Optimering af køle- og frostlagre gennem arbejdsmiljø og pladsudnyttelse

I en tid, hvor der fortsat er mangel på arbejdskraft, og hvor kvadratmeterpriserne er høje, er der et stigende behov for fleksible løsninger i køle- og frysedistributionscentre. Disse løsninger skal både tage hensyn til arbejdsmiljøet og effektiv udnyttelse af pladsen.

Forsyningskriser, inflation, mangel på arbejdskraft, høje kvadratmeterpriser, bæredygtighedskrav og ændrede forbrugsmønstre er blot nogle af de udfordringer, som fødevare- og farmasektorens forsyningskæder har stået overfor - og på flere områder stadig gør. Ifølge Søren Vester, Head of Sales Automation & Connectivity i Logistics Solutions hos Toyota Material Handling, er de primære udfordringer for forsyningskæder med temperaturstyrede lagerfaciliteter at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne og at udnytte de dyre kvadratmeter intelligent.

Automation kan være løsningen
Der er en udbredt opfattelse af, at 'robotter stjæler vores arbejde'. Men ifølge Søren Vester er dette langt fra sandheden.
”Automation i køle-/frostlagermiljøer mindsker mængden af manuelle, gentagne og fysisk belastende arbejdsopgaver. Samtidig skaber det mange andre mere værdiskabende jobfunktioner”, siger han.
Han påpeger, at automation i form af blandt andet AGV’er (førerløse truck), avancerede shuttlelagersystemer og moderne lukkede truck med indbygget varme bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Dette gør det muligt for fødevare- og farmavirksomheder både at:

  • undgå arbejds- og materialeskader og
  • fastholde samt tiltrække medarbejdere på et arbejdsmarked, hvor arbejdskraft er en mangelvare.

Automation maksimerer pladsudnyttelsen
Søren Vester fremhæver også, at automation giver bedre udnyttelse af de dyre kvadratmetre: ”Kombinationen af AGV’er og shuttlelagersystemer giver mulighed for højere udnyttelse af både længde, bredde og højde i et lager. Shuttlesystemer komprimerer mængden af lagervarer og paller, og AGV’er sørger for flowet til og fra shuttlelageret, ligesom AGV’erne også kan sørge for løbende opladning af shuttlernes lithium-ion batterier”. Dette understreger også, hvordan automatisering bidrager til virksomhedernes bæredygtighedsarbejde. Lagerautomation drives i høj grad af energieffektive lithium-ion batterier, hvilket bidrager til den elektrificering, der er så afgørende for den grønne omstilling.

Automation øger fleksibiliteten
”Der opstår hele tiden forstyrrelser og ændrede forbrugsmønstre. Så nøglen til konkurrencedygtighed for temperaturstyrede distributionscentre er fleksibilitet. Den rette balance mellem manuelle truck og automation bidrager kraftigt til at skabe fleksibilitet, og balancen afhænger af det enkelte lagers layout, kompleksitet, varesortiment, forbrugsmønster, teknologimodenhed med videre”, fortæller Søren Vester.

Denne artikel er del af et tema:

Tema om den kolde forsyningskæde 2023

En kold forsyningskæde håndterer produkter, hvor det er afgørende at opretholde den rette temperatur og luftfugtighed. En typisk kold forsyningskæde involverer flere trin som for eksempel produktion, indsamling, transport, opbevaring og distribution. 

Mere fra...

18.12.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Second Life Truck – Hvor økonomi og miljøhensyn går hånd i hånd

16.12.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Giv din flåde nyt liv: Udforsk en verden af renoverede gaffeltruck

10.12.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Toyota er certificeret som "Et godt sted at arbejde"

06.12.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Toyota Material Handling Danmark modtager prestigefyldt EcoVadis Platin certifikat

17.10.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Det handler om høj driftssikkerhed på din interne transport

16.09.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Effektive lejeløsninger: En vej til omkostningsreduktion og øget fleksibilitet i materialehåndtering