Rapporteringskrav er kun hæmsko for dem, der ikke gider gøre noget ved det

Skal vi være helt ærlige, har vi nok alle tænkt det: Er kravene til ESG-rapportering for meget? For stor en opgave? Står indsatsen mål med udbyttet?

De spørgsmål var også sat til debat torsdag d. 15. juni på en af Folkemødets scener.

Havde man kun hørt de to første kommentarer fra panelets deltagere, var konklusionen blevet, at kravene var stukket af. For åbningsmeldingen fra Kenneth Jeppesen, CFO i energiselskabet Verdo, og Michael Bak, CEO i Dansk Aktionærforening, var, at rapporteringskravene i CSRD er så omfattende, at der er fare for, at det suger al energien ud af virksomhedens bæredygtighedsarbejde, som kommer til at fokusere på at rapportere i stedet for faktisk at gøre noget. Samtidig med at investorerne - især de private - alligevel ikke er inde i kravene og følger med i oplysningerne fra virksomhederne, mens der er ved at vokse en hel industri frem til at holde øje med oplysningerne, som man også kan stille spørgsmåltegn ved hensigtsmæssigheden i.

'Det haster det her'
Den stemning ændrede sig dog markant, da næste panelist, Tommy Ahlers, investor og tidligere klimaminister, kom på.

Læs også: Bæredygtighed er klogt, kringlet og krævende

"Alle dem der ikke gider at gøre noget ved det, for dem er det en hæmsko. For dem der gider at gøre noget ved det, er det en ting, der gør, at de får lov til at tage en pris for det i markedet," sagde han.

"Vi har jo altid vidst,  at der er nogle eksternailiteter, som markedet ikke tager højde for, men som koster samfundet. Og dem skal vi sørge for bliver bragt ind i den kalkule, der er, når to parter handler med hinanden. Det har vi to metoder til: Den ene er at lægge afgifter på, og det er vi ved at nå ret langt med, men vi kan jo ikke lægge afgift på at man opfører sig ordentligt. Så der bliver rapportering en måde, hvor vi kan sikre os, at dem, der investerer i at opføre sig ordentligt - for det er lidt mere besværligt at drive virksomhed på den måde - de får lov til at få et premium i markedet. Det gør vi ved at kræve at alle skal rapportere på det, så man som kunde, investor, medarbejder kan vælge, hvem man gerne vil handle med. Jeg synes, det giver supermeget mening. Men det ville da være tosset at forestille sig, at noget vi lige er begyndt på, har vi ramt lige i røven med det samme. Og den diskussion er interessant, altså om vi kan gøre det på en bedre måde. For og imod - det er der ikke meget udvikling at hente i at diskutere," fortsatte han.

Tommy Ahlers synes til gengæld ikke der er meget idé i at diskutere for og imod reguleringen, ej heller bruge særlig mange kræfter på at kritisere den.

"Pointen er, at vi slet ikke har tid til at vente på, at vi rammer plet. Det har vi ikke. Det haster det her. Så der skal skubbes på med alle midler, og det er også regulering," sagde han.

Krav hjælper dem, der gerne vil
Og måske er der også en anden mental model for at gå i gang.

"Man kan jo vælge at se krav om rapportering, som noget irriterende og prøve at få det til at gå væk. Men man kan også se det sådan, at det måske er et af de effektive midler til at få os allesammen til at bidrage til den grønne omstilling. Det hjælper alle, der gerne vil, at der bliver stillet krav til alle, så dem, man er afhængige af - leverandører, kunder etc. - også bliver en del af omstillingen," sagde Tomas Jandorf, direktør og partner i ejendomsudviklingsselskabet Tetriis.

I Hedeselskabet, kunne deres klima- og biodiversitetschef Mads Flinterup berette, oplever man rapporteringskravene som en mulighed for intern læring. Ikke at det er let, men der er meget at få ud af indsatsen:

"Man får et fælles sprog internt i organsationen, og så kan man begynde at handle strategisk på sin nye viden. Vi venter så i spænding på, at markedet begynder at efterspørge den viden, så vi også sammen med dem kan få et fælles sprog. Der er vi ikke kommet til endnu," sagde han.

Men at fælles krav er vigtige, er Mads Flinterup ikke i tvivl om:

"Det kommer jo også mig til skade, hvis der ikke er fælles krav med ambition. Når min virksomhed bliver sammenlignet direkte med andre, der f.eks. ikke arbejder med scope 3-udledninger, men kun scope 1 og 2, så ser det ud som om min klimabelastning er større og så vælger kunderne måske de andre. Det er et problem, som fælles krav og metoder kan hjælpe med," sagde han.

Fra tsunami til bølge
Der blev det lidt meget for moderatoren af debatten, som gerne ville vide, om virksomhederne slet ikke var udfordret af rapporteringskravene.

"Vi er da sindsygt udfordret af det, men det tror jeg ikke, der er nogen, der sandrueligt kan sige, at vi ikke er," svarede Mads Flinterup.

"Det er da svært. Lige nu arbejder vi med at finde ud af, hvad der er relevant. Vi kan jo godt sige, hvad vi selv synes er vigtigt, men vi skal jo også forstå, hvad andre mener," tilføjede Tomas Jandorf.

Læs også: Bæredygtighedskrav er en stor mundfuld for SMV’er

"Man kan nemt få sportsfrisure, når man ser i de 12 rapporteringsstandarder, og ser hvor meget man skal til at rapportere! Men det er jo her væsentlighedsanalysen kommer ind i billedet. Det er jo ankeret i det hele. Hvad er det egentlig, der er relevant at rapportere på, hvad vores stakeholdere synes er interessant at høre noget om. Den øvelse kommer til at ændre oplysningskravene fra en tsunami til en bølge," sagde Camilla Skjelborg Nielsen, som er rådgiver hos Viegand Maagøe.

"Jeg tror, man også skal regne med, at kravene hen ad vejen bliver tilpasset. Men man skal i gang og prøve, og det bliver ikke i tre måneder, nok snarere i tre år. Altså, det man som investor og virksomhed er nødt til at forstå er, at man jo spiller en rolle i samfundet, og hvis man ikke har politik til at hjællpe en med at se den rolle tydeligt, så kommer omstillingen ikke til at ske," sagde Tommy Ahlers.