Ressourcekamp kræver færre afgifter på grønne brændstoffer

Der bliver rift om råvarerne til at drive fremtidens grønne transportsektor. Derfor efterlyser Dansk Transport og Logistik flere muligheder og ikke mindst afgiftsfritagelser for miljøvenlige brændstoffer såsom biogas og HVO. Men en fossilfri sektor i 2050 bliver meget svær at nå.

1. DTL ser gerne flere modulvogntog som dette på omkring 25 meter på de danske motor- og landeveje, da de kan transportere mere gods for relativt mindre brændstof. Foto: DTL/Finn Bjerremand..

18.04.2018

Anders Kampmann, SCM.dk

”Vi føler lidt, at vi er nede i en hængekøje i Danmark for tiden. Der er ikke så meget politisk medvind til den grønne transportagenda, som vi godt kunne tænke os, og det er selvfølgelig frustrerende. Vi så gerne at branchen fik nogle flere muligheder, når det kommer til alternative brændstoffer”.

Ove Holm er erhvervspolitisk chef og underdirektør i Dansk Transport og Logistik. Han vil gerne have både politikere og transportkunder mere på banen. Foto: DTL.

Sådan siger erhvervspolitisk chef og underdirektør i Dansk Transport og Logistik (DTL), Ove Holm, da SCM.dk beder ham sætte ord på det aktuelle billede af de grønne bestræbelser i den danske transportbranche. Specifikt nævner han biodieseltypen HVO (Hydrotreated Vegetable Oils) og biogas som to brændstofformer, der burde fritages for afgifter.

I eksempelvis Sverige er varianten HVO 100 fritaget for afgifter, hvilket gør at literprisen følger niveauet for almindelig diesel. En tilsvarende indsats kunne med fordel koncentreres om biogas i Danmark, mener Ove Holm.

”Herhjemme har vi nogle særlige fordele i form af både landbrugssektoren og vores svineindustri, når det kommer til at producere biogas, og som kan levere råvarer i stor stil, hvilket vi selvfølgelig bør udnytte bedst muligt”, siger han.

I forlængelse heraf peger Ove Holm på, at de flydende biobrændstoffer burde reserveres til den tunge transport, mens de lettere køretøjer, først og fremmest personbilerne, så kan elektrificeres, eventuelt i kombinationer med brændselsceller og brint.

Ressourcer skal fordeles
I hans øjne byder fremtiden nemlig på en kamp om ressourcerne til de miljøvenlige drivmidler, og derfor bliver vi nødt til at målrette indsatsen mere på flere områder.

”I dag blander vi jo syv procent biologisk materiale i al dieselolie, men det kunne blive til 15 procent, hvis vi reserverede det til lastbilerne. På sigt kan jeg godt blive bekymret for kampen om eksempelvis biomasse, hvis vi ikke finder ud af at være mere specifik i fordelingen af ressourcerne”, siger Ove Holm.

Og så skal der selvfølgelig effektiviseres. Som Ove Holm fremhæver, så er vi nået ganske langt i forhold til at få mere gods på den enkelte lastbil, men det kan blive endnu bedre. Dels bør der gøres mere ud af at få flere af de store modulvogntog ud på de danske veje, og dels kan mange kunder blive endnu bedre til at komprimere deres varer, med Ikeas flatpack-tankegang som en form for forbillede.

Jeg tror, det bliver rigtig, rigtig svært at nå et fuldstændig fossilfrit transporterhverv i 2050, men det er en bunden opgave, og vi skal derhen.

Ove Holm

Fossilfri fremtid kræver handling fra både politik og industri
Det til trods, så ser Ove Holm med lidt blandede fornemmelser på de kommende års udvikling, når det gælder det store langsigtede mål, som SCM.dk spørger ind til:

”Jeg tror, det bliver rigtig, rigtig svært at nå et fuldstændig fossilfrit transporterhverv i 2050, men det er en bunden opgave, og vi skal derhen. Branchen er i gang, men det er lidt for meget på mikroniveau; der er brug for handling højere oppe i systemet, også gerne fra EU’s side”, siger han.

Endelig kan og skal industrien selv selvfølgelig også gøre en større indsats, påpeger Ove Holm. En ting er således at skabe et udbud af muligheder, en anden ting er at sikre at der rent faktisk er efterspørgsel på disse tilbud. Og det kommer ikke af sig selv.

”Grundlæggende er der ikke særlig mange af vores medlemsvirksomheder, der beder om råd i forhold til miljømæssige aspekter, hvilket igen skyldes, at der ikke er så mange kunder, der efterspørger det. Og kunden er som bekendt kongen, så hvis vi kan få transportkøberne til at stille flere krav om grønne løsninger, så vil det også påvirke behovet for muligheder og rådgivning på området”, forklarer Ove Holm.

Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kan ældre ERP hæmme vækst?

PlanEven

Sponseret

Optimering af indkøbsprocesser med ordreportal

Denne artikel er del af et tema:

Tema om distribution

Relateret indhold

30.10.2024SCM.dk

Et nyt samarbejde løser et logistisk mareridt for transportvirksomhed

30.10.2024SCM.dk

Produktionsvirksomheder kan se frem til bedre vilkår med mindre bureaukrati

28.10.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Konecranes E-VER er opløftende nyt i grøn omstilling

28.10.2024SCM.dk

Taulov Dry Port bliver Danmarks største logistikcentrum

18.10.2024SCM.dk

DSV tager Nordeuropas største logistikcenter i brug

17.10.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Det handler om høj driftssikkerhed på din interne transport

15.10.2024SCM.dk

Esbjerg Havn bygger ny lagerhal til Ziton

14.10.2024Brother Nordic A/S

Sponseret

Case - sådan hjalp vi Imerco med en effektiv fragtlabel-løsning

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Supply Chain Management (SCM)

Få kompetencer til at designe og lede effektive produktions- og forsyningskæder, også kaldet supply chains, som er en forudsætning for virksomhedens konkurrenceevne.

Dato

31.10.2024

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Roima Intelligence
Seminar
LOGIA WMS Roadshow - opnå bedre resultater på dit lager

Deltag og få indblik i, hvad dit lager kan opnå med WMS. Eksperter og WMS-brugere vil give dig konkrete råd til, hvordan du kommer i gang med lageroptimering ✅

Dato

31.10.2024

Tid

12:30

Sted

Scandic Aarhus Vest Rytoften 3, 8210, Aarhus V

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Netværksforsvar og angrebshåndtering

Vil du lære det nyeste inden for trusler, sårbarhed og malware – og samtidig blive skarp på kryptografiske løsninger?

Dato

31.10.2024

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

På kurset Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet, som også er et diplommodul, lærer du om planlægning, opbygning og drift af jernbaner. Kurset omfatter blandt andet simulering, procesanalyse og driftsanalyse angående både passager- og godstrafik.

Dato

01.11.2024

Tid

08:30

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Digitale forretningsstrategier og -modeller

Vil du have bedre forståelse for digital transformation og digitale strategier? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at vurdere og definere digitale forretningsstrategier, der skaber værdi for din virksomhed.

Dato

05.11.2024

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Bureau Veritas
Kursus
Nye krav til bek. 761/2024 om energisyn og klimasyn

Energistyrelsen udsendte den 1. juli 2024 den nye Bekendtgørelse 761/2024 om obligatoriske energiledelsessystemer og energi og klimasyn i visse virksomheder.

Dato

06.11.2024

Sted

Online