Sådan fremtidssikrer du din forsyningskæde – del 3

De to ildsjæle er MBA Alis Sindbjerg Hinrichsen, der i dag er commercial business development lead for konsulenthuset Optilon og Ph.D. Henning de Haas, der er lektor på Business Development & Technology, Aarhus Universitet samt konsulent i Haas Læring & Ledelse. Begge har mere end 20 års bred teoretisk og praktisk erfaring med supply chain management.

De lægger ikke skjul på, at de langt fra har det fulde svar på, hvordan virksomheder designer en future-fit supply chain. Men de peger gerne på nogle tiltag, der kunne bane vejen. Det omfatter for eksempel:

1. Indfør nye former for KPI’er
Hvis vi redefinerer de overordnede forretningsmål i overensstemmelse med en ny form for ’værdiskabelse’, der tager højde for både samfund, miljø og ejere, så skal det også smitte af på hele måltalshierarkiet i virksomhed og forsyningskædeorganisation.

Vi kunne begynde at rekalibrere KPI’er eller måltal i vores hverdag. Er det en god idé at producere til lager? Har vi reelt styr på vores lager, eller har vi 30 procent for meget af det forkerte på lager? Hvad er kilderne til vores råvarer? Kan vi finde nye mere bæredygtige kilder, eller er det muligt at recirkulere nogle af vores ressourcer? Hvordan kan vi tage højde for FN’s 17 + 5 verdensmål for ’ydre’ og ’indre’ bæredygtighed i vores daglige arbejde?.

I stedet for udelukkende at se på prisvarianter og gennemløbstid, når vi udvikler nye produkter, kunne vi også se på, hvad der giver ’menneskelig mening’ eller ’hvordan regenerer vi de menneskelige ressourcer, når vi producerer og leverer dette produkt?”. Giver det mening at grave ressourcer op af jorden, anvende fossile brændstoffer eller kompensere med køb af CO2-kvoter?

2. Det kræver innovation
The future-fit forsyningskæde vil kræve masser af innovation i mange dimensioner. Vi kan starte med at inddrage supply chain eksperter i udviklingsafdelingens arbejde fra dag 1. Supply chain folk kan bidrage til at sikre, at den fysiske forsyningskæde bliver tænkt med i udviklingen af nye produkter fra de allerførste tanker, så vi sikrer os, at produktet ikke kun leverer god værdi til kunderne, men også skaber værdi for miljø og samfund hele vejen igennem værdikæden.

En anden form for innovation kunne være at overvåge eller monitorere det reelle ’ressourceforbrug’ i den samlede forsyningskæde. Det kunne være ’ressourceforbrug’ målt både på kwh, CO2, miljøaftryk, socialt aftryk i samfund, medarbejdertrivsel og andre relevante dimensioner.

En tredje form for innovation kunne være at træne ledere i at tænke i alle former for ressourceforbrug og understøtte både ydre og indre bæredygtighed i deres ledelse i hverdagen. Der er allerede gang i mange nye koncepter for selvledende grupper og nye organisationsformer, der har fokus på at skabe trivsel, kreativitet og produktivitet blandt medarbejdere.

En fjerde form for innovation er intelligent brug af de mange nye digitale værktøjer, der netop kan fjerne overflødigt arbejde blandt medarbejdere eller bidrage til at skabe mere smart bæredygtig sourcing eller planlægning og så videre. Der er mange muligheder, og der er allerede mange værktøjer på markedet.

3. Ledelse på tværs
The future-fit supply chain vil ifølge Henning de Haas og Alis Sindbjerg Hinrichsen kun kunne lade sig gøre, hvis der sker ledelse på tværs af funktioner, fagområder, strukturer og systemer. Det er meget begrænset, hvad forsyningskæde-organisationen selv kan gøre uden, at også salg, udvikling, finans, HR, marketing og andre funktioner er med på vognen.

”Det er nødvendigt at tage og give taletid til den indre og ydre bæredygtighed i bestyrelsen, direktionen, afdelingsledelser og alle former for fora, hvor virksomhedens strategi og drift bliver drøftet. Taletid og tværgående drøftelse samt fælles ledelsesmæssigt fodslag er altafgørende”, fortæller de.

4. Fælles sprog
Alis Sindbjerg Hinrichsen og Henning de Haas argumenterer også for at opbygge et fælles sprog i virksomheden for, hvad reel bæredygtighed er, og hvordan det påvirker virksomhedens mål og aktiviteter. FNs verdensmål for ydre og indre bæredygtighed et glimrende eksempel på et rammeværk, der kan skabe et fælle sprog. Det vigtige er ikke præcis, hvilket rammeværk eller ’sprog’, man anvender. Det vigtige er, at alle opnår rimelig enighed om hvorfor, hvad og hvordan. Hvad er og betyder madspild, overproduktion eller vugge-til-vugge helt konkret for vores virksomhed?

5. Alle kan bidrage
De to ildsjæle fremhæver, at alle kan bidrage, og at supply chain-afdelingen har et stort ansvar for at bringe reel bæredygtighed på agendaen. Ledelse af forsyningskæden sætter rammerne for, hvordan vi producerer og leverer varer og serviceydelser, og supply chain spiller derfor en væsentlig rolle og har stor detailviden om, hvad der sker i ’maskinrummet’.

De to peger på, at den største barriere eller løftestang for den bæredygtige udvikling måske er vores mentale modeller.

”Vores mentale modeller tager udgangspunkt i det, man kalder den holocene tilstand, hvor jorden var i stand til at regenere de ressourcer, vi mennesker bruger. Men vi er nu overgået til den anthropocene tilstand, hvor vi mennesker bruger flere ressourcer end, jorden kan regenerere. Danmark har for eksempel allerede den 28. marts ramt ’Earth Overshoot Day’, hvor vi har brugt vores kvote af ressourcer for et helt år. Vi er derfor alle nødt til at arbejde med vores ’mentale model’ og begynde for eksempel at tænke på at tilbyde en vaskemaskine som en service i stedet for et produktsalg og så videre”, fortæller Alis Sindbjerg Hinrichsen og Henning de Haas.

Læs artikel 1 og artikel 2.