Robotlager fra Element Logic baner vejen for mere vækst i Sanistål

Sanistål har netop indviet et stort højteknologisk AutoStore-robotlager leveret af Element Logic på virksomhedens centrallager i Billund. 52 robotter vil fremover håndtere og pakke varer til Saniståls kunder langt hurtigere og mere miljøvenligt end hidtil

Indvielsen af det nye fuldautomatiske lageranlæg udgør en vigtig milepæl for Sanistål. 

”Robotanlægget øger vores automatiseringsgrad markant og gør os endnu mere omkostningseffektive. Robotterne skaber plads til, at vi kan fortsætte salgsvæksten i Sanistål i fremtiden,” siger Christian B. Lund, der er Administrerende direktør i Sanistål.

Saniståls nye robotlager er et AutoStore-anlæg, som er opført i samarbejde med virksomheden Element Logic.

52 AutoStore-robotter 
Anlægget rummer hele 48.400 kasser med lagervarer. I alt 52 robotter bevæger sig systematisk og målrettet rundt på anlægget via et intelligent skinnesystem og henter kasser med de varer, som kunderne har bestilt. Robotterne bringer kasserne hen til nogle særlige plukkestationer, hvor lagermedarbejdere står klar til at pakke og sende varerne til Saniståls kunder. 

Når robotterne henter varerne, foregår det hele næsten tre gange hurtigere end før, hvor det var medarbejderne, der kørte rundt på små vogne og hentede varerne på lageret. Allerede nu håndterer robotanlægget mere end 55 procent af vareflowet på Saniståls centrallager.

”AutoStore-anlægget gør vores lager meget mere effektivt. Samtidig giver automatiseringen os helt nye muligheder for at skalere op med kort varsel, når vi har brug for det. Tidligere tog det flere uger at lære nye medarbejdere op. Nu kræver det kun et par dages oplæring, før de kan være i gang på lageret,” siger Stephan Schuler, der er Supply Chain direktør i Sanistål.

Han fortæller, at opførelsen og implementeringen af det store robotanlæg er gået over al forventning. 

”Det er et meget fleksibelt anlæg, og det er ret enkelt at udvide kapaciteten og øge antallet af robotter i takt med, at vi vækster i Sanistål,” siger Stephan Schuler.

Mere miljøvenlige lagerfaciliteter 
Det nye AutoStore-anlæg bruger væsentlig mindre energi sammenlignet med tidligere og understøtter dermed Saniståls bæredygtige dagsorden.

Desuden giver robotanlægget bedre mulighed for at sampakke varer, så kunderne fremover vil modtage alle deres varer samlet i én pakke. 

Hidtil er der ofte blevet sendt flere pakker til den samme kunde, hvis varerne kom fra forskellige produktområder, men med robotternes hjælp kan Sanistål fremover undgå at sende flere pakker end nødvendigt.

”Det er både en kvalitetsforbedring og en klar miljøgevinst, at vores kunder skal håndtere færre pakker og modtage mindre pap og plastik. Vi forventer at reducere vores emballageforbrug markant, og det styrker vores mål om at være kundernes foretrukne grønne leverandør,” siger Christian B. Lund.

Fakta om Saniståls robotanlæg
Produktionen på Saniståls centrallager i Billund er lige nu på mere end 3,2 mio. ordrelinjer om året, hvoraf 1,8 mio. ordrelinjer forventes at blive varetaget af det nye fuldautomatiske AutoStore-anlæg. 

De 52 robotter vil dermed håndtere mere end 55 procent af det samlede vareflow.

Saniståls centrallager i Billund er på næsten 55.000 m2, og der er omkring 250 medarbejdere på lageret.

Mere fra...

18.01.2024Element Logic AS

Sponseret

Mød Element Logic på Ehandelsdagen 2024

23.10.2023Element Logic AS

Sponseret

Element Logic Danmark bliver Børsen Gazelle 2023

14.09.2023Element Logic AS

Sponseret

Mød Element Logic på E-handelskonferencen 2023

04.09.2023Element Logic AS

Sponseret

AutoStore rykker ind i dentalbranchen

22.06.2023Element Logic AS

Sponseret

Sanistål foretager kæmpe udvidelse af sit AutoStore-robotlager

08.05.2023Element Logic AS

Sponseret

Onlineapoteket Apotea fremviser verdens første plukkerobotløsning integreret med AutoStore