ordremix - bliver forbedret med op til 8 procent.
• Der er behov for at blive klogere på adfærdsmæssige aspekter af cobotic lagre.

”Der er mange, der spekulerer i, om robotterne helt vil overtage lagerdriften, og her kan vi svare: Nej, det vil ikke ske inden for mindst de næste 20 år”, fortæller Rene de Koster.