Pandemien har foreløbig ikke ændret væsentligt på indkøbsadfærd
Pandemien og de sidste tre års rystetur har fået 35 procent af danske produktionsvirksomheder til at skifte sourcingstrategi fra globalt til lokalt fokus. Det er først og fremmest prissvingninger på råvarer og komponenter, der får virksomhederne til at forsøge at reducere risici. Men 65 procent har netop ikke ændret strategi. Endnu.
Der er sket voldsomme forandringer af globale og regionale forsyningskæders vilkår de seneste tre år. Pandemien, Suez-blokade og Ukraine-krigen har skabt store prisstigninger på fragt, råvarer og komponenter, forsyningssikkerheden har haltet gevaldigt og både klima- og energikrise skaber behov for at gentænke forsyningskædestrategier.
En gruppe forskere fra Syddansk Universitet har derfor undersøgt, hvordan de store forstyrrelser påvirker danske produktionsvirksomheders sourcing praksis set i lyset af både pandemien og brug af nye digitale teknologier. Undersøgelsen omfatter 213 respondenter.
Læs også: Startup vil strukturere bæredygtigt indkøb
Undersøgelsen kan konkludere, at pandemien har medført, at 35 procent af virksomhederne har ændret en del af deres sourcing fra globalt til lokalt. Men det efterlader 65 procent, der netop ikke har ændret indkøbsadfærd, og undersøgelsen kan derfor konkludere, at pandemien indtil videre ikke har påvirket sourcingadfærd i væsentlig grad.
Prisudsving driller mest
Den faktor, der ifølge undersøgelsen forstyrrer forsyningskæderne mest, er:
• prissvingninger på råvarer og komponenter.
Andre faktorer omfatter:
• pandemier,
• valutaudsving og
• handelskonflikter.
Forfatterne bag undersøgelsen observerer: ”Det er interessant at se, at cyberkriminalitet i lav grad anses som en faktor, der påvirker forsyningskæderne”.
Undersøgelsen har undersøgt følgende spørgsmål
1. Hvorfra sourcer virksomhederne i dag, og hvordan forventes dette at udvikle sig over de kommende tre år?
2. Er virksomhedernes sourcing strategi ændret som følge af COVID-19?
3. Hvordan bliver virksomhedernes forsyningskæder påvirket af forstyrrelser?
4. I hvilken grad flyttes produktion ud af Danmark og/eller tilbage til Danmark?
5. I hvilken grad bruges digitale teknologier i produktionsprocesser?
6. Hvorledes har virksomhedernes performance udviklet sig over de seneste tre år?
28 procent har hjemtaget produktion
28 procent af virksomhederne har ifølge undersøgelsen flyttet produktion hjem til Danmark inden for de seneste tre år. Årsagerne til hjemtagningen er de klassiske måltal som leveringstid, fleksibilitet og logistikomkostninger. 17 procent svarer også, at de har ændret beslutninger om at flytte produktion ud af Danmark inden for de seneste tre år.
Men 37 procent har omvendt faktisk flyttet produktion ud af Danmark inden for de seneste tre år. Hovedårsagerne til, at produktion ikke flyttes tilbage til Danmark omfatter:
• der er ikke noget produktion, der kan reshores,
• det vil betyde tab af lønomkostningsfordele og
• der er behov for at være tæt på kunderne og markederne.
Virksomhederne klarer sig generelt godt
Generelt set har virksomhedernes udvikling af performance over de seneste tre år været positiv. ”Salgsvækst” har opnået det største gennemsnit på 3,87 efterfulgt af ”overordnet effektivitet” og ”overordnede omdømme”, begge med gennemsnit på 3,65. Målt på Likerts skala, der går fra 1 til 5.
Automationen halter
Det mest overraskende resultat af undersøgelsen er måske, at den viser en overraskende lav grad af automation og digitalisering i danske produktionsvirksomheder.
Kilde: ”Danske produktionsvirksomheders sourcing praksis set i lyset af COVID-19 og brugen af nye digitale teknologier” udført af Ole Stegmann og Jan Stentoft, SDU, august 2022.