Otte forsyningskæder udleder mere end 50 procent af verdens CO2
Hvis ’The Big Eight’ blev fuldt ud ’dekarboniseret’, ville det medføre en halvering af verdens CO2-udledning – og en beskeden prisstigning på 1-4 procent for slutkunden. Hvilke otte er der tale om, hvor sker klimabelastningen og hvordan kan udledningen mindskes?
Otte forsyningskæder fra råvarer til produktion af færdigvarer er ansvarlige for 50 procent af verdens udledning af kulstofdioxid. Det er er alligevel en sjat. Fødevareforsyningskæder er alene ansvarlige for en fjerdedel af den samlede CO2-emission. Det fremgår af rapporten “Net-Zero Challenge: The Supply Chain opportunity”, der er udarbejdet af World Economics Forum (WEF) i samarbejde med Boston Consulting Group (BCG).
De otte klimatunge forsyningskæder
De otte store udledere af kuldioxid er i belastningsrækkefølge:
1. Fødevarer – fra landbrug over transport til produktion af færdigvarer og detailsalg - med 25 procent af verdens emissioner.
2. Byggeri & konstruktion – fra cement, stål, plast etc. via transport til produktion af bygninger og anlæg – med cirka 10 procent.
3. Fashion – fra produktion af syntetiske materialer, tekstiler og beklædningsmaterialer via transport til produktion af færdigvarer – med cirka 5 procent.
4. FMCG (fast-moving consumer goods, hurtige forbrugsgoder) – fra kemikalier, plast etc. via transport til produktion af færdigvarer – med cirka 5 procent.
5. Elektronik – fra metalminer over transport til produktion af færdigvarer - med cirka 5 procent.
6. Auto – fra stål, aluminium, batterier etc. via transport til produktion af færdigvarer - med cirka 2 procent.
7. Professionelle serviceydelser – via forretningsrejser til kontordrift - med cirka 2 procent.
8. Andre fragtaktiviteter – der foregår i landbrug, shipping, tog, fly etc. - med cirka 2 procent.
Rapporten fremhæver, at udledningen i særligt automotive-industrien kun vil stige i fremtiden i takt med, at køretøjer bliver elektrificerede. Elektrificering af køretøjer skaber mindre klimabelastende kørselsdrift, men det skaber en mere klimabelastende forsyningskæder, idet ikke mindst produktion af batterier er meget energikrævende. Så her er der særlig meget behov for at sætte ind med indsatser, der kan mindske klimabelastningen.
Råmaterialerne belaster mest
De største kilder til klimabelastningen i de otte forsyningskæder er ifølge rapporten forbrug af råmaterialer til land og tunge industrier som for eksempel:
• Landbrugsjord til fødevarer.
• Plastik til hurtige forbrugsvarer.
• Metal til køretøjer.
Transport og produktion af færdigvarer er relativt mindre klimabelastende. Der er tre primære årsager til, at råmaterialedelen af forsyningskæden er den mest problematiske, og de omfatter:
1) Fremstilling af almindelige råmaterialer som stål, metaller, cement og plastik kræver bearbejdning ved høje temperaturer og er på den måde ekstremt energikrævende,
2) store industrier som fashion og elektronik er typisk placeret i områder med et energimix præget af fossile brændstoffer (primært kul), der udleder store mængder CO2, og
3) landbrug med store mængder husdyr udleder meget store mængder drivhusgasser.
Otte indsatser der batter
Rapporten peger også på otte indsatsområder, der i forskellige kombinationer kan bidrage til at reducere klimabelastningen i The Big Five. De otte indsatsområder med gennemsnitlig omkostning og ’modenhedsvurdering’ fremgår af figuren til højre.
Rapporten understreger, at mange af indsatsområderne er tilgængelige i dag – og at de ovenikøbet er billige at gribe til eller endda kan levere økonomisk overskud. Forbedring af materiale- og proceseffektivitet leder ofte til omkostningsbesparelser med relativt korte tilbagebetalingstider selv i områder, hvor der ikke eksisterer offentlige tilskudsordninger. Vedvarende energiformer medfører som regel en mindre prisforskel, men prisforskellen bliver hele tiden mindre, fordi teknologierne udvikler sig med høj hast.